Ældre Kosmos og Kontaktbreve

På jernbanebroen over Åhavevej i Århus kunne man for nogle år siden læse følgende graffiti: "Jesus er svaret – hvad var spørgsmålet?" Den tyske filosof og professor, Hans-Georg Gadamer (1900 – 2002), ville have fundet denne graffiti genial, for den fortæller kort og godt om de problemer, vi i dag kan have med at forstå noget, som optog menneskene for 2000 år siden. Gadamer var egentlig historiker, og inden for hans fag er det ikke bare nødvendigt at studere de historiske kilder, men også leve sig ind i de svundne tiders måde at tænke på. Folk stillede andre spørgsmål i gamle dage, men hvad var det i grunden, de spurgte om?

For den Martinus-orienterede læser er det måske særlig let at gennemskue problemet. Martinus viser jo, at Jesus stadig er svaret på det moderne menneskes spørgsmål, men spørgsmålet stilles anderledes i vore dage. Ja, i mange tilfælde drejer det sig mere om en følelse af usikkerhed og forvirring end et klart formuleret spørgsmål. Man har, som Gadamer kaldte det, kun en vag for-forståelse af problemet. For virkelig at forstå Martinus må man altså forstå ham en lille smule på forhånd, og det er denne for-forståelse, der sætter en søgen i gang. Man går på biblioteket eller andre steder, hvor man kan gøre sig håb om at finde et svar, der kan bekræfte den uforløste forståelse. Og i samme øjeblik, man møder det rette svar, er man også i stand til at formulere sit spørgsmål mere klart og tydeligt. Man ved, hvad man gik efter.

Gadamer kaldte sit hovedværk for Sandhed og metode. Her skal ordet "metode" ikke forstås bogstaveligt, for der findes ikke nogen metode, man kan følge for at finde sandheden. Men livet selv fører os metodisk frem til svar på de spørgsmål, vi stiller, forklarede Gadamer. Vi er som bierne, der går efter honningen, sagde Martinus. Og denne "honning" er naturligvis sandheden for os. Når vi læser Martinus eller en hvilken som helst anden forfatter, som vi finder interessant, så møder vi i ham eller hende svaret på nogle af vores uforløste spørgsmål, og det vækker straks genklang og forståelse. Gadamer talte om, at vores horisont smelter sammen med forfatterens horisont. Han kaldte også denne horisont for vores spørgeramme, eller "det spillerum inden for hvilket tingene får betydning for os".

Martinus havde et andet navn for Gadamers spørgeramme. Han kaldte den for en analyse og skrev: "En analyse kan således først være matematisk, når dens afslutningsfacitter bliver identisk med dens begyndelsesfacitter [=Gadamers for-forståelse] i en ny spiral" (Livets Bog 2, stk. 435).

Længe før Gadamer og Martinus har andre her talt om forståelsens cirkel eller den hermeneutiske cirkel. Sandheden er i dette perspektiv en proces, der retter sig efter de spørgsmål, vi efterhånden kan finde på at stille. Jesus er stadig svaret, viste det sig, men inden for en ny spørgeramme.