Kosmos 2003/12 side 279
Orientering fra sproggruppen
Sproggruppen på Martinus Institut beskæftiger sig med det sproglige arbejde i forbindelse med udgivelse af Martinus' værker. Sproggruppen har eksisteret i et par år og orienterer her om sit arbejde.
Baggrund
Sproggruppen blev dannet, fordi der opstod behov for en mere systematisk sproglig gennemgang af værkerne i forbindelse med genudgivelse af bøgerne. Flere bind af Livets Bog er nu udsolgt, hvorfor genoptryk er nødvendigt. Det gamle tryk findes kun på film, ikke digitalt eller elektronisk, som det ellers er almindeligt i vore dage. Dette er ikke hensigtsmæssigt på længere sigt, idet edb-baserede udgaver dels er lettere at vedligeholde og dels på en fleksibel måde kan benyttes til forskellige udgivelser. Rådet har derfor besluttet, at fremtidige udgivelser skal ske på grundlag af digitale udgaver, hvilket betyder, at værkerne ikke blot skal genoptrykkes, men skal udkomme som egentlige genudgivelser med ny sats. De digitale udgaver har den yderligere fordel, at værkerne meget nemt kan forberedes til nyt layout, og at der gives mulighed for at få rettet de heldigvis meget få typografiske og indholdsmæssige fejl, der måtte være i teksterne.
Retskrivningsmæssig opdatering
Livets Bog og Logik er skrevet efter gammel retskrivning (fx -aa- i stedet for -å- og navneord med stort), der blev forældet med retskrivningsreformen allerede i 1948. Martinus valgte dog at fuldføre udgivelsen af Livets Bog med gammel retskrivning, idet han ikke ønskede at bryde stilen for værket midt i det hele. Livets Bog 6 og 7 færdiggjorde han derfor med gammel retskrivning. Derimod er det senere værk Det Evige Verdensbillede og en senere udgave af Bisættelse efter Martinus' ønske skrevet med ny retskrivning. Det er derfor besluttet at videreføre denne fornyelse af retskrivningen til også at gælde Livets Bog og Logik, så alle tekster fremover udgives med ny retskrivning.
Rettelser i værkerne
De overordnede retningslinjer for retskrivningsarbejdet er beskrevet i den netop genudgivne Samarbejdsstrukturen. Af citater af Martinus fremgår det, at Martinus frabad sig indholdsmæssige ændringer i værkerne, dvs. at betydningen og det åndelige indhold ikke må ændres. Desuden ønskede Martinus ikke, at vi skal forsøge at forbedre hans sprog eller særlige stil, som er karakteristisk for hans udtryksmåde.
Fra Samarbejdsstrukturens afsnit 13.6 fremgår endvidere, at "Martinus lagde vægt på, at der ikke uden hans medvirken måtte foretages ændringer i værkerne. Efter hans bortgang har både de tidligere og nuværende rådsmedlemmer drøftet indgående, efter hvilke retningslinjer den sproglige behandling af værkerne kan videreføres i fuld overensstemmelse med hans ønsker og intentioner. Det er fremgået af disse drøftelser – og tillige af foreliggende eksempler på de rettelseslister Martinus har godkendt – at han skelnede nøje mellem teksternes indhold på den ene side og den retskrivningsmæssige udformning på den anden side. Martinus var således normalt meget modtagelig for hjælp med korrekturlæsning og retskrivning". Heraf følger, at retskrivningsmæssige rettelser kan foretages i begrænset omfang.
Dette vil dog normalt ikke være nødvendigt, da Martinus selv tilstræbte en korrekt sprogbrug, og da hans tekster udmærket kan forstås, selvom de ikke altid er det, man almindeligvis forstår ved 100% rigsdansk eller strengt grammatisk korrekte. Der er to undtagelser herfra:
Hvis der har indsneget sig en væsentlig indholdsmæssig fejl, kan der med rådets godkendelse indføres en rettelse. Her skal så tilføjes en fodnote, så læseren klart kan se, hvad der stod oprindeligt. I et sådant tilfælde skal teksten desuden kontrolleres med originalmanuskriptet, der sammen med en bogs trykte førsteudgave er den autentiske tekst.
