Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Det gjorde et meget stort indtryk på mig, da jeg, vist nok i en af folkeskolens sidste klasser, blev præsenteret for en tekst af Søren Kierkegaard. Den handlede om, at man altid skal se på den situation, som et menneske befinder sig i, når man bedømmer et menneske. Jeg tror, at det var fordi, det mindede mig om den tolerance, som vi også finder hos Martinus, at det gjorde så stort et indtryk på mig. Jeg havde ganske vist ikke læst noget af Martinus endnu, men på Klint havde jeg allerede som barn fornemmet en særlig tolerance, inspireret af Martinus og hos Martinus.

Sidste år var det 200 år siden, at Søren Kierkegaard blev født. Han blev uddannet til teolog, men han gik sine helt egne veje. Han sluttede sit korte liv og sit meget omfattende forfatterskab med en skarp kritik af præsternes og biskoppernes indsats. Han mente, at de forhindrede menneskene i at komme til at forstå, at det at være kristen er at følge i Kristi fodspor og at være villig til at lide. Kierkegaard så det som sin opgave at definere, hvad det vil sige at være kristen, og han ønskede at hjælpe menneskene ud af den vildfarelse, som han mente, at præsterne og biskopperne havde ført dem ind i. Han mente ikke, at han selv var kristen, og han mente overhovedet ikke, at der fandtes nogle kristne.

I anledning af 200 året for Søren Kierkegaard blev der mange steder holdt foredrag om hans tanker, ligesom der blev skrevet artikler, og nye bøger om ham er dukket op. Kierkegaard vil fortælle os noget om, hvad det vil sige at være menneske. Han taler om, at vi er fortvivlede, enten ubevidst eller bevidst, og han peger på den mulighed at vælge fortvivlelsen, så Gud kan komme til, når vi bliver bevidste om, at vi faktisk er fortvivlede.

Martinus' definition af, hvad det vil sige at være kristen, minder meget om Søren Kierkegaards. Martinus siger, at man ikke alene skal kunne tilgive, man skal også kunne tage en korsfæstelse, hvis det koster det. Derfor tænker jeg, at det, at der nu i disse år er fokus på Kierkegaard, måske for nogle vil kunne åbne vejen til Det Tredje Testamente eller til den af Kristus selv bebudede talsmand, den hellige ånd. For vil man forsøge at begynde at øve sig i at følge i Kristi fodspor, så får man brug for den hjælp, som Martinus kan give med de kosmiske analyser. Og så er det godt, at disse analyser er tilgængelige nu, for det var de jo ikke på Kierkegaards tid. I øvrigt bliver Kierkegaard læst over hele verden, så hvem ved, måske er der i virkeligheden et potentiale af nye kosmologistuderende derude på dette grundlag?