Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2003/11 side 263
Notitser
JULERECEPTION PÅ INSTITUTTET. Instituttets årlige julereception afholdes i år: søndag d. 7 december kl. 14-17. Alle er meget velkomne. Vi glæder os til at se jer!
 
Indeks på internettet
Aage Hvolbys indeks til Det Tredje Testamente er nu lagt på nettet til fri afbenyttelse. Dette indeks har hidtil kunnet købes i et blåt ringbind, men nu er det frit tilgængelig på Instituttets website: www.martinus.dk.
Indekset har samme opbygning som den trykte udgave: Der er et indeks til hver bog (og til hver artikel i småbøgerne), samt et hovedindeks, der kan bruges som indgang. I første omgang er krydsindekset ikke med, men det kommer senere.
Netudgaven af indekset er samtidig den nyeste udgave af indekset, idet hovedindekset er opdateret med henvisninger til småbog 21-28, Det Evige Verdensbillede 4 og Artikelsamling 1, hvilket ikke er tilfældet i ringbindsudgaven.
Det er også muligt at downloade en kopi af indekset til egen computer, så det er ikke nødvendigt med internetadgang, hver gang man ønsker at bruge indekset.
Sproggruppen