Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Martinus talte frit fra leveren, og det vil du snart finde ud af, når du går i gang med at læse hans artikel på de følgende sider. Men han kunne mere end det. Han kunne fornemme, hvad der rørte sig af tanker og spørgsmål i den forsamling, han stod overfor. Når du læser de næste sider, må du se ham for dig som en lærer over for en forsamling af unge, ivrige mennesker af begge køn, som andægtigt lytter til ham og forstår, hvilket privilegium det er at være så tæt på forfatteren til det vældige bogværk, de så ihærdigt læser og indbyrdes debatterer. Du vil nu se, hvordan Martinus ligesom fanger en impuls fra forsamlingen og snart går over til at tale om de ting, der så brændende optager disse unge mennesker, nemlig deres egne problemer med det modsatte køn eller for nogles vedkommende måske deres eget køn. Martinus taler om seksualiteten eller "seksualismen", som han ofte kaldte den, og hvordan den ifølge en stor verdensplan vil udvikle sig i fremtiden. Forestil dig nu, kære læser, hvordan disse unge mennesker lytter, og forestil dig hvilke vanskeligheder Martinus skal overvinde. Han skal fortælle om fremtiden, som den vil blive, men han skal også passe på, at disse unge tilhørere ikke brænder så stærkt for denne fremtid, at de allerede tror, de er der. Læg mærke til, hvordan Martinus indskærper, hvor let det er at misforstå hans analyser. Vi skal alle blive dobbeltpolede, dvs. vores seksuelle poler skal komme i balance, og det betyder, at de gamle, stabile ægteskabsformer er på vej ud til fordel for mere løse forbindelser. Og straks fornemmer Martinus faren for at blive misforstået. Hvad han siger her, er jo en analyse, det er videnskab og ikke moralprædiken. Selvfølgelig kan man ikke tage hans analyser til indtægt for brudte løfter eller dårlig moral.

Men også homoseksualitet kommer Martinus ind på. Dobbeltpolethed er jo på en måde homoseksualitet. Andre steder i sin litteratur skriver Martinus mere indgående om disse ting, men her taler han til en flok unge mennesker, som kender analyserne i forvejen. Her er der ingen grund til at nævne en masse eksempler på, at homoseksualitet ikke altid betyder, at polerne er i balance. Her vælger Martinus at sætte fokus på homoseksualiteten som et fremtidens kendemærke på en ny organisk kultur, der en overgang vil blive almindelig på jorden, inden kønsforskellene helt er forsvundet, og der kun er ét køn.

Ole Therkelsen har bearbejdet båndoptagelsen for Kosmos og tilføjet sin egen kommentar, som vi skal lytte til senere i bladet, hvor vi også skal konfronteres med materien og dens forunderlige verden set med Harry Rasmussens øjne. At moral og videnskab er to forskellige ting, kunne filosoffen David Hume skrive under på (senere i bladet), og så er der måske grund til atter at tænke sig tilbage til hin dag i påsken 1978, hvor Martinus på én gang talte frit fra leveren og dog skulle holde tungen lige i munden.