Kosmos 2007/4 side 118
For eller imod
af Jan Seilitz
Min ven Svante Folin har skrevet en anmeldelse af bogen nedenfor. Det her gengivne er blot et ganske begrænset uddrag af artiklen, men indeholder det evige spørgsmål om, hvorvidt noget levende findes bag ved naturens skabelser. Det er altså et for eller imod sociobiologien/Darwin og grundtankerne hos Martinus.
Svante Folin:
Richard Dawkins "River out of Eden", Basics Books, 1995
(I uddrag…) "Naturen er ufattelig ødsel, ineffektiv, fjollet, dum og grusom. Summen af livsformernes lidelse i hvert øjeblik tåler ikke nærmere iagttagelse."
"Tusindvis af dyr ædes levende, andre løber for livet klagende af skræk. Atter andre ædes langsomt op indefra af gnavende parasitter. Tusindvis af alle arter dør af sult, tørst og sygdom. Således må det nødvendigvis være. Strengt taget er naturen hverken god eller ond. Naturen er blot ligegyldig over for lidelse i den grad, det ikke påvirker DNA-overlevelsen."
"I et univers af blinde, fysiske kræfter og genetisk gentagelse vil nogle mennesker tage skade og andre have held, uden at der findes nogen fornuftig grund for det – for ikke at tale om retfærdighed. Det univers, som vi observerer, har præcis de egenskaber, vi ville forvente os, om det i bund og grund ikke havde nogen plan, intet formål, intet ondt, intet godt, slet intet andet end blind ubarmhjertig ligegyldighed… – hvad enten DNA ved eller vil noget. DNA er der bare. Og vi danser til dets musik." …
Jan Seilitz:
"Naturen er blot ligegyldig over for lidelse i den grad, det ikke påvirker DNA-overlevelsen."
Ja, Svante, jeg ved ikke, hvad mejeristen Martinus ville have sagt om sagen. Men jeg tror, at han på sin beskedne måde ville gøre opmærksom på, at mennesket faktisk udspringer fra naturen, og at det dermed også er en del af denne, altså mennesket som et stykke natur, eller naturen i form af menneske.
Som en del af denne naturens knopskydning er mennesket ikke ligeglad over for lidelse, det modvirker normalt dette, så godt det kan (undtagen masochister og boksere). Og hvis naturen sikrer sig for DNA-overlevelse, så kan man jo spørge sig hvorfor?
Hvis naturen er blind og ikke projicerende, hvorfor så alt dette besvær? Er ikke overlevelsesinstinktet et typisk subjektivt anliggende og altså som sådan så langt fra ligegyldighed, man kan komme. Muligvis kan man ikke tilskrive DNA-fyrene nogen større dagsbevidst viljeføring i stil med eksempelvis menneskets, men hvorfor i det hele taget bekymre sig, og hvorfor synes egenskaben at være indbygget i systemet?
Her synes jeg, at "materialisten" Dawkins kunne have budt på en nøjagtig forklaring – hvorfor sikre livet for overlevelse, hvis det hele sådan set kunne være lige meget? Tør man mistænke, at nogen/noget bagvedliggende har interesse i at opleve livet og i overensstemmelse hermed gør det så godt, vedkommende kan, for at bevare det intakt?
Oversættelse: EW
Tilbage til artikelregister
Forrige