Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Da jeg var barn, boede jeg på Frederiksberg i et stort hus med mange børnefamilier. Fædrene var væk hele dagen, mødrene gik hjemme, og børnene legede i gården bag huset. Fra morgen til aften hørte man deres små fødder på køkkentrapperne. Legede de rigtig godt, ville mødrene ikke forstyrre, når det var tid til at spise, og så stak de ned ad trapperne med mellemmadder til børnene. Der var liv og glade dage, og jeg husker min barndom som en leg.

Derfor må du tilgive mig, når jeg også kalder Martinus' store og dybt alvorlige analyser for en leg. Men sådan har jeg det. Analyserne er for mig en leg, en leg med ord, der ligesom barnets leg har til hensigt at spore det ind på tilværelsen som voksen. Nu leger vi, at Gud ikke er til. Det handler den første af de to artikler om, som vi bringer i dette nummer. Og sådan leger jo også barnet. Det opfinder nye lege, og til slut leger det voksen. Men den voksne udvikler sig også gennem hele livet. Du og jeg, kære læser, er midt i en leg med andre "børn", hvor vi prøver livet af på forskellige måder, og Martinus kommer betænksomt ned ad køkkentrappen med mellemmadder til os. Han forstyrrer ikke legen, men gør det blot lettere for os at lytte til og forstå "livets direkte tale", som han kalder det.

Hvis du nu ikke kan lide, jeg siger "leger", så kan vi for min skyld godt bruge et andet ord. Vi kan sige "teoretiserer". Martinus gør det muligt for os at "teoretisere". For eksempel ved at dele det levende væsen op i to dele, nemlig "noget, der sanser" og "noget, der sanses". Det kan man selvfølgelig ikke i virkeligheden, det er bare leg eller teori. Men sikke en dejlig leg, man kan få ud af det. Det vil du se i den næste af de to artikler, vi bringer af Martinus. Med denne leg (teori, om du vil), kan man skue ind i voksentilværelsen. Glæd dig selv ved at læse denne artikel, men hold tungen lige i munden. Det er en leg, der kræver koncentration.

Og stop så i øvrigt op, mens legen er god. Det er der altid nogen, der ikke kan. Spørg ikke, hvordan "noget, der sanser" kan virke ind på "noget, der sanses". Eller, som det ofte formuleres, hvordan absolut stilhed kan sætte noget i bevægelse. Så spænder du ben for dig selv, du glemmer, at de to ting ikke kan skilles ad, det var jo bare noget, du legede. Virkeligheden er en anden, men gennem legen kan du alligevel få en masse at vide. Det vil du se i denne artikel af Martinus.

Se, nu har jeg i store træk ridset op for dig, hvad dette nummer af bladet er. Det er en serie "mellemmadder", som skal give dig energi og lyst til at lege videre i dit liv. Der er ingen grund til at tage analyserne for andet, end de er. Men hånden på hjertet, er legen ikke netop selve det levende livs puls? Er du ikke barn – og Martinus voksen? Så nyd det dog, så længe du er et barn eller "jordmenneske", som Martinus kalder det. Voksne bliver vi vel alle en dag.

Forsiden: Livet er en leg, og der er masser af variationer. Se Olav Johanssons fantastiske fortælling på side 93 om de selvopofrende myrer.