Kosmos 2014/10 side 317
Vores verdensrum
Det viser sig, at den galaksehob af mælkeveje, vi befinder os i, er langt større end ventet. Men hvor er vi egentlig henne? En samling forskere har kortlagt vores del af universet, og kortet viser, at vores mælkevej er placeret i en kæmpemæssig samling galakser. Dette kaldes en superhob, navngivet "Laniakea". Billedet, som viser en fortætning og forgrening af galakser, viser mælkevejens placering med en rød prik.
Kilde: www.nature.com/nature/journal/v513/n7516/full/nature13674.html
Kristina Schjerning
Tidens tegn – vegetarismen vokser
Den nye verdensimpuls, som Martinus' analyser er en del af, går ind over verden, og dens virkninger ses inden for alle former for humant, socialt, videnskabeligt og kunstnerisk fremskridt. Inden for kostområdet har forskellige media fornyligt rapporteret om en voksende vegetarisme i flere lande.
D. 7. oktober 2014 fortæller OrganicToday.dk, at "britiske forbrugere dropper kødet i et rekordstort antal. Én ud af otte voksne er nu vegetar eller veganer, viser nye tal." Blandt de unge er der endnu flere – én ud af fem i gruppen 16-24 årige er holdt op med at spise kød.
Den samme kilde skrev d. 23. maj 2014, at hver tiende svensker, dvs. næsten en million mennesker, er nu blevet vegetar. Igen er tallet højere blandt de unge, hvor næsten én ud af fem i gruppen 15-24 årige har droppet kødet.
Politiken skrev i en ældre artikel d. 18. november 2010, at 3,9 procent af den danske befolkning betragter sig selv som værende vegetar eller veganer, svarende til 160.000 danskere.
En undersøgelse lavet af FDB Analyse viste, at "folks egen sundhed med alderen bliver en voksende begrundelse for dem til at spise vegetarmad i forhold til klimahensyn". Undersøgelserne fortæller ikke, hvor mange der vælger vegetarisk kost af hensyn til sundhed og miljø, og hvor mange der bliver vegetar af hensyn til dyrene. Men uanset hvilken grund eller hvilke grunde folk har for at holde op med at spise kød, så er det et skridt i en næstekærlig retning. Ved at passe på ens helbred viser man – om end ubevist – næstekærlighed over for de levende mikrovæsener, der får deres livsoplevelse i ens organisme. Ved at tage hensyn til miljøet viser man respekt og omsorg for den planet, vi lever på. Og ved at ikke kunne nænne at slå dyrene ihjel viser man en voksende næstekærlighed, der strækker sig ud over ens egen art.
At så mange unge vælger at blive vegetarer, tyder på, at de har været vegetarer eller har ønsket at være vegetarer i tidligere liv. Nu bliver de vegetarer inden for det, Martinus kalder deres "repetitionsperiode", dvs. de første 30 år af deres nuværende liv.1 Hvis man ønsker at være vegetar som barn eller ung, så er det ikke det første liv, man ønsker det. Så det ser ud som om, der i disse år inkarnerer flere mennesker end før, der ønsker at bevæge sig i en human retning ved at tage hensyn til sundhed, miljø og dyr.
Note
- Man kan læse om repetitionsperioden bl.a. i Livets Bog, bind 2, stk. 424. Slå evt. "repetition" op i onlinebiblioteket på www.martinus.dk.
Mary McGovern
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige