Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2006/2 side 63
Notitser
Bogsalg i Rumænien
Esperantisten Mihai Trifoi fra byen Bixad i Rumænien har oversat Det Evige Verdensbillede 1 og 2 til rumænsk ud fra Ib Schleichers esperanto-oversættelse. DEV 1-2 er blevet trykt i ét samlet bind i et lille oplag på Instituttet i København, og der er nu indløbet rapport om, at 10 eksemplarer er blevet solgt gennem en boghandel, Editura Mix, Str. Fdt. Harmanului 20/B/12, RO-2200 Brasov, Rumænien. www.edituramix.ro, contact@edituramix.ro. Se foto af boghandlen og bogen i udstillingsvinduet.
ot

Boghandlen Editura Mix, Str. Fdt. Harmanului 20/B/12, RO-2200 Brasov, Rumænien
Unge med astma storryger
"Overlæge rystet over undersøgelse, der konkluderer, at unge astmatikere ryger langt mere end andre unge," står der på forsiden af gratisavisen MetroXpress nr 185, 2003. Stik mod alle forventninger ryger børn og unge med astma mere end deres jævnaldrende. De begynder tidligere, de ryger oftere, og de ryger først og fremmest langt flere cigaretter – ofte over 15 om dagen. Man ved ikke, hvorfor det er sådan. Det burde være omvendt, for rygning giver store problemer for astmatikere.
Ud fra kosmologien kan det forklares ved, at de unge har astma, fordi de har røget i tidligere liv, de har skadet deres talentkerner for skabelse af sunde lunger. Desuden at denne last er blevet et talent eller en vane, der repeteres af de unge, hvorved de begynder at ryge tidligere og mere end andre unge.
ot