Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2004/6 side 143
Notitser
Fornyelse i Rådet
Suppleanten Tune Laug er nu indtrådt i Rådet som afløser for Ole Therkelsen. Samtidigt er Solveig Langkilde indtrådt i Rådet som ny suppleant. Nævnt efter anciennitet er Rådets fem medlemmer nu Willy Kuijper, Henrik Hedegård, Sven-Erik Rævdal, Klaus Iversen og Tune Laug.
ot
For 100 år siden – Konfirmation
Sommeren 1904 gik Martinus til konfirmationsforberedelse i præstegården. Han var glad for bibelhistorie og en af de bedste til at huske salmevers. Selvom Martinus endnu ikke havde kosmisk bevidsthed, havde han allerede et sandt og oprigtigt gudsforhold. I bogen Martinus Erindringer (Zinglersens forlag) kan man bl.a. læse følgende:
"Præsten var meget indremissionsk, og han svovlede og truede altid med helvede. Jeg kunne ikke forstå, at det kunne være rigtigt, som han sagde, at et lille barn, som døde før det blev døbt, ville være evigt fortabt. Og at der hvilede en forbandelse over børn, som var født uden for ægteskab. Jeg var jo selv født uden for ægteskab, men jeg kunne ikke tro, at Vorherre var vred på mig af den grund. Jeg begyndte at tvivle på, at det var rigtigt, alt det som præsten sagde."
Martinus fik et meget fint sæt mørkt konfirmationstøj, og den 2. okt. 1904 blev han konfirmeret.
ot
Hjemmeside om Martinus på tysk
Stiftelsen Tredje Testamentet, Göteborg, har udover en dansk, svensk, engelsk også en tysk hjemmeside med information om Det Tredje Testamente.
ot