Kosmos 2009/4 side 124
Jordskælv i Danmark og Sydsverige
Den 16.12.2008 kl. 6.20 blev jeg lige som de fleste københavnere vækket af et kraftigt jordskælv, der havde en styrke på 4,2 på Richter-skalaen med epicenter 70 km øst for Malmø. Det er det kraftigste jordskælv, der nogensinde er registreret i Danmark, og det kunne især mærkes i København og den østlige del af Danmark samt den sydlige del af Sverige.
Lige nu er man i Danmark og Sverige meget optaget af globale forhold, f.eks. den globale finanskrise, de globale klimaproblemer og den verdenspolitiske situation, og i den forbindelse er det meget interessant, at Martinus kobler naturkatastrofer sammen med solsystemets og jordklodens tankeprocesser.
Martinus: "Men det, der er jordskælv og oversvømmelser for os, er således ikke andet end nervereaktioner for jorden." (Foredrag 26.01.1956).
Martinus: "Disse uroligheder, der i form af elektriske og magnetiske storme fra solen kan registreres på jorden, er i virkeligheden udtryk for tankekraft. Den vulkanske uro kommer ofte fra elektriske udladninger, der er udtryk for makrokosmiske tankekræfter." (Foredrag 01.12.1955).
Ole Therkelsen
Magnetiske stormes indflydelse på jordkloden
Magnetiske storme på solen virker også ind på jordens åndelige struktur, der netop er af elektrisk magnetisk natur. Der kan ikke ske noget på solen, uden at det har indflydelse på livet på planeterne.
Martinus skriver: "De larmende, buldrende og eksploderende solområder med de kolossale protuberanser, deres voldsomme magnetiske storme, der behersker de omliggende planeters natur og liv, er således i deres virkelige natur udtryk for en umådelig hårfin logik eller planmæssighed og kan derfor kun komme til at opfylde en tilsvarende hårfin skabelse af logik, natur eller kærlighed" (LB2 stk. 353).
Martinus siger i foredrag (27.10.1955 og 03.06.1968), at mennesker med svagt hjerte kan mærke ubehag, og nogle kan ligefrem dø under sådanne magnetiske storme fra solen. Mennesker med andre sygdomme og svækkelser også kan komme til at lide under forstyrrelser, der skyldes magnetiske storme. Det kan forstyrre hele nervesystemet hos folk med dårlige nerver. De kan komme til at lide af svimmelhed, hovedpine og migræne. Normalt skulle vi ikke kunne mærke det på vore nerver, men nogle er så svækkede, at de ikke kan undgå at reagere på det. Men med en sund og stærk organisme, skulle man være godt garderet.
Ole Therkelsen
Planeternes astrologiske og astronomiske relationer
På grundlag af de kosmiske analyser er der ikke nogen grund til at lytte til de mange udtalelser om menneskehedens udslettelse eller jordens undergang eller redningsprocesser befordret ved hjælp af flyvende tallerkener og mennesker fra andre kloder. Martinus mener heller ikke, at man behøver at være bange for jordklodens undergang ved en kollision med et andet himmellegeme, således som visse astrologer og mystikere har forudsagt.
Men i forbindelse med skabelsen af et rigtigt menneskerige på jorden skriver Martinus i 1962: "Det er rigtigt, at planeterne for tiden befinder sig i en meget sjælden konstellation i forhold til hinanden, og at de ved deres udstråling af kraft har en større eller mindre indflydelse på hinanden, der absolut kun er af en medvirkende gavnlig indflydelse på jordens liv, for så vidt ingen af planeterne kommer ud af deres normale bane, hvad der ikke er udsigt til i øjeblikket. Jorden er ganske vist inde i en mørkets krise, men denne krise er ikke en unormal tilstand. Det er medregnet i Guddommens skabelsesplan at lade menneskene opleve virkningerne af deres fejlagtige handlinger. Men denne mørketilstand er jo netop fødselsveerne til en ny verdensepoke, som allerede på mange felter har taget sin begyndelse. (Tre mennesketyper i skabelsen af "Guds billede" på jorden, Kosmos nr. 01/1997).
Der forligger også en anden udtalelse fra Martinus' side om livet i forbindelse med solsystemets planeter: "Hvor meget liv, der er på de andre planeter, det er en sag for sig, men liv er der, fordi al bevægelse er udtryk for liv. I skabelsen eller udviklingen af de forskellige kloder er der forskellige livsformer, der jo ikke behøver at være den samme livsform, som den vi har her. Det afhænger af, om de fysiske betingelser på de andre kloder er af samme slags. De kan være længere tilbage i udvikling end jordkloden, og de kan være længere fremme. Det er ikke noget, der forandrer princippet." (Foredrag den 01.12.1955).
Martinus argumenterer for, at både jordkloden og solsystemet er levende væsener. Han omtaler solen som systemets "seksuelle center", og han skriver videre: "Dernæst rummer solsystemet foruden jordkloden endnu flere kolde kloder. Med jordkloden i spidsen repræsenterer disse mere eller mindre systemets animalisme og den herigennem eksisterende betingelse for dets manifestation af intellektualitet på det fysiske plan. Solsystemet har således i sine kolde kloder også et begyndende "intellektuelt center"." (LB2 stk. 434).
Ole Therkelsen
Tilbage til artikelregister
Forrige