Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Der står noget i færdselsloven om, at man skal køre forsvarligt efter forholdene. Hvad betyder det? Sæt nu nogen kom og sagde, at det er det samme som at elske sin næste som sig selv. Det var faktisk det, Kristus sagde; han var den nye "færdselslov" for alt medmenneskeligt samkvem. Og ligesom med færdselsloven blev resultatet også her, at det i høj grad er op til folk selv at sætte grænsen for, hvor langt deres næstekærlighed rækker.

Nu kan det imidlertid ske – og det hører man ikke så sjældent – at bilisterne af egen fri vilje kører forsvarligt – ja, de har ligefrem lyst til at gøre det! Og her kan man atter dele op i to grupper. Nogle undrer sig ikke spor, de kører bare pænt; de er de lovlydige borgere, der "artigt" følger reglerne. Men så er der også dem, der ikke fatter, hvorfor de gør, som de gør. Hvis de kan se deres snit til at køre for stærkt, hvorfor så ikke gøre det?

Det er til denne gruppe "trafikanter", der både kan tænke selv og undre sig, Martinus henvender sig med sit verdensbillede. Han forklarer, hvorfor ældre i reglen kører mere forsvarligt end de unge og umodne, der lige har fået kørekort. Dette forklarer han i en målestok, der går langt ud over færdselsloven og forbinder sig med alt det, Kristus sagde og stod for. Derfor kunne Martinus kalde hele sit samlede forfatterskab for Det Tredje Testamente. I sin artikel på de næste sider fortæller han om den livsopgave, han som 85-årig kunne se tilbage på.

Det er jo klart, at det må betyde en ordentlig indskrænkning i den personlige frihed med al den næstekærlighed. Men på den anden side, når nu det kommer indefra som en direkte lyst, så stiller sagen sig anderledes. Det kommer Per Frandsen ind på i sin artikel om frihedens nødvendighed. Som vi skal se, bliver mangt og meget vendt på hovedet, når det ikke længere er nødvendigt at give love, for at mennesker skal opføre sig ordentligt over for hinanden. Ja, hvad skal det ikke ende med? Hvordan skal vi finde vores egne ben?

Måske skulle vi sætte vores lid noget mere til Forsynet?

Faktisk ikke nogen dårlig ide, ville Martinus mene, men uden en forklaring går det ikke. Det er det nye. Og det, vi først og fremmest må forstå, er os selv. Hvad er det, der sker med os? Er der styr på verdensordenen, er der et åndeligt Forsyn bag vores skæbne? Det får vi en nærmere forklaring på i månedens spørgerubrik ved Hans Wittendorff.

Og nu skal vi se på flodbølgen, tsunamien, der for bare otte måneder siden væltede ind over en række øer og landområder i Asien. Hvad ville Martinus sige, hvordan passer den slags naturkatastrofer ind i helheden? Læs hvad Viljo Mentu svarer på det.

Tingene hænger sammen, viste Martinus. Ligesom i trafikken er der nogle love, og på et eller andet tidspunkt behøver vi dem ikke længere. Hver tid har sine love, og hver lov har sin epoke. Det er temaet for dette nummer af Kosmos.

Fortsat god sommer!