Kosmos 2014/9 side 271
Drømmen om "paradis"!
af John Klemens
Menneskets drøm om at finde vejen til lykken er den længsel, der bevidst eller ubevidst driver os frem gennem livet. Hvad er det ellers, der får mennesker til at rejse sig fra sorg, fallit, ugengældt kærlighed, usle sociale forhold, vold og misbrug, sygdom o.m.a.? Det er drømmen eller håbet, – det er det, Martinus kalder "håbets flamme". Det er længslen efter det lykkelige liv, hvor alle lever i harmoni og kærlighed, – det fuldkomne samfund hvor ingen lider nød og alle efter evne yder deres bidrag til samfundets opretholdelse og udvikling. Vi drømmer alle om at være i en tilstand af tilfredshed, ja måske ligefrem oplevelsen af den lykkefølelse, vi inderst inde ved eksisterer. Begrebet "lykke" er dog ikke en entydig størrelse, det afhænger i høj grad af, hvem man er, og hvor man bor her på jorden. I den materialistiske verden, vi har bygget op, er der rigtig mange mennesker, der bliver "lykkelige", hvis de har mange penge, og det dækker sikkert rigtig mange menneskers opfattelse af, hvordan man opnår at blive lykkelig, nemlig ved at have penge til at købe alt det, man begærer. At lykken kommer indefra, er dog også noget, stort set alle kan blive enige om, for vi ved jo godt, at det at eje al "gods og guld" ikke automatisk er det samme som et lykkeligt liv. Man er ikke forsikret mod sygdomme, fallit, tab, sorg, bagtalelse, misundelse o.m.a., blot man besidder en stor formue, for det er alt sammen forgængeligt og kan mistes.
Ofte rejser vi mennesker til alle egne af kloden for at opleve "paradis". Der lokkes i brochurer og på internettet med fashionable, pittoreske og eksotiske egne på kloden, der betegnes som paradisiske, men når man har været der i 1, 2 eller 3 uger, så er man i de fleste tilfælde klar til at tage hjem igen, mætte af "paradis". Lykkefølelsen kommer med andre ord indefra, måske endda helt uden ydre stimulans, og den følelse, vi leder efter, er en stabil følelse eller tilstand. En sådan stabil tilstand opnås ganske simpelt, når sindet eller bevidstheden er i en fuldkommen, urokkelig balance. Vi har set mennesker omkring os i verden, der har repræsenteret en sådan tilstand, f.eks. Martinus. Martinus har jo ikke haft et, udefra set, ukompliceret liv. Hans situation efter oplevelse af permanent "kosmisk bevidsthed" var jo forståeligt nok præget af usikkerhed, specielt hvad de praktiske omstændigheder angik. Han oplevede, at den indsigt, han havde oplevet, skulle formidles, og at det var hans mission her på jorden. Han var i en urokkelig sjælsbalance og havde altid en tæt gudskontakt, og Martinus oplevede gennem dette nærvær med Guddommen, at "ske din vilje" var opfyldelsen af hans egen vilje. Det er vigtigt ikke at være "foran Forsynet eller Gud", men at være i kontakt med "Guds vilje" i nuet, hvis man vil opnå den ro, som den stabile sjælskontakt indebærer
Det er ethvert menneskes privilegium at opnå hel eller delvis sjælsbalance, og denne er kernen i oplevelsen og fornemmelsen af at være lykkelig. En permanent sjælsbalance virker dog uopnåelig for det "uindviede menneske", fordi denne tilstand kræver en fuldkommen moral og livsindstilling. En fuldkommen moral er ensbetydende med at være i kontakt med og leve efter det budskab, Kristus formidlede "at elske sin næste som sig selv og sin Gud over alle ting". Det er dog ikke desto mindre det mål, ethvert menneske arbejder sig hen imod, bevidst eller ubevidst. Arbejdet med at forædle moralen er således essentiel for oplevelsen af "paradistilstanden". Det er klart, at det kræver visse ændringer i livsindstillingen generelt, men motivationen kan hentes i erkendelsen af ikke at være lykkelig. Martinus har igennem sin kosmiske, intuitive kontakt formidlet et "verdensbillede" til den længselsfulde, "hungrende" menneskehed. Det er et meget stort værk i sit fulde omfang og indeholder opklaringen af selve "livsmysteriet". Til belysning af emnet i denne artikel har jeg imidlertid valgt noget meget enkelt til støtte for bearbejdningen og kultiveringen af mentaliteten. Martinus har forfattet nogle anbefalinger i forhold til bearbejdning af den tankeverden, der ligger bag vores adfærd. De er første gang publiceret i Kosmos nr. 3, 1933, side 14. De følgende syv punkter eller tankekoncentrationer kan hver især på deres måde være udgangspunkt for en meditativ proces til efterfølgende praktisering. Det er ingen overdrivelse, at praktiseringen og den spirituelle forståelse af dybden i disse leveråd vil transformere bevidstheden og skabe mulighed for omtalte sjælsbalance i større eller mindre grad. Jeg vil det følgende uddybe de enkelte råd.
