Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2008/3 side 94
Notitser
Nyudgivelse på engelsk – The Road to Paradise
I januar udkom Mary McGoverns engelske oversættelse af småbog nr. 25 Vejen til paradis. Den er udgivet som et hæfte i Kosmos-format, 42 sider. Prisen varierer efter land. DK-pris: 55 DKK. Den kan bestilles fra Martinus Institut: info@martinus.dk.
Davorin Gruden ny foredragsholder i Kroatien
Davorin Gruden, der er kendt fra sin deltagelse i de internationale uger gennem flere somre i Martinus Center, er nu som noget nyt begyndt at holde foredrag i Kroatien. I Klint har han tidligere holdt en tale på Martinus Mindedag samt foredrag og symbolforklaringer for den engelske gruppe.
Det første foredrag på kroatisk med titlen "Martinus Kosmologi – en videnskab om livet" blev afholdt på en bogmesse i kystbyen Opatija den 17.11.2007, og siden fulgte to foredrag i december på bogmessen "Ezoterika Croatika" i hovedstaden Zagreb. Ved foredragene præsenteredes ni kroatiske Martinus-bøger, de fire store LB1, DEV1, Logik og Kosmiske Lektioner (350 sider) og de fem små bøger nr. 1, 2, 5, 11, 25. De blev præsenteret af brødrene Davor og Darko Imenjak fra forlaget TELEdisk, Potocnjakova 4, HR-10000 Zagreb, Kroatien. Tlf./fax (01) 4814 678, teledisk@zg.t-com.hr, www.teledisk.hr.
Ole Therkelsen