Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Vi er tænkende væsener eller sagt med den så hyppigt citerede grundsætning i Descartes' filosofi: Cogito ergo sum – jeg tænker, altså er jeg.

Vi tænker tanker, der ifølge Martinus er et materiale bygget op af strålingsenergi og opleves som en billeddannelse af mere eller mindre abstrakt karakter. Vi kan komme til at tænke over noget specielt – "helt tilfældigt". Vi kan sammenstille og bearbejde vort erfaringsmateriale og ræsonnere over det, vi kan systematisk ordne og analysere en oplevelse eller en situation med henblik på opnåelse af et specifikt mål. Vi kan se nogle muligheder for os og overveje konsekvenserne af et valg, inden vi skrider til handling. Endelig kan der være tale om en rent subjektiv vurderingsproces, der munder ud i en bestemt opfattelse eller mening om et fænomen.

Men hvor gode er vi til at tænke og styre vore tanker?

Ikke gode nok vil de fleste nok svare. Hvem har ikke – i hvert fald i perioder – været plaget af tanker, som ikke var til at få styr på eller gøre sig fri af?

Ja, mange kan være så plaget, at de har tvangstanker og må have professionel hjælp.

Der kan være tanker om "det skete", som ikke rigtig vil forlade én. Hvem kender ikke til dårlig samvittighed og tilbagevendende bebrejdelser? Hvorfor opførte jeg mig på den og den måde? Det kan være om en uddannelse, man ikke fik gennemført, et parforhold som ikke fik tid til at udvikle sig, en handel som man undlod eller indgik, osv. Ofte overdramatiserer vi disse plagsomme oplevelser, og vi kan vende og dreje et handlingsforløb i det uendelige.

Men også vore tanker og forestillinger om fremtiden – det uvisse og endnu uberørte – kan være meget ubehagelige og plagsomme.

Det er svært at sige, hvad der kan plage mest – tankerne "bagud" eller tankerne "fremad". Udover den forskel naturligvis, at oplevelser vi har haft, må vi leve med. Sket er sket.

Et nærliggende og oplagt eksempel er også de tanker, vi gør os om en lægeundersøgelse, mens vi – ofte meget længe – venter på resultatet. Er det noget alvorligt? – Kræft?

Den nære globale fremtid tegner sig jo heller ikke for lys og kan give anledning til mange tanker. Mange gør sig meget bekymrede tanker om, hvorledes deres børn vil opleve fremtiden.

Dertil kommer de mere eksistentielle spørgsmål, der plager mange mennesker. Der spekuleres i det uendelige på livets store spørgsmål. Er der et liv efter døden og i bekræftende fald hvilket? Hvorfor døde en af ens kære i så ung en alder? Hvorfor skal nogle mennesker leve et langt liv som handicappede, hvorfor den megen sygdom og fattigdom i Afrika, hvorfor …?

Ja hvorfor er vi egentlig her?

Ikke uden grund føler mange mennesker sig unaturligt trætte, føler sig syge eller er hæmmet i deres evne til at tilpasse sig livets udfordringer. Tanker, man ikke kan få styr på eller har fået ind på forkerte spor, – og det koster!

Vi kan ikke gøre os helt fri af plagsomme tanker. Livet er nu en gang opbygget således, at de behagelige oplevelser kun kan opleves på baggrund af de ubehagelige. Man kan ikke male et hvidt billede på en hvid væg, og der ligger tanker bag alle oplevelser. De plagsomme tanker har en opgave. Vi skal lære af det, vi har gjort "forkert", eller – med Søren Kierkegaards ord: "Livet forstås baglæns, men må leves forlæns". Livet er en lang undervisning, hvor intet haster. Vi må være tålmodige, tålmodighed er visdommens dyd.

Men det kan være svært at være tålmodig, hvis man er plaget af forstyrrende, negative og deprimerende tanker. Hvorledes kan vi udover at ruste os med tålmodighed tage brodden af disse plagsomme tanker?

