Ældre Kosmos og Kontaktbreve

"Lynhurtigt skabtes sfærer af gas, som næsten lever. De kan vende alle teorier om det jordiske livs oprindelse på hovedet. Og pege på liv på andre planeter."
(Ny teknik nr. 41 – 2003).
 

I tidsskriftet Ny teknik nr. 41 – 2003 fortælles, at Mircea Sanduloviciu og hans kolleger ved Cuza-universitetet i Rumænien har bragt gas til i et mikrosekund spontant at forme sig til cellelignende sfærer. To elektroder blev placeret i et kammer, fyldt med en gas bestående af ladede og ikke-ladede partikler – et såkaldt plasma. Når en høj elektrisk spænding påførtes elektroderne, opstod der en strøm af gnister mellem dem. Ved den positive elektrode steg da koncentrationen af ladede partikler, og cellelignende sfærer dannedes helt spontant. Sfærerne består af en kerne af gasatomer, som er omgivet af et dobbelt ydre lag, ét af negative elektroner og ét af positive ioner. Deres livslængde og størrelse afhænger af energien i gnisten.

Et cellelignende selvskabende system bestående af gas er et helt nyt fænomen, som aldrig tidligere er blevet observeret, og det stiller derfor forskerne overfor helt nye og spændende spørgsmål.

Det første spørgsmål er naturligvis: er disse sfærer virkelig levende? Ja, ifølge de rumænske forskere opfylder de fire (naturvidenskabelige) hovedkriterier for definitionen af "liv", nemlig reproduktion, kommunikation af information, stofskifte og vækst og endelig en tydelig grænse mellem objektet og dets omgivelser. Det eneste, der mangler, for at alle kriterier på "liv" ifølge naturvidenskabens vedtagne definitioner skal være opfyldt, er arvemasse.

Det andet spørgsmål er: Hvis disse "sfærer" kan betragtes som udtryk for liv, hvordan påvirker det da naturvidenskabens nuværende teorier om det jordiske livs oprindelse og udvikling? I forsøgene har de rumænske forskere studeret miljøer, som ligner dem, der fandtes på Jorden, inden der opstod biologisk liv her. Ifølge Mircea Sanduloviciu kan "gascellerne" have været de første celler på Jorden, og de kan måske tilmed være en forudsætning for biokemisk udvikling. I den sammenhæng kan man jo også notere sig, at disse "gascellers" dannelse eller opståen sker i et elektrisk højspændingsfelt, hvilket også fører til spørgsmålet om elektricitetens rolle i processen. Ifølge Martinus er det jo individerne i det kosmiske spiralkredsløbs sjette og sidste rige, dvs. salighedsriget, og deres længselsenergier i forhold til det fysiske plan, der forårsager det fænomen, vi kender som "elektricitet". Citat:

"Som nævnt forplanter disse himmelske væseners (salighedsvæsenerne. min anm.) længselsenergier sig efterhånden til spiralens tre første store grundenergier: "Instinkt-", "tyngde-" og "følelsesenergien". Ved længselsenergiens berøring med "instinktenergien" i "salighedsriget", hvilken energi, hvad symbolet viser, allerede er på sit andet stadium for opadgående tilstand, og ved denne energikombinations berøring med "tyngdeenergien", der i samme zone kun er i sit første stadium for opadgående tilstand, opstår det ocean af kraftreaktioner eller energiformer, man på det fysiske plan kender under begrebet – "elektricitet". Og hermed er det første grundmateriale tilrettelagt for skabelsen eller tilblivelsen af en fysisk verden. "Elektriciteten" udgør broen mellem "salighedsriget" og den fysiske verden."( Livets Bog 2, stk. 418)

Det er et berettiget spørgsmål også på baggrund af, hvad der stod at læse i en artikel i tidsskriftet Illustrerad Vetenskap nr. 6-2003. En artikel som handler om, at visse rumforskere nu har lanceret en – tilsyneladende – relativt velunderbygget hypotese om livsformer i planeten Venus' højere atmosfærelag (hvor der ikke er så varmt som nærmere planetens overflade).

Det er de to amerikanske astronomer Dirk Schulze-Makuch og Louis Irwin, som har fremlagt disse nye teorier efter at have analyseret data fra rumsonder, der tidligere har besøgt Venus. De har først og fremmest studeret atmosfærelaget godt 50 kilometer over Venusoverfladen. Dér er temperaturen kun + 70 grader, hvilket er en kølig temperatur målt med Venusmål, og dér har man også fundet den højeste koncentration af vanddråber i Venus' atmosfære, hvad der jo også er en forudsætning for alt kendt liv (i hvert fald det af naturvidenskaben kendte). I dette atmosfærelag har astronomerne noteret et par bemærkelsesværdige fænomener. Citat fra artiklen:

"Den største del af Venus' atmosfære består af kuldioxid, og man skulle derfor kunne forvente, at solens ultraviolette lys og lyn ville producere store mængder kuloxid. Nu viser det sig, at der tværtimod er et underskud af kuloxid i atmosfæren. Det ser ud som om, en for os ukendt proces fjerner kuloxiden i takt med, at den dannes.

Forskerne har også bemærket, at der findes både svovlbrinte og svovldioxid i atmosfæren. Normalt reagerer disse gasser med hinanden og kan derfor kun eksistere sammen, hvis de hele tiden dannes. Endnu mærkeligere er tilstedeværelsen af stoffet karbonylsulfid, COS. Dette stof er kendt for at være særlig svært at producere uorganisk, og betragtes derfor sædvanligvis som et tegn på biologisk aktivitet. Kombinerer man alle disse iagttagelser, så kan en nærliggende forklaring være, at der i disse lag af Venus' atmosfære findes mikroorganismer, der lever af at omdanne svovldioxid, brint og kuloxid til svovlbrinte, H2S og karbonylsulfid, COS. Man kan i så fald tænke sig, at energien kommer fra solens ultraviolette lys. Dette stofskifte kender vi fra mikroorganismer på Jorden. Måske har vi allerede set sporene efter disse mikroorganismer. På billeder fra Venus' atmosfære taget i ultraviolet lys ses nemlig nogle mørke pletter, som i princippet kan være samlinger af mikroorganismer". (Illustrerad Vetenskap nr. 6-2003, sid. 58).

Og artiklen afsluttes med følgende ord: "Så hvem ved – måske skal vi se lidt nøjere på alle de planeter, fra Venus til Pluto, som hidtil har ligget uden for biologernes interessesfære" (sid. 59).

Ja, hvilke hemmeligheder kan ikke de store "gaskæmper" – Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun – i vort solsystem med dets vældigt komplicerede og virksomme eller turbulente atmosfæriske systemer rumme? Allerede den nu afdøde amerikanske astronom og forfatter, Carl Sagan, havde avancerede spekulationer om bemærkelsesværdige "gaslivsformer" på fx Jupiter, som han bl.a. præsenterede i sin klassiske populærvidenskabelige TV-serie "Kosmos", som sendtes for omkring en halv snes år siden. Vore dages forskning er måske omsider på vej til at sande hans kreative fantasi (intuition?) i den henseende.

Der er meget mellem himmel og jord... som man plejer at sige.

Kilder:
Ny teknik nr. 41-2003
Illustrerad Vetenskap nr. 6-2003

Oversættelse HL