Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2004/5 side 108
Refleksion
Naturvidenskab og kosmologi
af Gunnar Lundberg
Gunnar Lundberg
Det er nok sådan, at mange af os jordmennesker er mere eller mindre udprægede materialister. At naturvidenskabens repræsenter i mange tilfælde er materialistisk indstillet ligger i sagens natur. Men er de mere udprægede materialister end andre mennesker? Mit indtryk er, at det ikke er tilfældet. Lad mig fortælle om en lille oplevelse, jeg havde for nylig, og som belyser dette.
I to dage havde vi, en stor gruppe gymnasielærere i forskellige naturvidenskabelige emner, lyttet til mange interessante foredrag af fremragende specialister om de nyeste forskningsresultater inden for forskellige felter. Det overordnede tema var "Om livets mysterier", og det handlede naturligvis om livets mysterier set ud fra et naturvidenskabeligt perspektiv. De to dage blev afsluttet med en paneldebat mellem en zoolog, specialist i etologi – læren om dyrenes adfærd, en teoretisk fysiker, specialist i strengteori – som er et forsøg på at forene relativitetsteori med kvantemekanik, og en teolog, specialist i livsanskuelsesspørgsmål. Samtalen blev frimodigt ledet af en videnskabsjournalist. Zoologen og fysikeren lagde begge vægt på den vigtige forskel mellem naturvidenskab og religion, at naturvidenskabsmænd stadig er parate til kritisk at undersøge og omprøve deres egne og andres teorier. Heri ligger nøglen til fremgang og udvikling for videnskaben. I religionerne finder man en række dogmer, som ikke bør drages i tvivl af deres tilhængere. En tilhører påpegede, at udviklingslæren vel kun er en teori, den kan jo ikke bevises. Zoologen fremhævede med styrke, at det, at jorden og planeterne kredser omkring solen, også "kun er en teori" – men en meget god teori. Teorierne opgives ikke, førend man har vist, at de indeholder fejl, eller førend andre teorier findes bedre egnede til at forklare forsøg og iagttagelser. Zoologen erklærede endvidere, at han i Laplace's ånd ("jeg har ikke behov for den hypotese")(1), ikke troede på nogen skaber. Bege udtrykte bekymring over, at mange unge tiltrækkes af dunkle lærer med tilknytning til "New Age", som er præget mere af tro end af fornuft.
Men både fysikeren og zoologen fremhævede, at naturvidenskaben har sine begrænsninger. Derpå fremkom fysikeren med et interessant ræsonnement, hvori han sammenlignede mennesket med en maskine. En besøgende ude fra rummet ville ikke kunne kende forskel på mennesker og en meget avanceret maskine. Men den indre oplevelse, som vi har af omverdenen, eller som "jeg har og jeg ikke kan vide om nogen anden har – de er måske kun maskiner", kan ikke forklares af naturvidenskaben. Selv zoologen, som gerne spøgte i materialistisk ånd, "jeg er et pattedyr af hankøn, og det er jeg tilfreds med", erkendte, at han så begrænsninger ved naturvidenskaben. Han forbløffedes over det tankefællesskab, han delte med andre mennesker. Vi synes at have en fælles tankeverden, uanset hvor vi bor og virker.
Vi, der studerer Martinus kosmologi, kan jo let genkende de lidt famlende forsøg på at beskrive "Jeget", dets "midtpunktsfornemmelse" respektive "den åndelige verden". Jeg får altid en følelse af glæde, når jeg møder netop disse usikre ræsonnementer hos nogen, der ikke har studeret kosmologien. Og jeg spørger mig selv, hvilken indsigt jeg ville have haft, hvilke ræsonnementer jeg ville kunne have fremført, hvis jeg ikke havde studeret kosmologien. Vi har kigget i facitlisten (Martinus analyser) og har fået en fantastisk hjælp, men ofte, i det mindste for mig, risikerer kosmologien at blive mere tro end viden. Mine erfaringer og mit overblik er ikke nær tilstrækkeligt til, at jeg kan danne mig en selvstændig opfattelse på de mange områder, som analyserne dækker.
Hvad er det da, jeg vil sige med disse linier? Jo, at vi kan glæde os over hvert skridt i indsigt, vi og vore medmennesker tager i vor udvikling. Naturvidenskaben viser en meget vigtig og almen metode – kritisk og nøje granskning ved hjælp af fornuften – men har et begrænset forskningsfelt – materien. Der er nok flere naturvidenskabsmænd, der indser eksistensen af denne begrænsning, end vi i almindelighed tror. Lad mig afslutte med et par citater af nogle store naturvidenskabsmænd:
"At beskæftige sig med astronomi betyder at læse Guds tanker" (2)
"Når vor sidste time slår, bliver det en uudsigelig glæde for os at se den, som vi i vor virksomhed kun har kunnet ane" (3)
"Det umulige ved at bevise og begribe, at det storslåede, umådeligt skønne verdensalt, ligesom mennesket er blevet til ved en tilfældighed, er hovedargumentet for Guds eksistens." (4)
"Gud står for den troende i begyndelsen, for fysikeren i slutningen af al tænkning" (5)
"I vor i almindelighed materialistisk indstillede tid er den alvorligt indstillede forsker det eneste dybt religiøse menneske" (6)
"Den første slurk af naturvidenskabens bæger gør os til ateister, men i bunden af bægeret venter Gud" (7)
  1. P. S. de Laplace (matematiker og astronom 1749-1827) skal have ytret disse ord, da Napoleon havde læst hans værk om himmellegemernes bevægelse og ikke havde fundet Gud nævnt noget sted.
  2. J. Kepler (astronom 1571-1630) beskrev planeternes bevægelse med matematikkens sprog.
  3. K. F. Gauss (matematiker 1777-1855) virksom inden for mange felter og en af alle tiders største matematikere.
  4. C. Darwin (naturforsker 1809-1882) skaber af udviklingslæren.
  5. M. Planck (fysiker 1848-1947) lagde med sin strålingslov grunden for kvantemekanikken.
  6. A. Einstein (fysiker 1879-1955) skaber af relativitetsteorierne og en af alle tiders største fysikere.
  7. W. Heisenberg (fysiker 1901-1976) en af kvantemekanikkens skabere.
Oversættelse HL