Kosmos 2004/2 side 31
Nogle citater fra Martinus om BØN
Menneskene kan bede om at få hjælp til at overvinde og frigøre sig fra at manifestere onde handlinger, det kan bede om hjælp og kraft til at kunne modtage sin lidelseskarma, uden at almenbefindendet synker ned til melankoli, frygt og livslede eller selvmordstanker. Væsenet kan ved bønnen få kraft til at tage selv en korsfæstelse....
(Kosmos nr 12.85 s 252)
Men sætter man sin vilje ind på og beder Forsynet om hjælp til at kunne møde den enkelte situation og det enkelte menneske med den sympati og den form for kærlighed, der vil være mest til gavn i øjeblikket, vil vredens og irrationens mørke skygger vige, og næstekærlighedens sol vil stråle og funkle gennem bevidstheden.
(Kosmos nr 5.86 s. 87)
Alle naturlige eller normale bønner bliver bønhørte, men ikke altid således som den bedende selv ønsker det, men derimod som Gud ønsker det, hvilket igen vil sige: på den måde der i længden bliver til størst velsignelse for den bedende selv, ganske uafhængigt af, hvad han så end selv måtte tænke eller mene om denne bønhørelse i øjeblikket.
(Livets Bog 3 stk. 757)
Tror man ikke, at dette, at forlange at Guddommen skal gøre noget for os, som vi slet ikke selv vil gøre for Guddommen, hvis vi blev sat i stand dertil, vil være nok til at neutralisere den pågældende bøn, ligemeget hvor intim og inderlig en henvendelse til Guddommen den så end har været?
(Livets Bog 3 stk. 760)