Kosmos 2006/3 side 94
Martinus i mausoleum
Martinus forlod den fysiske verden for 25 år siden den 8. marts 1981. Tre uger senere, den 29. marts 1981, afholdtes en meget speciel bisættelseshøjtidelighed i Tivolis Koncertsal. Helt i Martinus' ånd blev der ikke tale om nogen sørgehøjtidelighed, men om en lysets fest eller en lys højtidelighed.
Umiddelbart efter blev hans kiste ført til et kapel på Vestre Kirkegård, hvor den stod i fem år, indtil man endelig fandt et mausoleum, hvor kisten kunne anbringes på lidt længere sigt.
I 1986 på femårsdagen for Martinus' bortgang blev kisten overført til et mausoleum på Frederiksberg ældre Kirkegård, Frederiksberg Alle 63-65. Se evt. fotos og beskrivelse i Kosmos 4, 1986 og i bogen "Martinus erindringer", Zinglersens Forlag.
ot
Hvor skal Martinus' kiste placeres i fremtiden?
Martinus ønskede ikke at rette fokus mod sit personlige eftermæle, så tanken om et mausoleum i Klint sigtede i stedet mod at skabe et kendemærke for hans åndsvidenskab og for fremtidens begravelsesform. Han drøftede udformingen med arkitekt Boe Seest og Instituttets råd og udtrykte her ønsket om, at det blev pyramideformet lige som Keopspyramiden. På møderne blev der forevist tegninger og modeller i pap på en mulig udformning af denne pyramide, som man skulle kunne gå ind i for at se kisten. Der foreligger båndoptagelser af disse drøftelser om opførelsen af et mausoleum i Klint.
I september 1982 gav kirkeministeriet afslag på en ansøgning om tilladelse til indretning af en privat begravelsesplads i Klint. Samtidigt opfordrede ministeriet til at lade Martinus' kiste begrave på en kirkegård. Ifølge de nye regler og cirkulærer fra 1975 om begravelse og ligbrænding kan bisættelse over jorden uden for kirkegårdene kun finde sted i undtagelsestilfælde, f. eks. ved kongelige personer og deres familie.
Da det i 1986 endelig lykkedes Instituttet at finde et velegnet sted på Frederiksberg kirkegård, fik man valget mellem at købe brugsret til mausoleet i 40 år eller 100 år. Man valgte 40 år, dels fordi man håbede inden år 2026 at have fundet en permanent løsning, dels fordi der efter 40 år stadig ville være mulighed for forlængelse. Når Martinus bliver mere kendt, vil der nok være bedre mulighed for at få tilladelse til at bygge et mausoleum i Klint.
Gennem mausoleets glasdør kan man midt på det 3x3 meter store gulv se egetræskisten med navnet "Martinus" stå på en lav katafalk, med sagens flag med alle spektrets farver på endevæggen som den eneste dekoration. Flaget er vist som symbol nr. 42 i Det Evige Verdensbillede 4, hvor Martinus forklarer, at det er et kærlighedens symbol, et symbol på hele det levende verdensalt, det er det ydre synlige udtryk for det allerhøjeste tankeklima, det er den hellige ånds symbol, den matematiske formel for den guddommelige verdensplan, det er udtrykket for det evigt fuldkomne verdensbillede.
ot
Tilbage til artikelregister
Forrige