Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Forskere ved Cambridge University har gjort en meget enestående opdagelse. Et lille insekt ved navn Issus viser sig at have indbygget tandhjul i bagbenene. Tandhjulene ligner til forveksling de tandhjul, vi er vant til at se i ure, biler, maskiner osv. Insektet er en lille nymfe, der lever i mange europæiske haver, hvor den hopper fra blad til blad. Professor Malcolm Burrows står bag opdagelsen, der har været en stor overraskelse for forskerne, fordi det er første gang, man finder denne mekanisme uden for den menneskeskabte verden. Længe før mennesket opfandt tandhjulet, har dette lille insekt udviklet en præcis tilsvarende funktion i sin egen krop. Det ser ud til, at mennesket endnu engang er blevet overgået af naturen.

Tandhjulene sidder i leddene, hvor bagbenene mødes. Når Issus springer, griber tandhjulene ind i hinanden og sørger for at koordinere bagbenenes bevægelse, så begge ben slipper overfladen inden for 1 milliontedel af et sekund. Det sikrer, at Issus ikke roterer i luften pga. det kraftige spring. Normalt sørger nervesystemet for dette, men de neurale impulser ville her være for langsomme, da de varer 1 tusindedel af et sekund. Issus har ved tandhjulskonstruktionen altså løst et problem, nervesystemet ikke kunne klare.

Hvordan har den lille Issus udviklet tandhjul i sin krop? Det er sket på samme måde som udviklingen af alle andre dele i dets organisme. Som Martinus udtrykker det i bogen Bisættelse, har celler og organer på længst forsvundne kloder og verdener haft deres første spæde begyndelse som maskiner eller redskaber, opfundet og fremstillet på tekniske, kemiske laboratorier eller værksteder som resultater af forudgående oplevelser, erfaringer, tænkning og beregninger, manifesteret af geniale opfindere og videnskabsmænd (Bisættelse, kap. 146).

"Da legemerne og organerne, som før nævnt, i virkeligheden er det samme som maskiner og apparater, er de i princippet netop fuldstændig analoge med de tekniske maskiner og apparater i tilværelsen. Ligesom de nuværende legemer og organer er opfundne på og har været maskiner og apparater i fortidige verdeners teknik, således er også vore nuværende maskiner og apparater identiske med den første spæde begyndelse til udviklingen af levende væseners legemer og organer for livets oplevelse i fremtidige verdener. Alle nuværende maskiner og apparater, al nuværende teknik og kemi er ikke alene til fordel for menneskene af i dag. Nej, opfindelsernes dybeste princip og ide har en langt længere livsbasis, en langt længere mission. Deres manifestation og kredsløb er kun fuldkommen tilendebragt, når de har udløst sig, ikke alene i den rent fysiske mineralmaterie, men også er kommet til manifestation i organisk materie, er kommet til udtryk og praktisering i kød og blod." (Bisættelse, kap. 147)

Issus' tandhjul har i en fjern fortid indgået i en fysisk maskine. Gennem brug og videreudvikling blev tandhjulet mere og mere forfinet og fuldkommengjort, så det til sidst blev muligt at indbygge det i organisk materie, i et levende væsens krop, i dette tilfælde et insekt. Her har tandhjulet interessant nok overlevet som koordineringsfunktion i Issus' krop helt op til vore dage.

