Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Martinus' verdensbillede er ikke kun en videnskab, men også en livsanskuelse. Det kommer frem i denne lille samtale, som forfatteren – alias åndsforskeren – havde med to fysikere. Her afsløres det, at ordet "hensigtsmæssig" er det skel, der sætter grænse.

 

"Vi ved ikke, hvad tid er, og vi ved ikke, hvad energi er – vi ved ingenting, Søren!"

Det er lidt ubehageligt at sidde over for en fysiker, der således lægger kortene på bordet, for er det ikke den højeste indsigt, fysikeren her er nået frem til, at erkende at han ingenting ved. Selv er jeg i den situation, at jeg med Martinus' åndsvidenskab oplever, ikke at vide alt – det ville være en slem overdrivelse – men så dog besidde en overordnet ramme, der gør det muligt at forstå rigtigt mange ting og fænomener.

"Gør det noget, at vi måske ingenting ved?" tilføjer en anden fysiker. "Det generer ikke mig synderligt! Den manglende viden må komme hen ad vejen! Fysikerne er nået langt, vi har skabt hele det teoretiske grundlag for moderne naturvidenskab, herunder kemien. Vores viden om fysik fungerer, den er brugbar, hvad mere kan man ønske sig?"

Åndsforskeren: "Generer det dig ikke, at du ikke har en ramme i fysikken, der giver mening til alt det, I som fysikere kan måle og beregne. Du ved, at jeg er meget optaget af Martinus' åndsvidenskab, denne viden giver mig en ramme til også at forstå det, naturvidenskaben laver – om end ikke i nogen detaljer?"

Fysikeren: "Op gennem tiden har en lang række tænkere skabt den ene lommefilosofi efter den anden om, hvordan tilværelsen hænger sammen! Ved du hvad, jeg kan ikke bruge det til noget! Det ændrer ikke på mine målemetoder og beregninger! Jeg er eksperimental fysiker og ikke filosof! For mig giver det kun mening, at tage udgangspunkt i det, der kan måles, vejes og sættes på formler!"

Åndsforskeren: "Det kan jeg godt se nu! Med Martinus' åndsvidenskab ellen anden overordnet "lommefilosofi" ville du ikke pludselig kunne ophøre med at sætte "verden på tal", eller pludselig måle noget helt andet end du tidligere har kunnet måle. Og dog må du indrømme, at uden store tænkere – på grænsen til filosoffer – inden for fysikken ville du som forsker ikke være nået dertil, hvor du er i dag. Planck, Einstein, Bohr og mange flere har skabt helt nye rammer for, hvordan verden skal forstås, og dermed skabt nye rammer for at tolke de målinger, som fysikerne producerer. Ja man må vel sige, at fysikernes måde at forske på er rettet ind efter disse tænkeres verdensbillede!"

Fysikeren: "Det er rigtigt! De tre herrer og mange flere har haft umådelig betydning for fysikken, men der var ikke tale om lommefilosofi! De stod jo på skuldrene af forskere, der havde produceret resultater, der var vanskelige at forstå, ud fra det dengang herskende mere "mekaniske verdensbillede". Der var en række fænomener, som ikke kunne forklares, før de blev set i lyset af den "nye fysik", der udviklede sig i første halvdel af det 20. århundrede."

Åndsforskeren: "Stiller du dig tilfreds med, at du kan lave omfattende præcise beregninger på baggrund af nøje gennemtænkte forsøg vel vidende, at grundlæggende ved du ikke, hvad f.eks. energi er?"

Fysikeren: "Ja det har jeg det udmærket med! Dvs. – jeg ville da gerne have en dybere indsigt, men jeg kan ikke se, hvordan jeg skulle kunne få den uden gennem forsøg og beregninger!"

Åndsforskeren: "Er du med på et lille tankeeksperiment?"

Fysikeren: "Ja da!"

Åndsforskeren: "Forestil dig en verden, et univers, hvor al stof / energi er fuldstændig jævnt fordelt overalt – en stor, jævn, let grå tåge. I sådan et univers ville der ikke være noget at opleve! Der ville ikke være noget at måle og veje! Ja der ville heller ikke være nogen fysikere til at måle og veje! Se sådan er universet ikke! Stoffet er netop overalt organiseret på en særdeles hensigtsmæssig måde! Se blot på din egen organisme! Uden denne hensigtsmæssige organisering ville det overhovedet ikke give mening at bedrive den videnskab, vi kalder fysik! Selve universet er indrettet, så der er noget, der kan måles og vejes! Så der kan udregnes fysiske konstanter for både det ene og det andet!"

