Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Vi er på en historisk udstilling om Berlin. Året er 1989. Muren er faldet, DDR opløst og kommunismen er brudt sammen. Skribenten er anonym. Ordene er formentlig født af et menneske, der har levet i og, gætter jeg, troet på DDR kommunismen som samfundsmodel. Det endte et helt andet sted, end mange drømte om, da det begyndte.

Ordene dækker reelt alle idealistisk indstillede jordmennesker, og selv Hitler var idealist om end ikke af den humane slags. Vi er alle under udvikling, og ingen er længere der, hvor han/hun begyndte. Mangen en berusende drøm vil ende i et personligt mareridt.

De færreste ved eller forstår, at udviklingen rent faktisk har en retning – at vi alle er på vej det samme "sted" hen. Udviklingsprojektet er omfattende, og selv de, der kender det foreløbige mål, må erkende, at de ikke kan vide, hvad de skal opleve og erfare for at nå derhen, hvor han/hun gerne ville.

Ordet "individ" kommer fra det latinske ord "Individûu", som betyder udelelig. Dette faktum er interessant set ud fra et åndsvidenskabeligt perspektiv.

Ifølge Martinus' kosmiske analyser er hvert levende væsen en evig eksisterende individuel "gudesøn", vi udgør alle en del af Gud. Det er derfor interessant, at vi har fået betegnelsen "individ", som altså betyder "udelelig".

I realiteten er det udtryk for vor dybere virkelige kosmiske natur. Ifølge Martinus er det levende væsens kosmiske analyse et treenigt princip, som består af jeget, skabe- og oplevelsesevnen og det skabte. Da hele verdensaltet eller universet udgør et levende væsen, som vi kender under betegnelsen Gud, har verdensaltet samme treenige analyse.

Jeget er ifølge Martinus det eneste, som virkelig eksisterer og er evigt uforanderligt. Jeget udgør en fundamental realitet, som "udfylder" altet. Deraf følger, at dette jeg er det samme i alle levende væsener, og dermed er vor inderste kerne uendelig, evig og udelelig.

Betegnelsen "individ" er dermed kosmisk set udtryk for en sand analyse af hvert levende væsen, for vi er alle udelelige.