Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Hvor begynder det med Martinus, hvordan kommer man ind i hans verdensbillede? Det får du at se på de næste sider, hvor du bliver lukket ind, hvis du har den rigtige nøgle. Det betyder, at du må være indstillet på, at alt i naturen er praktisk indrettet. Ja, så praktisk, at du ikke kan finde det mindste, som er upraktisk. Og hvis du gør, så må du være rede til at overveje den mulighed, at du tager fejl. I modsat fald vil du straks stoppe op. Du må altså til en vis grad være ydmyg. Og for at gå videre, må du også være nysgerrig. Det er to krav, som ikke så ofte passer sammen. De ydmyge er sjældent nysgerrige, de tror på Gud, og det er nok for dem. Og de nysgerrige er sjældent ydmyge, de tror på naturvidenskaben og regner med, at det er alt.

Det er for folk, der både kan være ydmyge og nysgerrige, religiøse og videnskabelige, at Martinus udfolder sit verdensbillede. Som speciale har han valgt et område, naturvidenskaben har ladet ligge, nemlig døden. Intet andet fænomen i naturen kan vel forekomme så upraktisk som døden? Hvorfor i alverden skal vi dø? Alene spørgsmålet viser, at der her er en markant afvigelse fra de forestillinger, vi ellers har.

Er du rede til at opfatte døden som naturens store genistreg? I bekræftende fald kan du gå videre og spørge, hvordan du så skal få det hele til at hænge sammen. Og du vil se, at det går ærligt til med Martinus, det er blot at lægge sammen og trække fra. Når først du får vist det, kan du selv se det. Og resultatet bliver enestående. Du vil opdage, at spørgsmålet om døden kun var et første lille trin på en lang, lang trappe opad, der gør dig klogere. For i den næste artikel af Martinus dumper du lige ned i din egen hverdag. Her får du lejlighed til at se nogle af de spirer til fremtidens samfund, som dit nye syn giver dig adgang til. Men hold fast ved tanken om det med naturen, så skal du bare se, hvor langt du kan komme uden at gå på kompromis med den viden, du har i forvejen. Det er blot at åbne øjnene og være rede til at lade sig forbavse, være nysgerrig og årvågen. Det er en træningssag, og det er det, du har dette tidsskrift til. Det skal minde dig om, at det kun er naturligt at være storsindet og glad. Sådan er naturen nemlig selv, og det kan du hurtigt overbevise dig om her i maj måned. Se bare, hvor løvet folder sig ud og fuglene synger. Alt ånder tillid til skaberværket og godt humør. Du har kun grund til det samme, og det viser Martinus dig på sin særlige måde. Han kombinerer den gamle tro på Gud med en moderne verdens forestillinger om årsag og virkning. Martinus går ikke af vejen for noget, og har du det lige sådan, så vil du i resten af bladet finde den samme uforfærdede forskertrang kombineret med ydmyghed. Det er nøglen til Martinus og hans verdensbillede.