Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Af indholdet kan nævnes: Martinus får kosmisk bevidsthed, Krishnamurti som verdenslærer, Profetier om den danske verdenslærer, Pyramidens hemmelighed, Verdenssproget esperanto, Jordkloden – et levende væsen, Verdensstaten, Kærlighed til dyrene, Sygdom og helbredelse, Kristusmoralen, Kan evigheden forstås? Kristi genkomst.

Danskerne ligger i undersøgelsen på samme niveau som svenskere, nordmænd og tjekkere, når de spørges om, hvor meget religion betyder for dem. Under 21 % af de adspurgte i disse lande siger, at religion "er en vigtig del af dagligdagen". Det skriver Religion News Service, som for nylig har omtalt undersøgelsen for første gang.

Dette resultat stemmer jo fint med Martinus' analyser af, at den største modtagelighed for den ny verdensimpuls netop er i Skandinavien. I Artikelsamling 1 stk. 9.4 skriver Martinus, at en kosmisk energibølge fra vort mælkevejssystems centrum går direkte ind over de skandinaviske lande. Med hensyn til Tjekkiet kunne lige nævnes, at Josef Vašek (1907-1995) har oversat alle Martinus' bøger til tjekkisk.

Martinus-citat: "For det andet vil bladet fremtidigt indeholde en spalte stof på det internationale fællessprog "esperanto". Da dette sprog har mange danske dyrkere, og disse igen står i udstrakt forbindelse med esperantister rundt om i landene, har vi således her ligesom åbnet et lille vindue ud til den store verden.

For at de, der ikke kan esperanto, ikke skal være forfordelt, vil artiklen også forekomme på dansk i bladet. Begge udgaver af artiklen vil blive placeret på en sådan måde her i bladet, at den, med eventuel forsendelse til fremmede esperantister for øje, kan udklippes uden at skade noget andet af bladets stof.

Esperanto er et kunstigt sprog, konstrueret af den polske læge, L. Zamenhof (1859-1917), som offentliggjorde det under pseudonymet Dr. Esperanto ("den håbende") med det formål derved at skabe et internationalt hjælpesprog. I forhold til andre lignende sprog frembyder esperanto ubestrideligt store fordele, og det er vel det eneste kunstige sprog, der praktisk har godtgjort sin brugbarhed (bl.a. på forskellige kongresser).

Esperanto var i stærk udvikling, men stagnerede noget under verdenskrigen (1914-18). Men nu er det igen i stærk udvikling og vil sikkert på grund af sin store lethed og simpelhed vinde en enorm plads i den internationale udvikling.

I et internationalt arbejde som det, der repræsenteres igennem Livets Bog og Kosmos, forekommer det mig, at esperanto kan være af uvurderlig nytte som en foreløbig bro mellem det danske sprog og de fremmede sprog, der tales af alle eventuelle udenlandske interesserede i mit arbejde.

Igennem esperanto vil mange interesserede verden over kunne komme i berøring med mit arbejde med det samme og behøver således ikke, som det ellers ville være nødvendigt, at vente, til det engang foreligger oversat til de store verdenssprog.

Esperanto er således en bro mellem dansk og alle fremmede sprog. Kineseren og russeren, hinduen og japaneren lige såvel som en hvilken som helst europæer finder alle ved hjælp af esperanto med samme lethed vej til forståelsen af det, vi eventuelt måtte føle os tilskyndet til at skrive til dem her i bladet. Det er således et første lille forsøg, men nok til at finde en foreløbig ørenlyd hist og her ude i den store verden.

Et nyt supplement til vort internationale arbejde har dermed taget sin begyndelse.

Det er muligt, hvis tilslutningen bliver stor nok, at der vil blive oprettet esperantokursus inden for sagen. Det vil jo kunne have enorm betydning for sagens udbredelse, at så mange som muligt af dens venner kan tale esperanto."

De elleve af de tolv artikler blev oversat af Margrethe Noll (1874-1962), der også er blevet betegnet som moderen til den danske esperantobevægelse, da hun lavede et stort pionerarbejde og underviste meget i Esperanto. Grundlæggeren af esperanto Ludvig Zamenhof (1859-1917) deltog i en kongres i København i 1908, hvor Noll lærte Zamenhof at kende, hvorefter hun også korresponderede noget med ham. Inden for Instituttets rammer har Thora Hammarlund (1910-1951), Mogens Munch (f. 1913) og Grethe (Olsen) Brinkhard (1917-2001) modtaget undervisning af Noll.

I Kosmos nr. 3/1946 fortæller Martinus selv, at der i året 1943 blev oprettet en esperanto-udgave af Korrespondanceafdelingen under navnet "Letersekcio", og at Påske (Pasko) udkommer på Esperanto oversat af fru Thora Hammarlund. (Artikelsamling 1 stk. 22.8).

De gamle årgange af Kosmos er alle lagt på Instituttets hjemmeside, og man kan nemt komme til at se de omtalte tolv artikler på adressen www.martinus.dk