1. Udslet begrebet "fjender" af din bevidsthed!
Det er værd at bemærke, at Martinus her kalder "fjender" for et begreb. Dette begrundes med, at vi ikke har fjender kosmisk set. En fjende er en, vi oplever som truende for vor eksistens og lykke. Det er en, der ikke vil os det godt. "Fjender" er, kosmisk set, "venner". Der findes intet i vores verden, som reelt vil os det "ondt", idet alt det, vi møder i livet, udelukkende er et møde med Gud. Gud er ikke noget, der er adskilt fra vores omgivelser, Gud er vores omgivelser. Guds bevidsthed er identisk med livslovene, herunder loven om årsag og virkning. Vores skæbneelement tiltrækker de begivenheder, vi skal bruge for at udvikle os frem mod "den store fødsel", så derfor er "fjenderne" i stedet "venner", der viser os, hvad vi skal arbejde med. Det er derfor vigtigt, at vi møder "fjenderne" med et åbent og kærligt sind.
2. Tag aldrig til genmæle overfor vrede, bagtalelse eller andre former for ubehag, der er rettet imod dig!
Hvis man er offer for vredesudbrud, bagtalelser, mobning, kritik, modgang og intolerance, er der virkelig en god grund til at granske egen adfærd. Her får vi hjælp til at lære ikke at forfølge andre for deres synspunkter, seksuelle orientering m.m. og ligeledes at modtage vrede og bagtalelser med ophøjet ro. Hvorfor med ophøjet ro? Jo, for nu har vi erkendt, at alt jo dybest set kommer fra os selv, erfaret hvor ubehageligt det er og nænner ikke at udsætte andre for det samme.
3. Sig aldrig selv noget ondt om nogen eller noget!
Det siger næsten sig selv! At tale ondt om andre eller andet afslører, i hvor ringe grad vi respekterer andre menneskers udviklingstrin, og i hvor høj grad vi forsøger at lægge "alen til vor vækst" ved at nedgøre andre. I det åbne, demokratiske samfund, vi i dag har, er der plads til at ytre sig om stort set alt. Det er blevet sagt, at det danske folk generelt "brokker sig" over stort set alt, og her tænker jeg på alle de sociale medier Facebook, Twitter, Instagram m.fl., hvor "luften" undertiden er mættet med ubehageligheder og kværulanteri. Jeg har selv erfaret, hvor let det er at blive påvirket af "atmosfæren" og blive revet med og på denne måde spæder til det negative tankehav, der florerer i det "offentlige rum". Her er virkelig en opgave at tage fat på, hvis sjælsbalancen skal etableres.
4. Være absolut sand eller ærlig i alle livets forhold!
Vi har måske hørt fortællingen om, hvordan Martinus engang kom til at køre i sporvogn uden at løse billet, og hvordan han, da han opdagede det, sendte frimærker til sporvejene på beløbet, fordi han ikke kunne leve med ikke at have betalt for billetten. Begrebet "at være sand og ærlig i alle livets forhold" er naturligvis langt mere omfattende, alene dette "i alle livets forhold" omfatter jo alt. At være "sand" er også at være den, man nu engang er, og ikke gemme sig bag usande identiteter eller falske udsagn om egen position og værdi. Det kan være en vanskelig balance at være ærlig under alle forhold, for alle er formentlig bekendt med begrebet "hensynsløs ærlighed". Hvis man vil sige en "sandhed" til et andet menneske, kræver det overvejelse og indlevelse at finde de rigtige ord og etablere den rette stemning. Afhængig af, om der er tale om en nær og god ven, eller om det er en person på en anden følelsesmæssig distance, vil det være klogt at veje sine ord på en "guldvægt".
5. Vær absolut upåvirkelig af smiger, ros eller dadel!
Det kan virkelig være svært at bevare jordforbindelsen, hvis man bliver rost af den ene eller anden grund. Jeg tror ikke, Martinus mener, at man ikke skal være glad for veludført dont, men faren kan ligge i, at man måske bliver et let offer for manipulation eller misbrug, hvis der følger "en regning" med "roserne" i form af en genydelse. Jeg så netop scenariet "smiger" for nylig skildret i en film, hvor smigeren helt åbenlyst skulle bane vejen for en økonomisk fordel. Der kan optræde mange andre former for værdiudvekslinger, som f.eks. "hvis du taler pænt om mig, taler jeg pænt om dig". Mundheldet "smukke ord fryder dåren" taler her sit tydelige sprog. Noget, der også er populært, er berømte personers hær af "rygklappere", der nyder godt af den afsmittende effekt, men som forsvinder, så snart populariteten er borte. Når vi skal forholde os til "dadel", altså alle former for kritik, så skal vi selvfølgelig være opmærksom på ikke at fare op og omgående gå i forsvarsposition, når vi mødes af dette. I det hele taget gælder indholdet i rådet under overskriften dette, at bevare sin sunde fornuft og sin sjælsbalance uanset forholdene. Hvis man udsættes for kritik, skal man naturligvis være neutral og interesseret, for her er måske et udviklingspotentiale, men samtidig skal man forsøge at se det i den ånd, det er sagt og formuleret.
