Ældre Kosmos og Kontaktbreve

"Den 31. maj 1936 var en mærkedag i vort åndsarbejdes historie. Livets største symbol skulle for første gang i form af et banner vaje i vinden. Og ved sin udførelse i selve solspektrets samtlige farver kom det for første gang til at live op på en mørk og regnvejrstung forårshimmel."

"Da flaget i sig selv er udtryk for "den hellige ånd", var det i høj grad rimeligt, at det højtidelige øjeblik, hvor det for første gang skulle hejses, blev pinsedag, som netop er "den hellige ånds" mindedag."

Martinus citeres af og til for at have sagt, at man i Klint står på et helligt sted, ligesom Moses der hørte Guds røst ved den brændende tornebusk. Midt i artiklen skriver Martinus helt nøjagtigt: "Og det er mit ønske, at vi alle må være besjælet af lyst og evne til at gøre denne lille plet til et fristed for Sagens venner, gøre den til et område, hvor det rigtige menneskerige i rent fysisk praksis skal kunne begynde at føles så stærkt, at enhver besøgende må forstå, at her må man "drage sine sko af, thi det sted, vi står på, er helligt", – ikke således at forstå, at man skal afføre sig sit fodtøj ved indgangen til koloniens område, men at "fodtøjet" derimod, her i dette tilfælde, er alle dårlige tanker om og uvilje mod vor næste."

"Allerførst så vil jeg gerne udtrykke min inderligste og hjerteligste tak til fru Sigbritt Therner. Uden hende havde vi jo ikke haft det dejlige feriehjem her i dag. Jeg er særlig glad, fordi det er jo også en milepæl i min egen missions historie, idet det er det første center i et fremmed land, og det er jo begyndelsen til en hel række centre, som jeg jo føler vil komme til at opstå i verden på den mission, vi har fået og skal udfylde.

Og jeg ved jo, at det har ikke været helt let for Sigbritt Therner. Når noget nyt skal fødes, så er det jo ikke sådan uden smerte, og der har jo været mange drøje øjeblikke for Sigbritt Therner. Det har også set ud til, som nu Sigbritt fortalte, at det skulle sælges. Men selvfølgelig skulle det ikke sælges. Det er jo Guds vilje, at det skal eksistere. Her er jo et yndigt område med dejlige, åndelige kræfter omkring her i denne dejlige natur, og jeg føler også, at det vil komme til at blive til stor velsignelse for en hel masse mennesker, som forstår, at det daglige liv er mere end den materialisme, vi ellers plejer at blive vidne til. Her skal opstå en skole, hvor folk kan komme til at lære de højere analyser at kende, ligesom vi altså har det hjemme på Instituttet i Danmark. Det er mig en stor glæde at komme her i dag og skulle indvie flaget, så der må jeg sige rigtig hjertelig tak til Sigbritt. Det vil blive til stor velsignelse og glæde i fremtiden. Og jeg vil også gerne sige inderligt tak til dem, der har hjulpet Sigbritt og været hende til støtte."

I 1967 indviede Martinus for anden gang Sagens flag i Sverige, denne gang på Lidingö, Stockholm, i samarbejde med Sigurd "Sigge" Westerlund.

Den 11.08.1990 blev 100-årsdagen for Martinus' fødsel fejret i Sindalhallen med 700 deltagere. Ved indvielsen af museet "Martinus Barndomshjem" blev Sagens flag for første gang hejst i Moskildvad, Sindal. Det skete om morgenen, hvor Sam Zinglersen indviede flaget ved en lille højtidelighed i forbindelse med flaghejsningen.

Også i andre Martinus Centre har man højtideligholdt indvielsen af flaget som en markering af, at centrene danner ramme om studier og undervisning i de åndsvidenskabelige analyser i lysets og kærlighedens atmosfære.