Kosmos 2004/8 side 190
Om uendeligheden og de tre X'er
En læser stiller to spørgsmål: Martinus skriver flere steder, at fx spiralkredsløbene "fortsætter i det uendelige". Men jeg mener, at de må standse ved Guddommen, som jo ikke er mikrovæsen i et større makrovæsen. Det andet spørgsmål lyder: Når det egentlige Jeg, som jeg formoder svarer til Martinus' X1 og X2, ved fx nærdødsoplevelser forlader kroppen, kan det jo stadig sanse ting, hvis rigtighed senere kan konstateres. Hvordan kan det gå til, når det ikke har den fysiske krop X3 med sig?
SVAR: Når Martinus taler om, at de forskellige principper fortsætter i det uendelige, kan man bestemt ikke sige, at "de standser ved Guddommen". For absolut alt, hvad der eksisterer, er jo en del af Guddommen. Med andre ord: Samtlige levende væseners Jeg'er (X1), samtlige skabe- og oplevelsesprincipper (X2) og alle energiarter (X3) udgør tilsammen Guddommen.
Men her rører vi ved et princip, som er uhyre vanskeligt at forstå på vort nuværende udviklingstrin, nemlig UENDELIGHEDEN. Hvordan kan noget dog være uden begyndelse og uden ende? Når jeg ved foredrag har forsøgt at forklare dette, har jeg som eksempel brugt talrækken, som Martinus gør i slutningen af Livets Bog 3. Talrækken er principielt uendelig opad og nedad, man kommer aldrig til nogen ende eller begyndelse. Men lad os bare erkende, at det er svært for os at fatte, at Guddommen virkelig er uendelig, – omfatter ALT EKSISTERENDE, inklusive os selv! Så der er altså ikke noget, der "standser" ved Guddommen, på samme måde som intet tal "standser ved talrækken".
Det andet spørgsmål gemmer på en misforståelse eller dét, Martinus kalder "tankedril". For du skriver "den fysiske krop X3". Men den fysiske krop er kun en begrænset del af X3, som udgøres af de seks grundenergier med den syvende energi, "moderenergien", som den dirigerende faktor. Det forklarer Martinus grundigt, fx i forbindelse med symbol nr. 5 og 6 i Det Evige Verdensbillede 1, og det er et uhyre interessant emne. Den fysiske krop har størst tilknytning til tyngdeenergien og følelsesenergien, men har i høj grad også gavn af instinktenergien, intelligensenergien, – og lidt intuition og hukommelse har vi jo også. Se evt. forklaringen til symbol nr. 12, "Grundenergiernes kombinationer." Her kan man direkte aflæse vore muligheder på de forskellige udviklingstrin hele spiralkredsløbet igennem.
Alle de nævnte energiarter er af elektrisk natur, og de sætter os i stand til at "sanse", mens vi sover (drømme), ved nærdødsoplevelser (hvor vi jo ikke helt har "sluppet" vores organisme) og mellem inkarnationerne, hvor vi helt har forladt kroppen, men stadig har de seks grundenergier at sanse med. Kun her i den fysiske verden er vi nødt til at have fysiske sanseredskaber som øjne, ører osv.
Det er vigtigt at slå fast, at de tre X'er ALDRIG kan adskilles. Det er kun i analyserne, at Martinus "teoretisk" adskiller dem for at forklare os om deres natur.
Hans Wittendorff