Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Det var den gamle græker, Arkimedes, der sagde: – Giv mig et fast punkt, og jeg vil rokke hele verden! For det er jo rigtigt, at for at bevæge verden, forandre den og gøre den til et bedre sted at være, må man have noget at sætte af fra, et fast punkt.

Selvfølgelig har vi alle sammen den slags faste punkter. Det mest almindelige er familielivet, der ofte sammenlignes med en "havn", hvor man kan søge tilflugt. Man taler også om "baglandet", og det fortæller ikke så lidt om verdens tilstand som en slagmark for de sårede, der af og til må sendes hjem på orlov for at komme til hægterne igen. Men også arbejdet kan være en velsignelse. Både når det byder på spænding og rutine. Undertiden kan det også være et fristed. Masser af folk slapper af i bilen. Her kan de være alene med sig selv. Ja, måske er bilen det eneste sted, hvor de kan dyrke privatlivets fred og samle kræfter til at møde andre mennesker.

Mennesker er farlige. Men hvorfor? Det handler Martinus' artikel på de næste sider om. Og selv om artiklen foreligger som et ufuldendt manuskript, så antyder den dog, hvilken løsning der er på det problem. Man må lære at elske andre mennesker, som de er. Altså helt se bort fra deres egenskaber og bare elske dem, som man i sine stjernestunder kan elske alt liv i verden for dets store og mærkelige budskab til hver enkelt af os: vi er ikke alene, vi er omgivet af liv, som vil os det godt!

Det var den tanke, de gamle havde. De troede på Gud og fandt deres sikre havn og bagland i den tanke. Og – siger Martinus – vi skal nå frem til et lignende standpunkt eller "fast punkt". Ikke ved at tro på Gud, fordi nogen siger det, men fordi vi selv siger det og ikke kan lade være.

Hvordan kan det gå til? Det handler dette nummer af bladet om. Det er et mysterium for mange mennesker, og har man ikke allerede løsningen på forhånd inde i sit eget hoved, er det næsten umuligt at forklare. Også for Martinus. Det kan heller ikke diskuteres, for det drejer sig om dybe følelser, der igen er avlet af alle de lidelser, som mange livs ydmygelser og nedværdigelser, sorg og skam, har bragt over éns hoved. Alt det skal der til, før man igen vender sig mod Guddommen og dér finder sit faste punkt som en sidste udvej. Og så kan det tilmed først lade sig gøre for det materialistiske og gudløse væsen, når det får en videnskab, der legitimerer denne Guddom som noget, man godt kan være bekendt at betragte som sit "bagland".

Nu har jeg sagt mere end nok om den sag og vil bare tilføje, at hermed begynder der jo et nyt år med 12 nye numre af dette blad. Så vi har al mulig grund til at glæde os over udsigten til masser af friske tilbud hver måned på "faste punkter" med tilhørende nyt livsmod og udsigt til fornøjelig rokning af verden. Godt nytår!