Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1964/24 side 10
Fortegnelse over båndforedrag
Det er os en glæde hermed at give Dem en oversigt over de til brug i studiekredsarbejde disponible båndforedrag, alle afholdt i Studenterforeningen af Erik Gerner Larsson:
Foredrag af G.L. nr.:
1) Den religiøse verdenssituation
2) Tiden, rummet og evigheden
3) Det levende væsens udødelighed
4) Det seksuelle mysterium
5) Reinkarnation
6) Skæbne
7) Døden og livet efter døden
– – – – – – –
8) Verdensgenløsningsprincippet, intolerance, kosmisk bevidstløshed
9) Det levende væsen I, livsenhedsprincippet eller det første glimt af en guddoms eksistens
10) Det treenige princip, det evige verdensbillede, det levende væsen II, den evige Guddom og de evige gudesønner
11) De kosmiske grundenergiers kombinationer, den evige verdensplan
12) Det kosmiske spiralkredsløb, loven for bevægelse
13) Loven for skæbne, evighedslegemet, princippet "syndernes forladelse"
14) Det seksuelle mysterium I ) "Sårede flygtninge mellem to riger"
15) Det seksuelle mysterium II ) "Sårede flygtninge mellem to riger"
16) Døden I
17) Døden II
18) Bønnens mysterium
Første foredragsserie (foredrag 1-7) giver i oversigtsform et helhedsindtryk af Martinus verdensbillede og er derfor særdeles velegnet som introduktion af dette i nye studiekredse.
Anden foredragsserie (foredrag 8 - 18), der er bygget op over første bind af Martinus store symbolværk, beskæftiger sig naturligvis med det samme stof, men nu i analyseform, og giver undervejs en mere detaljeret gennemgang af symbolerne, end første foredragsserie havde mulighed for.
Tredie foredragsserie, der i øjeblikket afholdes i Studenterforeningen, er bygget over 2. bind af det store symbolværk og vil være klar til udsendelse som båndforedrag fra næste efterår. Meddelelse herom vil senere fremkomme.
Praktiske oplysninger: båndene er indtalt i ½-spor, 9,5 cm (3 3/4"), men kan uden videreafspilles på 1/4-spor maskiner.
Med hvert foredrag følger i lysbilledform de i foredraget anvendte symboler nummereret i forevisningsorden.
Foredragene varer ca. 60 minutter.
Prisen er for hvert foredrag 25,00 kr., men ved at tegne abonnement på en foredragsserie (evt. med "automatisk" fremsendelse til en bestemt dag i måneden) kan prisen pr. foredrag nedbringes til 20,00 kr.
De enkelte foredrag udgør en afrundet helhed, og det er derfor ikke nødvendigt inden for en foredragsrække at aflytte de enkelte foredrag i den anførte rækkefølge. Vi beder Dem af samme grund ved bestilling af enkeltforedrag anføre et alternativ, idet det kan ske, at samtlige kopier af et bestemt foredrag er ude på samme tid. Ligeledes bedes bestillinger afgivet ca. 8 dage før foredraget skal bruges.
Til brug ved påfølgende diskussion i studiekredsen, hvor de til foredraget hørende symboler måske ikke er fyldestgørende, samt til studiekredsarbejde i det hele taget kan vi levere en lysbilledserie (umonteret) på 40 af de almindeligst anvendte symboler for en pris af 30,00 kr., ligesom de farvetrykte symboler kan leveres til en stykpris af 1,00 kr.
Alle bestillinger bedes – skriftligt eller telefonisk – afgivet til:
MARTINUS INSTITUT
Mariendalsvej 94-96, København F
Tlf. 34 62 80 mellem kl. 9 og 16