Kosmos 2010/2 side 61
Manden og sommerfuglepuppen
Hvis du på nogen måde føler, dit liv har været meget hårdere og meget mere uretfærdigt end alle andres, så læs følgende anekdote:
En mand fandt en sommerfuglepuppe. Han sad og iagttog puppen i mange timer, da han så en lille åbning. Sommerfuglen kæmpede for at få sin krop gennem det lille hul. Det så ud, som om den til sidst holdt op med at gøre fremskridt, som om den var kommet så langt, den kunne, og ikke kunne komme længere. Så besluttede manden at hjælpe sommerfuglen. Han tog en saks og skar puppen op. Nu kom sommerfuglen let ud. Men den havde en alt for stor opsvulmet krop og små sammenfoldede vinger. Manden blev ved med at se på sommerfuglen, håbede, at den ville folde sine vinger ud, så de kunne støtte dens krop, og at kroppen ville blive normal. Ingen af delene skete. Faktisk tilbragte den resten af sit liv med at kravle rundt med opsvulmet krop og indskrumpne vinger. Den blev aldrig i stand til at flyve frit. I sin venlighed og iver for at hjælpe havde manden ikke forstået, at den snævre puppe og kampen, det kræver for sommerfuglen at gå fra hjælpeløs larve til smuk sommerfugl, har en mening. At kæmpe sig igennem den lille åbning er naturens måde at klemme væsken ud af sommerfuglens krop og ind i dens vinger på, så den bliver parat til at flyve, så snart den har fået friheden. Af og til er vi nødt til at kæmpe og gøre en anstrengende indsats for det, vi har brug for. Hvis vi fik lov til at gå gennem livet helt uden hindringer, ville vi blive forkrøblede og hjælpeløse. Vi ville ikke blive så stærke, som det er muligt.
Kilde: Irene Henriette Oestrich: "Slip bekymringerne – gør op med lykkens værste fjende" (2009), s. 147
Glæde smitter som influenza
"Smittende glæde" er et velkendt udtryk, som nu også er blevet videnskabeligt bevist af en forskergruppe ved University of California og Harvard University i USA. Gennem 20 år fulgte man 5000 personer inden for samme netværk, og forskernes konklusion er, at glæde er lige så smitsom som influenza!
En af deres opdagelser var blandt andet, at når en person bliver glad, spreder glæden sig helt til netværkets tredie led. Det indebærer, at hvis vi bliver glade, vil glæden sprede sig til vores venners venner – altså til mennesker uden for vor egen omgangskreds!
Forklaringen er ifølge forskerne formentlig, at glade mennesker er venligere og mere hjælpsomme mod andre, og det smitter eller breder sig som ringe i vandet.
Et andet interessant resultat fra samme forskning er, at dårligt humør ikke – som man måske skulle tro – er lige så smitsomt som glæde! Kan det måske bero på, at det gode humør eller glædens energier har en højere frekvens eller gennemtrængningskraft end det dårlige humørs?
Om energiernes forskellige gennemtrængningskraft skriver Martinus i Livets Bog 1, stk. 263 og symbol nr. 30 i Det Evige Verdensbillede 3. Og om vores evne til at "smitte" vore omgivelser gennem vor væremåde skriver han i Livets Bog 1, stk. 162.
Kilde: "Illustrerad Vetenskap" nr. 7/2009.
Olav Johansson
Oversættelse: Steffen Juul
Gåden om verdens smukkeste og bedst bevarede lig er løst!
Kun knap fire år gammel døde hun i Palermo af den spanske syge. Året er 1920. Efter faderens ønske blev hendes krop balsameret af en dengang berømt balsamist Alfredo Salafia. Kisten blev forsynet med glaslåg og anbragt i kapucinerklosterkrypten Catacombe dei Cappuccini, således at faderen til enhver tid kunne se sin afdøde datter. I dag 90 år efter ligger "hun" lige så perfekt velbevaret som lå hun blot og sov. Det skyldes dels det særlige mikroklima i katakomberne, men også den måde hun er balsameret på. Det var en viden, Alfredo Salafia tog med sig i graven. Man vidste kun, at kroppens blod var blevet erstattet med en væske. En gruppe forskere fra USA og Italien fandt imidlertid frem til efterkommere af balsamisten, og i hans efterladenskaber fandt de et manuskript med titlen "New special method for the preservation of the entire human cadaver in the state of permanent freshness" (Ny metode til konservering af hele menneskekroppen i en tilstand af permanent velbevarethed.)
1 del glycerin og en del formalin tilsat zinksulfat og klorid og dertil en tredjedel bestående af en opløsning af alkohol og salicylsyre lød opskriften. Ifølge forskerne adskiller denne væske sig ikke ret meget fra den, man bruger i dag. Kun zink bruges ikke mere, fordi det er svært at håndtere.
Som en interessant kuriositet nævner artiklen, at faderen dengang måtte betale 300 dollar for balsameringen. Det er nogenlunde samme pris i dag i USA, siger Johnson-Williams, der er forkvinde for "American Society of Embalmers".
Historien er interessant, fordi Martinus i bogen "Bisættelse" beskriver, at menneskene med tiden vil gå over til at behandle lig således, at de i liget tilbageværende livsenheder får mulighed for at afvikle deres fysiske inkarnationer langsomt over en lang årrække. Man vil tillige engang anbringe de behandlede lig over jorden i særligt indrettede bygninger.
Martinus' lig er behandlet med formalin og anbragt i en tætsluttende kiste over jorden og smykket med et klæde med symbolet "Flagets struktur". Kan ses på Frederiksberg Kirkegård. Martinus anså i øvrigt ikke formalin for at være en ideel løsning og mente, man i fremtiden ville finde en bedre erstatning.
Kilde: Politiken 17. maj 2009.
Søren Olsen
Tilbage til artikelregister
Forrige