Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Et blik på verden vil straks fortælle dig, hvordan den er. Den er, hvad dine sanser fortæller dig. Du kan se, høre, lugte osv., men i samme øjeblik du siger øv! eller ah! har du blandet dig i verdens gang med noget helt andet. Du har taget personlig stilling.

Og hvor har du nu fået den fra?

Dette store og helt dagligdags mysterium er der mig bekendt ingen før Martinus, der har løst. Og han gør det på de næste få sider. Du får en forklaring, som du kan tage stilling til. Du kan selv afgøre, om du finder den sandsynlig, men jeg kan godt betro dig, at de fleste, som læser denne artikel, overhovedet ikke vil tænke i de baner. De vil suge den til sig, som om de ikke har fået andet at spise i lang, lang tid. Man skal nemlig være sulten efter disse ting for at bruge tid på at sætte sig ind i dem. Ja, man skal på en måde kende dem i forvejen, så det, Martinus gør med sin artikel, er blot at bekræfte en længe næret mistanke.

I dette tilfælde gælder det samvittigheden. Den er ikke et resultat af dit fysiske syn på verden, men af det, som får det til at gøre ondt, når du betragter den. Derfor siger du øv! eller ah! ved synet. Og nu vil jeg ikke røbe mere, men blot overlade til Martinus at fortælle denne fantastiske historie om vores samvittighed, der fungerer efter samme princip som ildsøjlen i ørkenen, der ledte Moses og israelitterne tilbage til det forjættede land.

Har du for øvrigt lagt mærke til, hvor sjældent man i vore dage møder dette ord "forjættelse"? Det er et spændende ord, som resten af dette blad handler om. Det handler om forjættelsen, dvs. alt det skønne, som skal komme; alt det, som holder os oppe, gør os vågne og får os til at udholde hverdagens mange små eller store pinsler. I Martinus' måde at betragte tingene på er forjættelsen for os mennesker, at vi en dag vil få den samme "kosmiske bevidsthed", som han selv. Den vil gøre det muligt at sige ah! hele tiden, fordi man forstår nødvendigheden af at sige øv! først. Men det betyder jo, at man allerede nu kan danne sig en teoretisk forestilling om, hvordan det kan gå til. Det kan nemlig forklares, det er ikke bare følelser alt sammen. Og det skal vi fx se i Helmer Anderssons artikel, der belyser sammenhængen mellem religion og politik. Politik drejer sig jo mere end så meget andet om at tage personlig stilling, det er noget med at vælge side. Så her møder vi atter det lille bagved liggende ord "samvittighed". Det samme gælder (i rubrikken "spørg om kosmologi"), hvornår man skal lukke for respiratoren til et dødssygt menneske. Hvad andet end samvittigheden afgør et sådant spørgsmål? Og hvem var så for øvrigt denne Martinus, der i en menneskealder skrev og fortalte om sin kosmiske bevidsthed, om samvittigheden og forjættelsen? Det fortæller han selv i et brev, som vi i dette nummer af bladet får lejlighed til at læse. – Ja, og selv uden for vores vinduer viser forjættelsen sig. Foråret er på vej med sommerens lyse dage, varme og udendørsliv. Ah!