Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Hvis dine Martinus-bøger var en skruetrækker, hvad ville du så bruge den til? Ville du skrue noget fast, eller ville du skrue noget løs? Dette nummer af bladet kan måske give dig et par tip om, hvad du kunne bruge Martinus til, hvis hans forfatterskab var et ganske almindeligt stykke værktøj, som du kender fra din dagligdag.

Nu synes du måske ikke, man sådan uden videre kan sammenligne et stort forfatterskab med noget så prosaisk. Hvad ville du fx selv sige til at få dit livsværk sammenlignet med en skruetrækker? Ville du blive fornærmet, ked af det eller måske jublende glad? Selv ville jeg blive glad, hvis nogen kunne bruge mig til noget praktisk. Martinus havde det på samme måde. Om alt, hvad han havde skrevet – og det var jo ikke småting – sagde han: "Tag, hvad du kan bruge, og lad resten ligge."

Og sådan er det vel også med et stykke værktøj. Har du brug for det, så værsgo. Både ros og dadel preller af på det, og det gjaldt også Martinus og hans forfatterskab. Sagde man ham tak, lod han straks takken gå videre til Forsynet. Og når han havde lagt sidste hånd på et manuskript og fået det udgivet, så betragtede han det som en fugleunge, der var fløjet fra reden. Om sit forfatterskab kunne han fx sige:

"Sagen er skabt og bøgerne er kommet ud, og så er de givet til verden, til samfundet. Hvordan samfundet så behandler denne gave, det må Forsynet om. Det er en sag mellem Forsynet og de enkelte mennesker."

Nå, kære læser, hvad siger du så! Minder det dig ikke om noget, du kan finde i din værktøjskasse?

Og hvad kan vi så stille op med det? Ja, nu håber jeg jo, at det rigtig kribler i fingrene på dig for at komme i gang, så lad os straks begynde med Martinus' artikel på næste side. Her gælder det om at skrue noget fast. Sådan rigtig godt og grundigt. Du behøver bare at læse de første linjer, så vil du se, hvad det går ud på. Her skal noget skrues fast. Spørger nogen dig om meningen med Martinus' forfatterskab, så har du svaret her.

Gå så videre til den næste artikel. Den handler om tilgivelse. Her kan du tilfredsstille din trang til at skrue den anden vej. Mange vil sikkert føle, at skruen er svær at løsne. Men det er bare, fordi de skruer den forkerte vej. Tilgivelse er at få fred i sjælen, og det får man kun ved at løsne op. Eller kort sagt skrue den rigtige vej. En nærmere forklaring finder du i Martinus' artikel.

Og nu vil vi ikke snakke mere om din værktøjskasse. Men tænk på denne metafor, når du læser videre i dette blad. Brug den som en ledetråd for svar, du kan forbinde dig med. Og for svar, der frigør dig og åbner dit sind for storslåede tanker. Måske også tanken om Martinus som et uhøjtideligt og lattermildt menneske, der gjorde et kæmpe arbejde for at skabe forståelse for sit verdensbillede. En åndelig værktøjsmager, om du vil.

De to citater i denne kommentar belyser begge, hvordan Martinus forholdt sig til sit forfatterskab. Det første er gengivet efter hukommelsen, det andet stammer fra Samarbejdsstrukturen, kap. 4.1.

Billedet på forsiden: Overalt, hvor der findes så meget som en dråbe vand, findes der også myriader af liv. Se Olav Johanssons artikel om astrobiologi længere inde i bladet!