I bogen Logik fortæller Martinus, hvordan udviklingen af et organ gennemgår tre stadier: A-stadiet eller maskinstadiet, B-stadiet og C-stadiet: "Skabelsen af alle de nuværende organer har således engang begyndt i fysisk materie som bevidste, intellektuelle viljefunktioner og dermed været henhørende under viden på "A-stadiet". Men da var organerne ikke blevet til organer, da var de på de nuværende maskiners stadium. Og de pågældende væsener havde andre organismer eller legemer, der efterhånden er blevet afløst af de nuværende. Og på samme måde vil de nuværende også efterhånden blive afløst af kommende organer, som i dag er på "maskinstadiet". Dette vil altså igen sige, at alt, hvad jordmenneskene i dag befatter sig med i form af udvidelse af intellektualitet, umuligt kan undgå at udvikle sig videre til manifestation eller handling. Denne kan igen kun finde sted i form af forandring af materie. Og den første omformning af materie er bevidst teknik. Omformningen af bevidst teknik bliver ved tilstrækkelig gentagelse til vanefunktion og er dermed en evne, hvilket altså vil sige, en selvstændig funktion uafhængig af hjernen. Men når disse funktioner således efterhånden gør sig uafhængige af hjernen, skaber de jo det fysiske legeme om. Det bliver efterhånden udstyret med det ene selvstændigt arbejdende center efter det andet, og skabelsen, der begyndte som viden på "A-stadiet", går over til at være viden på "B-stadiet" for at ende som en hundrede procent selvstændig skabeevne, der altså er viden i "C-stadiet"." (Logik, kap. 94)

Tandhjulsfunktionen hos Issus-nymfen er viden på C-stadiet. Men mærkeligt nok er det ikke en evne, insektet tager med sig til voksenalderen. Tandhjulene forsvinder, når Issus smider sin hårde, ydre skal for at kunne vokse yderligere. Forskerne har endnu ikke regnet ud, hvorfor tandhjulene forsvinder med alderen. Set i lyset af Martinus' analyser kan en mulig forklaring være, at Issus måske repeterer nogle fortidige udviklingsstadier i ungdomsårene, ligesom vi repeterer fortidige evner og anlæg i vores barndom og ungdom. I den menneskelige fosterudvikling kan man se repetitioner af fiskestadiet, og senere hen repeterer det nyfødte barn et dyrestadium, hvor arme og ben er lige lange. Måske er tandhjulene hos Issus en degenererende funktion, der kun bruges af ungen og afløses af en mere avanceret funktion i voksenlivet.

Ideerne til Issus-nymfens tandhjulsfunktion er ligesom ideerne til alle andre opfindelser udtænkt af højtudviklede, åndelige væsener i spiralkredsløbets visdomsrige. I dette rige kulminerer intelligensen og kreativiteten i skabelsen af fremtidige organismer og verdener. Om det storslåede liv på visdomsplanet beretter Martinus: "Det, der i særlig grad dominerer planet, er verdensaltets analyser, ikke fremsat på papir eller forekommende i bøger, hensat på hylder eller reoler i biblioteksrum, men derimod fremtrædende som plastiske, kolorerede virkelighedsfigurer, opretholdt i de guddommelige materier på sit ophavs vilje eller ønskes bud.

På samme måde ser man modeller til kommende opfindelser i fysiske verdener fremtrædende i levende funktion. Ja, vi er stedet for et ocean af modeller til tekniske og mekaniske apparater, maskiner, befordringsmidler, byggekomplekser, fabriksanlæg, havneanlæg osv. Endvidere er sådanne ting som klæder, sko, hatte, møbler, smykker med mere repræsenteret. Og så er dette endda kun den laveste grad af zonens intelligensåbenbaring. I de højere grader ser man modeller, ikke alene til kommende kulturer og væsenssamfund, men man ser også ligefrem modellerne til kommende ny væsensarter, nye dyre- og mennesketyper af hidtil uanede foreteelser, nye planteformer, altsammen realiteter, der senere vil blive taget i brug og levendegjort i kød og blod i fysiske verdener. Ja, her myldrer det af funktion og virksomhed, men alt er genialitet, alt er levende, alt er fuldkomment. Vi er her i Guddommens egen "tegnestue" eller "modelværksted". Her er de første frø eller spirer til alle kommende åbenbaringer, spirer, der senere skal vokse frem og frugtbargøre og befolke kommende kloder og verdener, forskønne og forherlige livet i uanede sekler frem i tiden, i evigheden. Vi er her i livets absolut højeste "forår"." (Livets Bog, bind 3, stk. 642)