Kosmos 2004/3 side 71
PÅSKEN I KLINT
Foråret nærmer sig, en ny sæson står for døren, og der bliver atter brug for frivillig arbejdskraft i Martinus Center. Har du tid til at give en hånd med i perioden 3/4 – 12/4, er du meget velkommen. Traditionen tro skal vi klargøre centeret til den nye sæson. Vi har brug for folk til havearbejde, rengøring, malerarbejde og mange forskellige håndværksmæssige opgaver. Vi byder på gode værelser, spændende vegetarmad, båndforedrag af Martinus, og om aftenen vil nogle af Centerets foredragsholdere tale om forskellige kosmologiske emner. Kom og vær med i et godt arbejdsfællesskab og mød nye venner.
Eigil Kristensen
tlf. 59 30 62 81, e-mail:eigil.kristensen@mail.dk
Det Evige Verdensbillede 3-4 på spansk
Det Evige Verdensbillede 3-4 på spansk er blevet trykt i et mindre oplag af frivillige medarbejdere på Instituttet. Bogen er blevet oversat af Martha Fond, som også har oversat Det Evige Verdensbillede 1 og 2, som dog er udkommet i to separate bind. Prisen på den nye bog er 330 kr.
ot
Esperanto-uge 31/7 – 7/8
Efter en ændring i programmet er esperanto-ugen nu placeret i højsæsonens 6. uge, hvor der parallelt også undervises på dansk, svensk, tysk og engelsk. Et specielt program for esperanto-ugen kan fås på Martinus Institut.
ot
Weekend-kurser i Klint
Forårets første weekend-kursus, der ligger i bededagsferien 7.-9. maj, hedder "Dræbende og livgivende tanker" med Søren Olsen og Ingolf Plesner. Det andet weekendkursus den 14.-16. maj, der ligger lige før starten af forårskurset, hedder "Fra teori til praktik til kosmisk bevidsthed" ved Sören Grind og Solveig Langkilde. Se priser og kursusbeskrivelse i det store helårsprogram. Velkommen!
ot