Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2003/12 side 287
Notitser
JULERECEPTION PÅ INSTITUTTET. HUSK. Instituttets julereception holdes i år søndag d. 7. kl 14-17. Alle er meget velkomne. Vi glæder os til at se jer!
 
Ny suppleant i Rådet
Tune Laug, der er søn af tidligere rådsmedlem Henning Laug, er ved at gå i faderens fodspor, da han i september 2003 er indtrådt som suppleant i rådet. Som beskrevet i den nye udgave af Samarbejdsstrukturen (2003) er modellen den, at der i rådet skal være fem medlemmer og to suppleanter. Normalt vil man sidde som suppleant i to år og som rådsmedlem i fem år. I fremtiden vil man altså ikke kunne sidde mere end syv år sammenlagt som suppleant og rådsmedlem.
ot
Logik i ny udgave
I 1948 blev der i Danmark indført en retskrivningsreform, hvor man bl.a. gik over til at skrive navneord med lille i stedet for stort begyndelsesbogstav, og at skrive bolle "å" i stedet for dobbelt "aa". Nu i november 2003 er Logik blevet trykt og udgivet i en ny retskrivningsmæssig opdateret udgave. Tidligere er Logik blevet udgivet på basis af et fotografisk genoptryk, men den nye udgave er baseret på den opdaterede elektroniske version. Bogen kan købes hos boghandleren eller på Martinus Institut. Pris 290 kr.
ot
Nytårskurset i Klint
Kurset er nu blevet fuldtegnet. I modsætning til tidligere år kan man ikke tilmelde sig kun til middagen nytårsaften, da den er reserveret til kursusdeltagerne og de frivillige medarbejdere.