Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2005/5 side 159
Notitser
Forårskurser i Klint
Foredrag
30.4: Udvikling i kosmisk perspektiv, ved Sv.Å. Rossen
14.5: Bøn som videnskab, ved Ida Jind
28.5: Lidelsen – visdommens kilde, ved Ole Therkelsen
Weekendkurser
22.4 – 24.4: Bønnen og det personlige gudsforhold, ved Søren Olsen og Ingolf Plesner
6.5 – 8.5: Intuitionen – vores spirende sanseevne, ved Sören Grind og Solveig Langkilde
27.5 – 29.5: Ønsker, længsler og lykke, ved Ole Therkelsen og Ida Jind
Ugekurser
8.5 – 21.5: Studier i Livets Bog 1, del 1
ved Eigil Kristensen
8.5 – 14.5: Den ideelle føde,
ved Hanne Myrfeld
15.5 – 21.5: Forsynet, skytsengle og bøn,
ved Ida Jind
 
Copyrightbeskyttelse af Martinus' tekster og symboler
Stadig flere vil gerne oplyse om Martinus' værker via hjemmesider, artikler, bøger, brochurer osv. Det er en glædelig udvikling helt i Martinus' ånd, men samtidig er det vigtigt, at man følger hans ønsker mht. udgivelser, citater og brug af symboler. Vi har desværre set nogle uheldige eksempler på uautoriserede oversættelser og ligeledes symboler, der bruges som blikfang eller kædes sammen med andre illustrationer. Det var helt afgørende for Martinus, at hans tekster og symboler altid gengives korrekt, så deres kosmiske indhold bevares. Derfor besluttede han, at værkerne skal beskyttes via samfundets regler om ophavsret. Instituttet har udarbejdet en lille informationsbrochure om udgivelser, oplysning og copyright i forbindelse med værkerne samt en ny oversigt over de konkrete retningslinjer for copyrighten. De findes på www.martinus.dk og fås på Instituttet. Vi opfordrer alle til at værne om Martinus' arbejde gennem overholdelse af disse enkle spilleregler og at kontakte Instituttet, hvis man er i tvivl om fortolkningen.
Rådet
For 70-år siden – Kosmos Feriekoloni
En dag i maj 1934 kom en af Martinus' venner og viste ham en annonce fra Berlingske Tidende, "her er lige den grund, vi skal have!" – Det drejede sig om en stor strandgrund, der var til salg i Odsherred ved den lille by Klint. Grunden var delvis beplantet med nåletræer, og prisen var kun fem øre pr kvadratalen. Martinus lånte 20.000 kr af fru Charlotte Olufsberg, der var meget interesseret i hans arbejde, grunden blev købt, og man gik i gang med at opføre de første syv sommerhuse ved siden af hinanden med udsigt til havet, og næste forår stod husene færdige. Da fru Olufsberg døde i 1955 skrev Martinus bl.a. følgende mindeord om hende: "Det var hende, der i særlig grad muliggjorde opførelsen af de første sommerhuse i Kosmos Ferieby i 1934. Takket være hendes velvillige økonomiske støtte kunne byggeriet sættes i gang med det samme, og det blev derved muligt at åbne feriebyens første sæson 1935." – Den officielle indvielse af det, der i dag hedder Martinus Center, fandt sted den 15. maj 1935.
ot