Kosmos 2008/2 side 63
Liesel Lind – nyt medlem af Rådet
Efter syv år i rådet er Sven-Erik Rævdal i overensstemmelse med Idealfondens regler udtrådt i januar 2008. Nyt medlem af Rådet er Liesel Lind, der bor i Järna i Sverige. Nogle mener, at af fire gode grunde er det et godt valg: Liesel er tysker, svensker, esperantist – og kvinde.
Ole Therkelsen
Tolv tyske foredrag på CD
Tolv foredrag af Ole Therkelsen fra perioden 2004-2006 er blevet udgivet samlet som MP3-filer på en CD med titlen "Kosmische Lektionen" på Martinus-Verlag ved Hiltraud Linnow, Auf der Heide 13, D-53545 Ockenfels, info@martinus-verlag.de, www.martinus-kosmologie.de. ISBN 978-3-938189-40-5.
Ole Therkelsen
Martinus Kosmologi omtalt i ny russisk bog
Russeren og esperantisten Anatolij I. Ivasenko, der bor i Krasnodar i det nordlige Kaukasus, har i 2007 fået udgivet en bog på 320 sider med titlen "Esoterisk lære for begyndere" (ISBN 978-5-222-11647-0). Bogen er udgivet i 3000 eks. af forlaget Feniks i Rostov ved Don. I lektion 12 af de i alt 20 lektioner omtales Martinus Kosmologi. (Se også notits i Kosmos nr. 4, 2007).
Ole Therkelsen