Kosmos 2007/3 side 93
Tigre og løver er ved at uddø
I gratisavisen MetroXpress nr. 106, 2006, kunne man læse: Tigre tæt på udryddelse. For omkring 100 år siden var der omkring 40.000 tigre i Indien. På grund af årtiers jagt, ofte med kongelige og andre fornemme personer som deltagere, og krybskytternes tigerdrab, er antallet af tigre i Indien nu nede på omkring 3.700. Nogle naturfredningsfolk sætter tallet til 2.000. Med det nuværende tempo vil der om 20 til 50 år ikke være flere tigre i Indien.
I MetroXpress nr. 99, 2006, stod der, at Kenyas løver er truet af udryddelse. Masaierne dræber løver af rituelle årsager og som hævn, når løver har dræbt masai-kvæg. Tilbage i 1950'erne blev det anslået, at der levede en halv million løver på hele det afrikanske kontinent. I 1970'erne var tallet faldet til 200.000, og i 1990'erne var det under 100.000. Nu vurderes det, at der er 28.000 løver tilbage.
Kosmisk set kan en art ikke udryddes, men den kan under døden flyttes til en anden klode, hvor vilkårene er mere gunstige for en fortsat udvikling. Planter, dyr og mennesker er jo at betragte som mikrovæsener i jordklodens organisme. Kloden kan i takt med sin bevidsthedsudvikling tiltrække nye arter, og samtidig frastøde andre ved at vanskeliggøre livet for dem, så de uddør. Da menneskene udgør klodens hjerneceller, vil udviklingen mod fuldkommenhed medføre, at de for mennesket farlige og giftige dyr vil uddø, da de efterhånden ikke længere er i harmoni med jordklodens bevidsthedskræfter, der er den afgørende faktor for, hvilke levende væsener der kan leve på jorden. (se evt LB1 stk. 247, DEV3 stk. 27.1 og Den Intellektualiserede Kristendom stk. 91).
Under sit besøg i Indien i 1954 inviterede Anna Ørnsholt en dag Martinus på en spadseretur i en stor park. Han spurgte, om der ikke fandtes tigre der. Jo, svarede Anna, det gjorde der. Nej tak, svarede Martinus, så skulle han ikke have nogen spadseretur i parken. Her ville man nok mene, at Martinus burde have en god karma og ikke havde noget at frygte. Men Martinus talte om, at man ikke skulle begå "intelligensbrud" ved unødigt at udfordre skæbnen. Hvis man går i vandet, bliver man våd, og hvis man går på møddingen, bliver man beskidt, sagde Martinus. Hvis missionærer går ind i junglen til menneskeædere, risikerer de at blive slået ihjel. Man må respektere naturlovene for det element, som man går ind i. Martinus mente, at man måtte beskytte sig selv, så langt som det går, hvorefter man kan overlade resten til Forsynet.
I Norge og Sverige er der en livlig debat om de få ulve, der er tilbage, skal nedskydes, fordi de tager bøndernes kvæg, og fordi mange er bange for at gå i skoven. Kosmisk set må man nok regne med, at ulvene vil forsvinde fra Skandinavien i overensstemmelse med Jordens ønske. Ulvene ville desuden få bedre livsbetingelser på en anden klode, hvor de ikke ville komme i konflikt med civilisationen.
Martinus skriver: "Det, der er faldet i menneskenes lod at regulere af de levende væseners antal på jorden, er i realiteten kun en ubetydelighed ved siden af den virkelige reguleringsfaktor: jordens åndelige atmosfære, idet den er det direkte udløsende moment i jordens tiltræknings- og frastødningsevne, og denne igen ifølge kosmiske analyser udgør fundamentet for jordens astronomiske forhold og dermed for dens klima. Følgelig bliver den åndelige atmosfære derved bestemmende for alle ernæringsforhold og eksistensmuligheder og dermed også for de levende væseners antal på kloden (Den ideelle føde kap. 7)."
ot
Har Martinus konkret peget på esperanto som det kommende verdenssprog?
Martinus nævner ikke esperanto ved navns nævnelse i sit hovedværk, men ved en spørgetime i Jönköping i 1969 bliver han spurgt: "Vi skal jo komme til at tale samme sprog i verden engang. Hvilket sprog bliver det?" – Martinus svarer: "Esperanto! – Det kommer vi til at tale. Det er ikke for, at jeg er esperantist, eller at det er mode, men det bliver mere og mere nødvendigt, at man får et fælles sprog. Tænk hvis man havde et fælles sprog i dag! – Så ville man være fri for alle de oversættelser. Alle bøger skal oversættes, det er sjældent, at de vinder ved oversættelser. Det er meget ofte, at de taber lidt ved oversættelse. Tænk hvilken besparelse det ville være, at man kunne det samme sprog. Alle vegne ville alle mennesker kunne tale sammen. Det ville også skabe fred. Nu er det i stor grad medvirkende til krigstanker, at man ikke kan tale med hinanden. Det vil lette samkvemmet og kærlighedens udvikling, når alle kan tale helt flydende med hinanden."
Som det fremgår af Instituttets bog Samarbejds-Strukturen stk. 6.4, sagde Martinus ved et rådsmøde den 30.04.1974 bl.a. følgende: "Jeg tror, vi er lidt tidligt på det med esperanto, men ellers er det mægtig godt. Det vil komme engang, og det er storartet. Men det bliver esperanto. Hvad skulle det ellers blive? Er der andre sprog, der er længere fremme? Der er ikke et sprog, der er så humant. Man må se på skaberen [Zamenhof]. Han var jo en kolossalt human mand. Man kan næsten se, han var sat til at gøre det."
ot
Er det for sent at begynde at lære esperanto, når man er 90 år?
I et foredrag den 24.11.1955 om det evige verdensbillede kommer Martinus ind på, at når man forstår, at man lever flere liv, kan man begynde at indrette sit nuværende liv, således at man begynder at tage hensyn til kommende liv, og i det følgende siger Martinus: "Jeg kender til et gammelt menneske, han var oppe i nærheden af 90, da han begyndte at lære esperanto. Han sagde: "Ja, man kan vel altid tilegne sig et par talentkerner". Og det er jo rigtigt. Det ville han da aldrig være begyndt på, hvis han havde været indremissionsk og troet, at han aldrig mere skulle komme tilbage til en fysisk tilværelse. Han ville jo ikke tro, at man i himlen kunne få brug for esperanto, hvad man naturligvis heller ikke behøver. Men sådan vil det animere menneskene til at ændre deres liv, og det er da vældigt, tænk at man i dag kan begynde at opbygge sit kommende liv. Lige som ingeniørerne bygger andre ting op, sådan kan man selv begynde at bygge sit liv op og bestemme sin skæbne, hvis blot man tilegner sig den ingeniørkunst og den ingeniørviden, hvorpå en lykkelig skæbne baseres."
ot
Tilbage til artikelregister
Forrige