Herudover kan rettes mindre ting, som rådet skønner, at Martinus ville have godkendt, hvis han havde været opmærksom på dem. Det vil typisk dreje sig om korrekturfejl eller grammatiske fejl, der kan give anledning til misforståelse eller virke distraherende for læseren.
I praksis betyder foranstående, at der rettes minimalt i værkerne, fortrinsvis forældede stavemåder og trykfejl. Hvis det besluttes at rette, skal rettelsen godkendes af rådet og dokumenteres for eftertiden på udførlige rettelseslister. Disse dateres, underskrives og opbevares på Instituttet både på papir og som elektroniske dokumenter.
Retningslinjerne for dette arbejde er mere detaljeret beskrevet i en retskrivningsvejledning, som sproggruppen har udarbejdet med rådets godkendelse. Vejledningen beskriver med udførlige eksempler, hvad der må rettes og ikke må rettes.
Gamle rettelser
Mange af bøgerne er udkommet i flere udgaver i årenes løb, og der har imellem udgaverne været foretaget korrekturrettelser. Dette er med få undtagelser sket uden dokumentation; derfor er det et ønske at få præcist overblik over, hvad der er blevet rettet i de gamle udgaver. En stor del af arbejdet i sproggruppen består således i at registrere de allerede foretagne rettelser.
Det kan gøres ved at sidde med en pegefinger i to forskellige udgaver og ord for ord sammenligne dem. Det er et meget stort arbejde, og det har vist sig, at metoden heller ikke er ufejlbarlig. Derfor har Jan Tarbensen udviklet en langt mere sikker metode, hvor udgaverne først indskannes og herefter sammenlignes vha. et computerprogram. Ved indskanningen opstår der nogle fejl, og derfor er det inden sammenligningen nødvendig med en gennemlæsning, hvor den indskannede udgave rettes til efter den bog, den er indskannet fra. Dette arbejde med at tilrette de indskannede udgaver er blevet gjort af frivillige korrekturlæsere, uden hvis hjælp det havde været meget mere tidskrævende. En stor tak til dem!
De fundne rettelser registreres minutiøst på rettelseslister, der således beskriver de rettelser, der tidligere er foretaget i bøgerne, i første omgang Livets Bog og Logik. Senere vil der blive udarbejdet rettelseslister for samtlige bøger.
De registrerede rettelser vurderes af sproggruppen og rådet for at sikre, at de er korrekte retskrivnings- og indholdsmæssigt. Der er flere eksempler på fejlagtige eller tvivlsomme rettelser, og der er også fundet enkelte rettelser, som man senere i Martinus' levetid har fortrudt og rettet tilbage.
Under arbejdet med værkerne har vi Martinus' maskinskrevne manuskript at sammenligne med. Det er også blevet indskannet, takket være endnu en frivillig medarbejder, og ligger nu i elektronisk form, hvor det er let tilgængeligt og derfor til stor hjælp ved vurderingen af tvivlsrettelser, som på den måde kan sammenholdes med originalmanuskriptet.
Digitale udgaver og nyudgivelser
Som nævnt udarbejder vi digitale udgaver af alle bøger, i første omgang autoriserede udgaver som Word-dokumenter, som så efterfølgende kan bruges ved forskellige udgivelser. Man kan forestille sig, at bøgerne kan udkomme i forskellige formater og derfor også med en forskellig opsætning, og da vil det være relativt let at benytte den digitale udgave. Man kan også forestille sig andre typer udgivelser i fremtiden, fx på cd-rom eller på internettet. Sådanne udgivelser er vi således på vej til at være forberedt på.
De digitale udgaver dokumenteres udførligt, så man til enhver tid kan se, hvad der er rettet siden den første trykte udgave. Hvis man derfor i fremtiden ændrer retskrivningspraksis, vil det være relativt let fx at rette visse ting tilbage, da man præcis kan se, hvad og hvor der er rettet.
