Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2003/6 side 143
Notitser
Hvor er der størst interesse for Martinus?
I begyndelsen af Livets Bog 3 skriver Martinus, at beboerne i de kolde nordiske lande har fået en hurtigere udvikling på grund af de lidelser og udfordringer, som klimaet har givet.
Der er større interesse i humant udviklede lande med høj skatteprocent og et godt socialt velfærdssystem. Der er større interesse i lande, hvor menneskene er fremskredne i den seksuelle polforvandling, dvs. i lande med f.eks. mange skilsmisser og mange homoseksuelle. Kønnenes voksende ligestilling kan let ses på antallet af kvindelige ministre og parlamentsmedlemmer.
Der er større interesse i irreligiøse og materialistiske lande med en tolerant holdning og en højt udviklet teknologi, der giver en høj intelligensudvikling. I religiøse lande stiller man ikke krav om en logisk og videnskabelig forklaring på Gud og livsmysteriet. Den største interesse for åndsvidenskaben er i dag i Skandinavien.
ot
Hvor mange abonnerer på KOSMOS ?
I kemien anvendes ofte en meget lille måleenhed, nemlig milliontedele eller ppm, (parts per million). Kosmos udgives i dag på seks sprog: dansk, svensk, engelsk, tysk, hollandsk og esperanto. Hvis man ser på, hvor mange Kosmos-abonnenter der er per million indbyggere i de forskellige lande, bliver statistikken som følger:
Danmark 160 ppm
Sverige 60 ppm
Norge 40 ppm
Island 10 ppm
Holland 4 ppm
Tjekkiet 1 ppm
Tyskland 0,5 ppm
England 0,2 ppm
USA 0,1 ppm
Brasilien 0,1 ppm
Rusland 0,05 ppm
ot
FRIVILLIGE MEDARBEJDERE I KLINT
Som noget nyt har vi fra d. 14.6. til den 22.6. lavet en arbejdsuge, hvor vi først og fremmest skal have centret gjort fint og klar til sommersæsonen starter, så hvis du har lyst til at deltage, er du meget velkommen. Vi laver mad sammen og nyder solnedgangen fra Klintebjerg.
Desuden har vi stadig brug for flere frivillige medarbejdere i sommersæsonen, både til køkken og rengøring. Du kan deltage i dele af undervisningen. Du får eget værelse, studiekort og mad til kostpris. Vi arbejder ca 5 timer daglig, og ugen starter lørdag eftermiddag. At være frivillig medarbejder kan være en god og inspirerende indfaldsvinkel til Martinus' analyser. Tilmelding på telefon 59 30 62 81 eller 20 21 27 68 eller e-mail:eigil.kristensen@mail.dk