6. Vær aldrig med til at dræbe, såre eller lemlæste!
Naturligvis vil det, der først melder sig i dette råd være forholdet til vores medvæsener, altså både planter, dyr og mennesker. Martinus står ikke længere alene, når han anbefaler, at man ikke dræber dyr for at indtage dem som føde. Der er flere og flere autoriteter inden for ernæringsforskning, der fraråder rødt kød og kød i store mængder, blandt andet på grund af det animalske fedt. Ligeledes er der fokus på den angst, som de dræbte dyr føler ved slagtningen. Angsten udskiller forskellige stoffer i dyrets kød, som er skadelige for mennesker. Det, der også er inhumant, er, at dyrenes eksistens egentlig blot er et begrænset tidsrum, indtil det passer mennesket at dræbe det, og det hører nok til en af de mest bastante fordomme, at dyrene intet mærker. De skæbneimpulser, man skaber som kødspiser eller slagter, vender tilbage til de pågældende bl.a. som ulykker. Selvfølgelig er der også drabsprincippet i forhold til vores medmennesker. Man kan med uoverlagte bemærkninger og ufølsomhed såre et andet menneske dybt, i nogle tilfælde så dybt at vedkommende vælger at begå selvmord. At dræbe et andet menneskes livsglæde af forskellige grunde, jalousi og misundelse f.eks., er et drab på lyset i det andet menneske, og det vil uvægerlig falde tilbage på "afsenderen".
7. Lad aldrig din tanke afvige fra at beskæftige sig med, på hvilken måde du absolut bedst kan tjene dine medvæsener!
Det er en stor mundfuld, – tilsyneladende! At tjene sine medvæsner er en overvejelse værd, og ligeledes er det en overvejelse værd, hvad begrebet "tjene" indebærer. I dag ser man oftere og oftere, hvordan forældre i ren og skær omsorg, måske også dårlig samvittighed over ikke at være nok sammen med børnene, at de rydder alt af vejen for deres børn for at give dem så godt et liv som muligt. Det kaldes "curlingbørn" efter den sportsgren, hvor isbanen ryddes med koste for at lette en curlingstens bane. I nogle tilfælde bliver disse børn de rene "uhyrer", fordi de slet ikke er vant til at tilpasse sig omgivelserne, og det skaber store konflikter. Er det så den optimale måde at tjene sine "medvæsener" på? Næppe! Samme princip kan jo sagtens overføres til voksne mennesker, hvor man måske ofte gør en bjørnetjeneste og løser et problem, det ville have været bedst for den pågældende selv at løse. I stedet for at løse problemet er behovet måske bedre løst ved at støtte vedkommende til selv at løse det. Måske har man et familiemedlem eller en ven/bekendt med et alkohol eller andet misbrugsproblem eller med en økonomi, der konstant er ude af kontrol, med boligforhold der konstant misligholdes o.a. Der kan være mange, mange andre eksempler, men fælles for dem alle er, at den perfekte rolle som en frelsende "engel" er at være klar og træde til der, hvor det virkelig er påkrævet. De pågældende skal jo lære at håndtere deres egen livssituation, og det kan være en hæmsko, at vejen ustandselig bliver ryddet for dem. Man kan i sit stille sind forsøge at få hjælp til at vide, hvornår man skal træde til gennem bønnen – og "ske din vilje".
Vejen til "paradis" er ikke enkel og kræver stor koncentration og viljestyrke. Disse anbefalinger eller "livsråd", Martinus har nedfældet, vil med garanti skabe en øget sjælsbalance og et øget mentalt og følelsesmæssigt overskud, fordi det så at sige er at gå med strømmen. Al vort mørke, al vor ulykke og disharmonier skyldes vore kollisioner med "livslovene", for sådanne love findes virkelig. Ikke kun i Martinus' bøger og andre vismænds forfatterskab. De er lige så virkelige som de fysiske love, som f.eks. tyngdekraften, og dem kan vi gå med eller imod. Den vej, der konstant yder stor modstand for os, fortæller, at vi skal reflektere over, om vi nu også går den vej, der en hensigtsmæssig for os og vores medmennesker. Hvis vores refleksioner viser os, at vi tager hensyn til eget velbefindende eller vinding på bekostning af "vores næste", vil det være anbefalelsesværdigt at ændre kurs, skønt det måske i situationen er svært og føles som et nederlag eller et tab. Det mentale arbejde med bevidstheden er en lang proces, der som nævnt kræver tålmodighed og udholdenhed, "lønnen udbetales" i form af øget velvære og færre konflikter i vores liv.
Foto: Mathias Dalmose
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige