Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Det er en særdeles veloplagt og sprudlende Martinus, du møder på de næste sider. Du vil se ham i sit es. En flok praktisk anlagte mennesker har just opført en splinterny foredragssal med plads til 300 tilhørere, og nu står Martinus på talerstolen og kigger ud over forsamlingen, mens hans hjerte flyder over af taknemmelighed.

Som du vil se, så er Martinus glad for at bruge ordet "logik". Det er logisk at være taknemmelig for livet, som vi møder det. Også når det ser sort ud. Og her kommer et andet ord på banen, nemlig "ragnarok". Du vil i dette foredrag opleve en Martinus, der siden sin barndom har været dybt forankret i bibelhistorien og den skolelærdom, han siden bar med sig ud i livet. Ord, som han lærte den gang, bruger han stadig, men nu i en udvidet betydning. Ragnarok er ikke længere blot en begivenhed i den nordiske mytologi, det er også et princip, der gentager sig med mellemrum for os alle sammen. Og det har en ganske bestemt og positiv betydning.

Det samme gælder Kristus. Kristus er et princip og en logik, der står i modsætning til en anden logik, som Martinus kalder "baglæns logik". Kristus er derfor ikke "bare" en historisk person, men også en videnskab, man kan sætte på formel og udlede principper af. Systematisk kan man ad den vej danne sig et samlet overblik, som – viser det sig – entydigt peger på en hensigt og et formål med livet og tilværelsen. Ved at betragte naturen, leve sig ind i dens metode og lade sig påvirke af den, kan man forene teoretisk viden med praktisk erfaring. Og det vil måske først og fremmest sige, at man får øjnene op for, med hvilken overdådig gavmildhed naturen kærtegner hvert eneste levende væsen.

På den måde bliver Martinus' foredrag naturens egen tale til menneskene. Hans ord strømmer direkte ud af naturens eget skatkammer, og jeg håber, at det også er i den ånd, du vil læse bladets øvrige artikler. Intet kan – som du vil se – være mindre højtideligt end denne logiske og videnskabeligt begrundede taknemmelighed. Det lyder som et paradoks, men sådan er det med Martinus og hans sag. Det er jo alt sammen så enkelt og ligetil, når man hører ham på talerstolen, men vi ved også, at der bag det levende ord gemmer sig et væld af logiske analyser og symboler. Man bliver på én gang jublende glad og eftertænksom ved tanken om alt dette. Her er noget at gå i gang med, noget at studere, noget at bruge tiden på.

Martinus' artikel hedder "Kristi genkomst, talsmandens komme". Efter at have læst den finder jeg "genkomsten" i både Martinus' tale, i naturen og i mig selv. Man får lyst til at leve, når man læser dette foredrag. Og skulle der vise sig et ragnarok, så klarer vi det nok, kære læser. Det er bare med at bevare overblikket og ikke miste sit gode humør!

Forsiden: Naturen er den store læremester. Se nu blot dette gamle træ: Ved sin rod er det dybt forankret i jorden, hvor det er i berøring med mange andre af skovens træer og vækster. Og i toppen suser evigheden!