Kosmos 2004/2 side 42
Frihed
af Karin Nilsson
Jeg bor i Strängnäs i Mellemsverige. I begyndelsen af 1400-tallet levede her en biskop, som hed Thomas. Han er mest kendt for sin frihedssang, som begynder:
"Frihed er den bedste ting,
som kan søges i verden vidt omkring".
Frihed kan opleves på mange forskellige områder i livet.
Martinus har skrevet, at ydmygheden er nøglen til visdommens port. (bl.a. i Kosmos nr. 6, 1988). For at blive ydmyg må man lære sig selv at kende. Når livet går sin gang, som det skal, har dette ikke nogen tillokkelse. Så indtræffer der noget, som tvinger det hele frem – en sygdom eller en traumatisk oplevelse. "Jo mere sovende et væsen er, desto mere skal der til for at vække det", skriver Martinus i Logik, kap. 58 .
Pludselig bliver livets store spørgsmål vigtige for en. Man spørger ofte sig selv: HVORFOR? Begynder at stille spørgsmål ved sig selv og livet. En rejse begynder, hvor man lærer sig selv at kende. Det er ikke nogen let rejse. Det er meget smertefuldt at se det mørke i sig selv. Måske man først rent ud sagt fornægter det, bortforklarer eller vægrer sig ved at se det, der er åbenlyst. Senere kommer bebrejdelser, skyldfølelser og et ønske om straks at fjerne det negative. Man forsøger at få kontrol over det onde, men det lykkes ikke, desværre.
Inden i os alle er der både lyst og mørkt, ondt og godt. Begge sider er lige nødvendige for vor udvikling. Martinus har skrevet en meget fin artikel, der hedder "Frihed, frigjorthed og fred", i Kosmos 3/93. Der skriver han bl.a.:".. så snart et menneske udøver kritik, er det bundet. For at blive frie må menneskene nå frem til at hæve sig op over alle begær og al kritik. (s. 43)
Der er en person, som det er let at glemme i disse sammenhænge – os selv. Vi vil så gerne være bedre, end vi er. Martinus har hjulpet os til at forstå, at vi faktisk ikke kan være anderledes, end vi er netop nu. Det er vigtigt at forsone sig med sine negative sider, hvor barnlige de end må synes at være. Det er først, når jeg kan acceptere hele mig, at jeg kan blive et frit menneske. ALT må have lov til at være der. Vi er indstillet i den rigtige retning, men kan alligevel ikke lade være med at være bitre, vrede, misundelige osv. Det er OK. Vi må gå hele vejen fra total dyriskhed til hel menneskelighed. Vi kan ikke springe noget stykke af vejen over. Vi har brug for erfaring fra alle dele af strækningen. Vi har ret til at mislykkes og gøre fejltagelser undervejs. "Et menneskes karakter kan ikke pludselig laves om, der skal udvikling til." (s. 48)
Jeg har frihed til at være præcis, som jeg er. Jeg kan, som fuglen på Helens tegning, strække mine vinger og flyve ud i verden i forvisning om, at jeg er god nok, præcis som jeg er. Det er dog ikke nogen let proces. Den tager tid. Jeg kommer til at vende tilbage til buret mange gange. De negative sider hos mig selv kan være svære at forsone sig med. Jeg kan fx synes, at mine forskellige former for angst er ualmindelig barnlige. Der er dog en årsag bag enhver angstfølelse. Jeg har gjort det så godt, jeg kunne, i enhver svær situation. Alt har efterladt sig sår. Det er en stor gave, jeg giver mig selv, hvis jeg giver mig frihed til at være mig selv – på godt og ondt.
Martinus fortæller i sine bøger om, hvordan vi kommer til at være, når vi bliver rigtige mennesker. Vi kan ikke forlange af os selv, at vi allerede skal kunne leve op til det. De fleste af os har et langt stykke af vejen tilbage. Det tager megen kraft at anstrenge sig for at være noget, man ikke er. "Hvert væsen står hele tiden på toppen af sin udvikling og danner sig derudfra sin mening om livet." (s. 49)
Martinus skriver i samme artikel på s. 45: "Et jordisk menneske begynder at blive modent som menneske, når det opdager, at det har frihed til at tilgive andre og til at undlade at blive hævngerrig, bitter, skuffet, deprimeret eller irriteret over andres væremåde".
Citatet gælder også – efter min mening – vores indstilling til os selv! Denne "medicin" har en bivirkning. Jeg kan lettere forsone mig med andres fejl og mangler. Jeg har set, at disse faktisk også eksisterer inden i mig selv. Vi er på vej alle sammen. Der vil altid være mennesker, der er kommet længere end vi, præcis som der er dem, der ikke er kommet lige så langt. Vi kan aldrig komme først – vinde guldmedalje.
Det kosmisk frie menneske er nået så langt frem i udvikling, at det ejer den guddommelige egenskab: ikke at vente sig verden eller væsenerne anderledes, end den og de netop er. (Småbog nr. 22, Livets vej, kap. 14)
Oversættelse HL
Tegninger Helen Claesson
Tilbage til artikelregister
Forrige