Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2003/2 side 37
Spørg om kosmologi
Om spøgelser og åndernes magt og muligheder
Der er flere læsere, der har stillet spørgsmål i forbindelse med tv-serien "Åndernes magt". Spørgsmålene går på, om Martinus har nævnt dette fænomen, og om han har givet en forklaring på det?
 
SVAR: Det er meget begrænset, hvad Martinus har skrevet om genfærd og spøgelser, som jo nok ikke hører til de allermest betydningsfulde emner i verdensbilledet. Men som vi skal se, har han givet en ret indgående forklaring på, hvad det egentlig er, der foregår.
I et gammelt nummer af Kosmos, nr. 13 fra 1975, har Mogens Møller fortalt om nogle spørgsmål, der er besvaret i det, der dengang hed "Kosmos Ferieby", – det nuværende Martinus Center. Her nævner han et spørgsmål, der drejer sig om kontakten med afdøde mennesker, der befinder sig i dét, Martinus kalder mellemtilstanden. Denne første sfære efter døden er så at sige en renselsesproces, der tidligere blev kaldt "skærsilden". Det er absolut ikke en ild, vi skal brænde i, men det er en tilstand, hvor vi skal komme til klarhed over de negative og ukærlige sider hos os selv. Ved skytsånders hjælp bliver disse negative kræfter midlertidigt indkapslet i overbevidstheden, og de gør sig derfor ikke på nogen måde gældende, mens man passerer gennem de højere åndelige verdener.
Men lad os vende tilbage til de mennesker, der befinder sig i mellemtilstanden, og til kontakten mellem dem og den fysiske verden. Herom skriver Mogens Møller: "Væsenernes organisme bæres her af en strålekrop, som sammen med auraen forlader den fysiske krop ved den proces, vi kalder døden. De vibrationer, der udgår fra denne astralkrop, der i den fysiske organisme nærmest var en transformatorkrop, ligger den fysiske verdens vibrationer nær, og det vil sige, at den forholdsvis let kan komme i kontakt med væsener på det fysiske plan, hvis den får hjælp til det. Denne strålekrop kan i visse tilfælde eksistere i lang tid efter, at væsenet har forladt mellemtilstanden. Det er det, vi kan opleve i form af spøgelser."!
Men hvordan foregår denne "materialisation" fra den åndelige verden, så vi kan opleve den her i vores fysiske tilstand? Det giver Martinus en forklaring på i den lille bog nr. 22/3 i tredie kapitel af artiklen Den sekundære og den primære opstandelse. Man kunne tro, at denne evne til at vise sig fysisk var afhængig af en højt udviklet moral. Nej, siger Martinus, men "selv om denne interimistiske materialisationsakt ikke er afhængig af nogen fremragende moral, er den i allerhøjeste grad afhængig af en meget udviklet koncentrationsevne, en evne, der kan opøves ved en speciel træning."
Og så fortsætter Martinus sin forklaring: "En diskarneret ånd kan ikke uden videre materialisere sig når og hvor som helst. Den kan kun materialisere sig der på det fysiske plan, hvor der forekommer den materie, på hvilken en materialisation er baseret. Denne materie forekommer hos nogle jordmennesker som en art finere fysisk stof, som vi kan kalde "A-stof", kun i ringe mængde, medens det hos andre forekommer indtil overflod. Nævnte stof har den egenskab, at det hurtigt eller lynsnart kan gå i forbindelse med og lade sig beherske eller udforme af en særlig psykisk eller åndelig kraft, vi kan kalde "A-kraften". Ved denne forbindelse opstår der i A-stoffet en fortættelse, hvorved dette bliver fysisk synligt."
Nu tilføjer Martinus noget, som forklarer, hvorfor det fortrinsvis er afdøde mennesker, der af en eller anden grund er særlig stærkt knyttet til den fysiske verden, der "hjemsøger" huse og mennesker, – og hvorfor der tilsyneladende er bestemte mennesker, der "tiltrækker" disse hændelser: "Materialisationens vellykkethed eller fuldkommenhed vil totalt være afhængig af styrken af det diskarnerede væsens koncentration og ligeledes af, om der er A-stof nok til stede. Om der er nok af dette stof, vil igen være afhængig af, om der er et eller flere af de mennesker til stede, som har det nødvendige A-stof i rigelige mængder."
Men i hvilken form viser "genfærdet" sig så? Her fortæller Martinus, at de talentkerner for opbyggelse af et fysisk legeme, som ellers er i hvile under åndens diskarnerede tilstand, nu træder i funktion. "Ud af den så at sige fysisk-psykiske, kemiske forbindelse mellem mediets A-stof og den diskarnerede ånds A-kraft opstår der altså ved hjælp af talentkernen en gendannelse af et fysisk legeme for ånden. Dette fysiske legeme bliver da naturligvis lettest en tro kopi af åndens sidste fysiske legeme, som den ved sin fysiske død blev skilt fra, selv om det under visse heldige betingelser også kan blive en fuldkommen kopi af andre tidligere fysiske organismer."
Selv om disse spørgsmål om spøgelser og genfærd ikke just hører til de mest betydningsfulde for at forstå Martinus' verdensbillede, er det da ganske interessant at høre et kosmisk bevidst menneskes forklaring på disse fænomener, der behandles så meget i tv-serier.
Hans Wittendorff