Kosmos 2007/10 side 316
Martinus om mælkevejens centrum
Martinus skriver i sit hovedværk Livets Bog, bind 1, meget om den nye verdensimpuls, som i vor tid går ind over jorden, og som i den grad sætter fart i udviklingen. I flere af sine fødselsdagstaler præciserede Martinus, at der især kom tre stærke impulser omkring år 1900, i 1920 og 1973. Ved den første impuls blev videnskaben givet fri, ved den anden blev åndsvidenskaben frigivet, og i august 1973 blev det mystiske, okkulte og åndelige frigivet. Uri Gellers optræden på tv i flere millioner hjem verden over var bl.a. et udslag af denne sidste impuls.
Lokalt set modtager jorden disse kosmiske impulser fra mælkevejens centrum, og Martinus har i ca. ti foredrag omtalt en planet eller et system i mælkevejens centrum, hvorfra disse vældige kosmiske impulser går ind over jordkloden. Det kan man blandt andet høre på CD-1 Bevidsthedens giftstoffer, som kan købes på Instituttet og på Borgens forlag (i svensk oversættelse af Kosmos på Världsbild Förlag). Her forklarer Martinus, at når Kristus siger, "Faderen skal sende talsmanden den hellige ånd", sker det ved, at der går kosmiske stråler ind over jorden fra et færdigt solsystem med færdige mennesker i Guds billede. Jorden, som derved bliver fyldt med denne åndelige kraft, er således selv inde i en udvikling, hvor den er ved at blive til en fuldkommen menneskeklode i Guds billede.
Martinus skriver i Artikelsamling 1: "Den hellige ånd stråler i dag med fornyet kraft ind over verden. Nævnte ånd er jo ikke en person, men er den lysende kosmiske materie, der er det eneste, der kan være materiale for skabelsen af de tanker i hjerne og bevidsthed, der er den højeste viden om Gud, om verdensaltets natur og livets højeste love. Denne materie lyser i dag i form af en kosmisk energibølge fra vort mælkevejssystems centrum direkte ind over de skandinaviske lande. Og det er denne, der f.eks. betinger, at jeg kan manifestere den højeste kosmiske viden. Min bevidsthed har nået et stadium, hvor den er udviklet til at kunne modtage, opleve og tilbagemanifestere den hellige ånd" (AS1 stk. 9.4).
Jordkloden er en levende celle i et kæmpestort væsen, der forsyner den med såvel fysisk som åndelig næring. Solens lys giver energien til planternes fotosyntese og dermed også til dyrenes ernæring. Uden solens lys ingen planter, og uden planter ingen dyr. Martinus lærte ganske vist ikke om fotosyntesen i skolen, men kosmisk kunne han se, hvordan jordkloden opsummerede og fordøjede solstof eller solenergi i atmosfæren, og hvordan den fik sin åndelige næring fra mælkevejens centrum.
Martinus skriver således om jordkloden: "Men for at den kan opretholde sin livsoplevelsesevne eller dette at være levende, må den have livsnæring. Denne livsnæring består i to slags ernæringsprocesser: den fysiske og den åndelige. Den fysiske næring får den fra solen og de partikler, meteorer og andre foreteelser i form af materier, den opsummerer i sig og fordøjer ved hjælp af lufthavet eller dens særlige fysiske atmosfære. Den åndelige næring får den fra et åndeligt kernesystem i vor mælkevejs centrum eller indre. (Tanker omkring påske, bog nr. 14B, kap. 4).
Ole Therkelsen
Hvor ligger mælkevejens centrum?
Mælkevejen, der indeholder ca. 2 x 1011 = 200 milliarder stjerner eller solsystemer, er en spiralgalakse, hvor jordkloden befinder sig i en spiralarm i galaksens yderkant. Set fra jorden ser vor lokale galakse derfor ud som en stor hvid stribe hen over himlen, og deraf navnet mælkevejen.
Man kunne så spørge, hvor ligger mon vor lokale galakses centrum? – Jo, det ligger i retning af 27° i skyttens tegn! – For at finde dette galaksecenter kunne man i december 2007 kigge i retning af Pluto, der for hver kvarte årtusinde netop passerer dette sted. Men Pluto er jo svær at få øje på, og lettere er det vel ikke blevet, efter at Pluto den 24.08.2006 er blevet degraderet til en dværgplanet! – Men selv en dværgkanin er jo en kanin! – Lettere er det at få øje på solen, der lidt over midten af december netop også står på samme position som Pluto og mælkevejens centrum i slutningen af skyttens tegn. Men så bliver man jo blændet af solens lys og kan ikke se mælkevejens centrum, der ligger bag solen. Bedre er det derfor ifølge kontrastprincippet at se mælkevejen en sommernat. Om natten i juni og juli måned kan mælkevejen ses som et hvidt bånd hen over himmelen.
Sådan kan mælkevejen se ud, hvis man fotograferer den – men ikke når man selv ser på den.
Nogle astrologer tillægger det en vis betydning, at Pluto netop nu passerer mælkevejens centrum, mens andre tillægger det større betydning, at Pluto om godt et par år går ind i stenbukkens tegn i et spændingsforhold til Saturn, et forhold der har været tilstede ved starten af flere store krige.
I astrologien står skyttens tegn bl.a. for filosofi og det åndelige. Derfor er det særlig interessant, at da de gamle grækere for godt to tusind år siden navngav de forskellige stjernebilleder, blev det til, at pilen i skyttens stjernebillede netop kom til at pege mod mælkevejens centrum, hvorfra de kosmiske impulser udgår.
Ole Therkelsen