Fysikeren: "Det giver jeg dig ret i! Det er tankevækkende, men jeg vil lige angribe din brug af ordet "hensigtsmæssig"! Det er et ord, der mere end antyder, at der skulle være en hensigt med universets organisation, og det er der ikke noget naturvidenskabeligt belæg for at sige!"

Åndsforskeren: "Vil du benægte, at der eksisterer hensigtsmæssighed?"

Fysikeren: "Du kan ikke tale om hensigtsmæssighed inden for fysikken! Dermed siger du jo, at der skulle være en ide med eller plan bag universets bevægelser – at disse bevægelser afslører en intelligent plan! Det ville være et uvidenskabeligt udsagn! Du kan tale om årsag og virkning! Længere kan man ikke gå! Årsag og virkning har ikke nogen overordnet hensigt!"

Åndsforskeren: "For mit eget vedkommende; jeg stod tidligt op i morges, for undervisningen i laboratoriet startede kl. 8.00. Alt havde jeg gjort klar på forhånd – tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde! Og ved du hvad, nu er det frokost, og det hele kom til at fungere, som jeg havde håbet, forudset, planlagt og havde til hensigt! Sådan forsøger jeg hensigtsmæssigt at planlægge hver dag i mit liv, og det ved jeg, at du og alle andre også gør! Hvorfor må "naturen" ikke tilkendes denne egenskab? Det er umådeligt svært at afvise hensigtsmæssighed, når vi forsker ned i alle de kemiske og fysiske detaljer i kroppen og dens milliarder af celler og biokemiske processer! Hvert stof, hvert enzym eller hormon har sin hensigtsmæssige virkning i organismen!"

Fysikeren: "Stryg ordet "hensigtsmæssige" og hold dig til ordet "virkning"! Årsag og virkning er helt neutrale udtryk, der dækker det, som foregår i naturen!"

Åndsforskeren: "Jeg tager hatten af for din stringens omkring brugen af ord. Dermed kan du med sikkerhed holde dig på den "naturvidenskabelige dyds smalle vej" fuldstændig beskyttet mod al lommefilosofi!"

Fysikeren: "Der ramte du plet!"

Åndsforskeren: "Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, at du ved konsekvent at lukke brugen af visse ord såsom "hensigtsmæssig" ude fra din videnskabelige begrebsverden, da udelukker du også enhver mulighed for at skabe en dybere mening med din videnskab. Fysikken skal altså værnes mod alle ord, som er uundværlige, når vi skal give mening til vores daglige liv og færden!? Intelligent, meningsfuld, hensigtsmæssig, planmæssig organisering, logistik osv.!"

Fysikeren: "Det er ikke ord, der bidrager til at lave bedre målinger og beregninger!"

Netop ved konsekvent at holde sig til forskning, der kan efterprøves, gentages og "bevises", opbygges evnen til en lige så konsekvent og stringent logisk tænkning. Materialistisk videnskab er en "leg" med og afsløring af skæbnelovens hårfine konsekvens i et lokalt logisk perspektiv. Tænk hvilken detalje viden vi ad den vej har fået om mikro-, mellem- og makrokosmos! Åndsvidenskaben er afhængig af denne viden på to planer. I form af den konkrete viden, der bliver gjort tilgængelig for alle, og udviklingen af den enkelte forskers bevidsthed, der bliver den indre virkning af at bedrive videnskab. Vi lærer at tænke lokal logisk. En forudsætning for engang at kunne tænke kosmisk logisk.

I DEV 1 stk. 14.7 skriver Martinus: "… Det rent materialistiske verdensbillede vil derfor kun udtrykke et billede af et ocean af højst forskellige bevægelsesarter, uden at disse af den samme videnskab er kendt som udtryk for det bag disse eksisterende liv eller bevidsthed. Men denne videnskab er alligevel absolut nødvendig for menneskene og vil efterhånden blive opklaret og forbundet med den åndelige eller kosmiske videnskab. Disse to videnskaber vil således efterhånden blive til én videnskab, der vil udgøre den absolutte sandhed og dermed selve livsmysteriets løsning. Den materialistiske videnskab er jo netop begyndelsen til sandhedens opklaring eller åbenbaring på det rent stoflige eller materiemæssige område i livsmysteriets løsning."

Måske tænker vi, at de materialistisk orienterede naturforskere skal tage åndsvidenskaben til sig og dermed forene de to videnskaber. Men mon ikke materieforskerne fortsat skal gøre det, de er gode til og føler inspiration ved! Dermed bliver det dem, der finder deres primære inspiration i åndsforskningen, der hen ad vejen forbinder denne forskning med materie forskningen. En gang smelter "fra neden" og "fra oven" sammen i hver enkelts bevidsthed.

Hvis du vil læse mere, er det relevant med symbol nr. 32. DEV 3. "De tolv grundfacitter eller livsmysteriets løsning".