Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Jeg var på vej ind i et byggemarked, da en fugl på ganske stor afstand fanger min opmærksomhed. Den er alene – krage eller råge skønner jeg. Dem er der rigtig mange af omkring byen, men næsten altid i flokke. Fuglen søger op op op stadig højere. Da den er nået ganske højt op, klapper den pludselig vingerne sammen og lader sig falde slapt og viljeløst ned gennem luften. Vinden vender og drejer fuglekroppen. En vinge blafrer først til den ene så til den anden side. Et stykke over jorden tager den igen kontrol over kroppen. Jeg tænker forundret: Den gjorde det simpelthen bare for sjov, som et eksperiment, som underholdning. Hvor menneskeligt af en fugl!