Kosmos 2003/8 side 183
Flyd med
Karin Nilsson
Livets flod er stor og bred. Den flyder majestætisk frem i ro og mag. I denne flod ligger eller sidder vi alle sammen på hver sin luftmadras. Rundt om os har vi det, der er vigtigt for os. På en madras sidder en mand og tæller penge og holder øje med aktiernes op- og nedgang på Børsen. På en anden ligger en kvinde og tager solbad.
En gruppe mennesker studerer flittigt nogle bøger. Livets Bog står der på dem. Anna er med i denne gruppe. Hun er en midaldrende kvinde med store lidelser bag sig. Hun føler dyb angst og har svært ved at sidde stille på madrassen. Hun læser og grunder over det læste.
Pludselig ser Anna en stor, negativ karmabølge komme imod sig. Hun protesterer vildt, vil ikke opleve mere lidelse. Nu må det sandelig være nok!!! Hun hopper i vandet og begynder at svømme mod strømmen for at slippe fri. Hvor mærkeligt. Strømmen ser ikke ud til at være særlig stærk, men hun bliver ubønhørligt ført tilbage til madrassen. Hun orker ikke at kæmpe imod, men kravler udmattet op på sin madras igen.
En ven har givet Anna en bunke kort. På dem står der citater fra Martinus' bøger. Hun ved, at intet er tilfældigt. Hun trækker to kort fra bunken og får følgende frem:
"Smerten viser vejen til Gud, til sandheden og livet." (LB I st. 86)
"Det jordiske menneske kan absolut ikke gøre noget bedre end at ransage sig selv og se, hvilke rester af dyrisk mentalitet, der endnu er tilbage i dets bevidsthed." (Bevidsthedens skabelse, kap. 21).
Efter en tids eftertanke forstår Anna sin "lektie" og prøver at forandre sig. Men hun føler sig ikke tilfreds. Hun synes ikke, det går hurtigt nok. Hun hopper i vandet og svømmer i retning mod det stærke lys, hun ser langt forude. Nogle mærkelige understrømme suger hende dog tilbage. Det gik ikke, som hun havde tænkt sig.
Så sidder hun igen på sin madras. En smuk fugl med skinnende fjerdragt slår sig ned på hendes skulder og hvisker forførerisk: "Hvis du svømmer på ryggen, vil det gå meget bedre". Hun kaster sig igen i vandet. Men, men, det går slet ikke bedre. Venlige mennesker trækker hende op på madrassen. Hun finder sin kortbunke frem. Denne gang trækker hun disse citater:
"Tro ikke, at man ved at gøre det eller det eksperiment øjeblikkelig kan opnå "kosmisk bevidsthed "!" (LB III, st. 841)
"Man må vænne sig til at være i kontakt med øjeblikket, med nuet, fordi en hvilken som helst erfaring er den mest fuldkomne i øjeblikket i forhold til fortiden og med henblik på fremtiden". (Kosmos nr. 10/89 s. 203)
Anna tænker over visdomsordene, men falder udmattet i søvn. I drømme ser hun to store, hule hænder. En kvinde ligger og sover i dem. Anna opdager, at det er hende selv. Nogle engle rundt om hvisker ømt: "Hvil trygt i Guds favn!" "Lad Guds vilje ske!" "Flyd med!" En venlig, smilende mand nærmer sig og siger på klingende dansk: "I samme øjeblik man lægger hele den oplevede smerte i Guds hånd og gør sig fri af angsten og frygten, af hadets og bitterhedens nedbrydende kræfter, da træder en lysende engel ind i vor aura, og Guds nærhed vil føles så intenst, at frygten og sorgen forlader ens sind." (Getsemane have kap. 6)
Oversættelse HL
Tilbage til artikelregister
Forrige