De digitale udgaver med den nye retskrivning er allerede ved at blive brugt til udgivelser, efterhånden som vi bliver færdige med dem. Livets Bog 5 er i sommeren 2003 udkommet i ny opsætning baseret på en standardiseret Word-udgave, der vil komme til at gælde for alle de store bøger. Disse bliver nu sat op med en læsevenlig smallere tekstklumme og stykoverskrifter placeret som margentekster ud for de enkelte stykker. Stykoverskrifterne findes også bag i bogen ligesom i de gamle udgaver, så alt i alt er der tale om en mere brugervenlig udgave. Af andre større forandringer kan nævnes, at de enkelte bøger nu er forsynet med Aage Hvolbys indeks. Endvidere starter pagineringen forfra i hvert bind, så teksten i bind 5 starter på side 7 i stedet for på side 1885.
Under tilblivelsen af denne artikel er desuden udkommet med ny retskrivning og i ny opsætning: Livets Bog 1 og 4 samt Logik.
Aage Hvolbys indeks frigivet på internet
Samtidig med udarbejdelsen af digitale udgaver af bøgerne har Jan Tarbensen færdiggjort en digital udgave af Aage Hvolbys indeks til Det Tredje Testamente. Dette indeks har hidtil kun kunnet købes i et blåt ringbind, men er nu frit tilgængelig på Instituttets hjemmeside. Ringbindsudgaven forventes ikke genoptrykt.
Indekset består af et indeks til hver bog, et hovedindeks samt et krydsindeks. Der findes en Word-udgave af indekset, så bogindekserne er klar til at blive indsat i bøgerne, efterhånden som disse skal genudgives. Ud fra Word-udgaven har Jan lavet en HTML-udgave med indsatte hyperlinks. Ved at klikke på en henvisning i hovedindekset kommer man automatisk til det rigtige sted i et bogindeks. Endvidere kan man klikke rundt i krydsindekset med synonymer og antonymer (betydningsmodsætninger) og herfra komme til hovedindekset.
Internetudgaven af indekset har stort set samme opbygning som den trykte udgave, så der er ikke tale om en søgbar database med de fulde tekster. Det er dog væsentlig hurtigere at klikke sig frem end at bladre i ringbindet, så for alle med pc-adgang er der tale om en god forbedring. Word- og HTML-udgaverne er tillige de mest opdaterede udgaver af indekserne, så hovedindekset er her opdateret med henvisninger til småbog 21-28, Det Evige Verdensbillede 4 og Artikelsamling 1, hvilket ikke er tilfældet i ringbindsudgaven.
De længste symbolforklaringer i Det Evige Verdensbillede 1-3 er i de seneste bogudgaver opdelt i mindre stykker med hvert sit afsnitsnummer (opdelingen er foretaget i 90'erne af Ib Schleicher og Aage Hvolby). Indekserne på nettet afspejler dette, så det er muligt mere præcist at finde rundt i dem. Et eksempel: Forklaringen til symbol nr. 33 i DEV 3 fylder 21 sider i de gamle udgaver af bogen. Når der søges i den trykte udgave af indekset, får man kun at vide, at opslagsordet er omtalt et eller andet sted på disse 21 sider, men med den nye opdeling med numre fra 33.47 til 33.81 er det langt lettere at finde frem til stedet. Har man en gammel udgave af bogen, kan man også på nettet se, hvordan man ved at indskrive de nye styknumre i bogen kan få fuld nytte af den nye udgave af indekset.
Der er mulighed for at downloade en kopi af indekset til egen computer, så det ikke er nødvendigt med internetadgang, hver gang man ønsker at bruge indekset.
Under arbejdet med indekset har vi gjort brug af endnu en frivillig korrekturlæser, og Aage Hvolby, der altså oprindelig er ophavsmand til alle bogindekserne, har læst korrektur og foreslået et mindre antal rettelser.
Indekset kan ses og hentes fra: www.martinus.dk.
Sproggruppen består for nærværende af Jan Tarbensen, Torben Hedegaard og Henrik Hedegård.
Tilbage til artikelregister
Forrige