Kosmos 2010/3 side 94
Grønsager kan beskytte ufødte børn mod diabetes
Et nyt studie fra Sahlgrenska akademin ved Göteborgs universitet i Sverige viser, at vordende mødre, som spiser grønsager hver dag, synes at få børn med mindre tilbøjelighed til at udvikle type 1 diabetes. Dette er det første studie, der viser, at der findes en sammenhæng mellem moderens grønsagsindtag og risikoen for, at barnet senere udvikler type 1 diabetes.
Type 1 diabetes er en kronisk sygdom, som oftest dræber personer under 35 år. I den aktuelle situation ved man ikke, hvad der forårsager type 1 diabetes, men man tror, at nogle af faktorerne er giftige stoffer i miljøet og arveanlæg. Type 1 diabetes findes i hele verden, men er mest udbredt i Sverige og Finland. I Sverige anslås ca. 50.000 personer at have type 1 diabetes.
Kilde: Allt om vetenskap 2009-10-21
Olav Johansson
Pigevold
"Mange tror, at man er dum i hovedet, når man gør sådan noget. Det er ikke det, det handler om", udtaler Sofie 17 år. Hun hjælper i dag unge piger, der begår vold i pigebander. Et problem der er i vækst. Statistikken i Danmark siger 30 voldsdomme af den slags i 2006 og 167 i 2007. Tallene for voldsdømte drenge ligger dog stadig mere end fire gange højere.
Mon ikke det er den voksende maskuline pol i pigerne, der står bag udviklingen af denne udadvendt aggressive adfærd. Men der er også mere jordnære forklaringer. "Man slår, fordi man har det så dårligt, at volden giver mening", siger Sofie. Kan vold give mening? Er det ikke bare noget, vi skal tage afstand fra og fordømme?
Martinus beskriver, hvordan udviklingen af humanisme primært sker gennem personlige lidelseserfaringer. Sidenhen vil lidelseserfaringerne blive intellektualiserede. Da handler det bl.a. om at forstå voldens logik. Set udefra ser volden meningsløs ud. Set indefra giver den mening. Det er en erkendelse, psykologien har gjort for mange år siden. Alligevel fordømmer vi prompte vold, når vi læser om det i avisen. Når avisen eller tv går lidt i dybden med volden, foregår der en intellektualisering af følelseslivet – aha, måske er voldelige personer, når det kommer til stykket, ikke så forskellige fra såkaldte fredelige mennesker. Måske ville jeg også have været voldelig, hvis jeg havde haft de forældre og den kærlighedsløse opvækst. Åndsforskeren kan gå dybere og indirekte få svar på spørgsmålet, hvorfor hun/han skulle vokse op under sådanne forhold. Volden giver mening.
Er det så enkelt, at hvis vi selv har det skidt – hvis vi er vrede på alt og alle inklusive samfundet – så ønsker vi hverken noget godt for andre mennesker eller samfundet. Volden handler vel dybest set om martyrium og ønske om gengæld. Der er tale om mennesker, der smager kærlighedens modsætning som et meget virkeligt fænomen, der er bygget ind i hele deres psyke. Vreden fylder alt. De har det i virkeligheden rigtig skidt. Derfor bliver volden et sprog. "Mens det står på, føler de inde i sig selv, at de gør det rigtige. Det er let for andre at sige, at det er dumt, men jeg ved, hvordan det var", siger Sofie.
Kilde: MetroXpress 26-2-09. Navnet er opdigtet.
Søren Olsen
Tilbage til artikelregister
Forrige