Det kan vi gøre ved at tilstræbe helt præcist og enkelt at formulere, hvad det er for tanker, der bringer uro i sindet, og hvorfor de gør det. Disse tanker kan man så forsøge at relatere til Martinus' beskrivelse af livets struktur og dynamik, der jo bl.a. viser, at vi er evige væsener, som altid er undervejs med mange begær og ønsker, der nok skal blive opfyldt på et eller andet tidspunkt – i denne eller i en følgende inkarnation. Og er tankerne ikke i overensstemmelse med livets lov – næstekærligheden – ja, så må vi betale prisen, ellers vil de forstyrrende tanker fortsætte med at dukke op og banke på samvittighedens port.

Derfor tager vi bedst brodden af negative og ødelæggende tanker ved at tilstræbe at tænke i positive og kærlige baner. Det kræver imidlertid øvelse, men øvelse gør mester, forudsat man øver sig på den rigtige måde.

Et godt og velkendt råd er at sætte lidt tid af, fx om aftenen, til i tankerne at gennemløbe og analysere dagens begivenheder. Det skal helst udmønte sig i en hjælpsom og kærlig adfærd overfor vore medmennesker – ja og naturligvis også til dyrene. Tillige er det vigtigt at få lært den svære lektie at tilgive – vende den anden kind til og se sammenhængen mellem det, man oplever lige nu, og det, som er hændt tidligere. Det kan være meget svært, men øvelse gør som sagt mester.

Man kan også med fordel være på vagt overfor det forhold, at er man utilfreds med sig selv og har negative og kritiske tanker, så bliver de ofte projiceret ud på omgivelserne – på ens medmennesker. Der er generelt et ligefrem proportionalt forhold mellem et lavt selvværd og en kritisk holdning til omgivelserne. Og tilsvarende mellem et højt selvværd og en positiv holdning udadtil.

Det er måske også værd at nævne, at den informationsteknologi, som vores tid er så præget af, og som man forventer så meget af, næppe bidrager til at gøre os bedre, når det drejer sig om næstekærlighed.

Det samme resultat er man kommet til inden for flere af de nye og blomstrende psykologiske retninger. Her viser forskningsresultater, at følelsen af tilfredshed øges med godgørende handlinger. Det kan være at besøge et plejehjem, ringe til sine gamle forældre, skrive et brev til en person, man føler taknemmelighed over for, eller slå sin nabos græsplæne. Det fortæller psykolog Sonja Lyubomirsk, der forsker i begrebet "lykke" på University of California. Lyubomirsks undersøgelser tyder videre på, at der skal omkring fem sådanne hverdags-altruistiske handlinger til – meget gerne udført på samme dag – for at hæve følelsen af tilfredshed i op til en uges tid ad gangen.

Således fra det psykologiske overdrev.

Naturligvis skal vi ikke gå og tælle, hvornår vi har være "gode". Det skal komme helt naturligt "inde fra". Et naturligt begær, der skal opfyldes.

Endelig skal også nævnes, at Martinus udover sit store og inspirerende forfatterskab om livets opbygning og dynamik råder os til at gå en særlig vej, der kan være til meget stor hjælp, – og ikke kun når vi er plaget af flyvske tanker. Vi kan bede, dvs. korrespondere med Guddommen. Vi kan fremføre, hvad der plager os og bede om at få klarhed på, hvad der kan læres heraf. Bøn er stor hjælp, også selv om man ikke tror på dens kraft og virkning. Man kan jo altid prøve. Og der kommer altid et svar eller hjælp på en bøn, som passer ind i det, man skal lære, og som er bedst for én, fortæller Martinus.

Det er en god idé at vænne sig til at bede, og man må også gerne sige tak en gang imellem, hvis man føler behov for det. Med tiden lærer man med hjertet at forstå, hvad der er kernen i den svære bøn: "Ske din og ikke min vilje", som Jesus bad i Getsemane Have, da han var plaget af mange tanker. Det er den rene lykke at besejre eller gøre sig fri af destruerende og negative tanker. Og nøglerne hertil er viden (fx Martinus' kosmologi), tålmodighed, koncentration, næstekærlighed og bøn.