Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Martinus' artikel på de næste sider rummer opskriften på en god historie, et rigtigt eventyr om at drage ud i verden og komme hjem igen. Det er en fortælling om at længes, først ud, så hjem, og et sted midtvejs handler det også om at føle sig hjemløs. Det er dér, hvor mange af os befinder sig i øjeblikket. Vi er som et folk, der er rejst ud og nu prøver at finde en vej tilbage. Men det skal være en farbar vej, og det vil sige en vej brolagt med de erfaringer, vi har høstet undervejs. Og så er sandheden dog den, at det hele blot går ud på at finde den Gud, som blev væk, da vi var unge og dristige i livet og troede, at vi bare kunne regne alting ud. En nærmere forklaring finder du i Martinus' artikel om menneskehedens kosmiske hjemløshed.

Er vi da gået hen og er blevet religiøse, sådan på god gammeldags manér? Uha, nej, vi leder blot efter noget fast i tilværelsen, noget vi kan stole på. Det handler den følgende artikel af Martinus om, den handler om det faste punkt og bevægelsen. "Giv mig et fast punkt, og jeg skal rokke hele verden", sagde en gammel græker. At rokke verden er at forstå de naturlove, der gælder, og som man må kende til for at kunne rokke verden. Vi kender en masse af disse love fra skolens fysiktimer, og det er udmærket, men for rigtig at rokke verden må vi også kende nogle åndelige love. Og ikke nok med det, vi må opleve disse love som udtryk for det virkelige liv bag bevægelsen.

Lyder det højtravende? Men det er det slet ikke, det drejer sig blot om at drage ud og komme hjem. Komme hjem, klog af skade, og genfinde sig selv som det faste punkt bag bevægelsen. Bevægelsen, der undervejs fik os til at glemme vores sande identitet og gjorde livet til et spil om at blive lagt mærke til. Eller – med Shakespeares ord – til "et eventyr fortalt os af en tåbe, fuld af larm og bulder, som slet ingenting betyder". Den larm og det bulder er emnet for John Klemens Nielsens artikel om camouflageprincippet og for Gunnar Carlssons artikel om kernekraft.

Så enkelt og ligetil er Martinus' verdensbillede, at du genfinder det i Jesus' lignelse om den fortabte søn og i alverdens eventyr og fortællinger. Ja, du finder det tilmed i døgnets og årets kredsløb – og i dit eget livs kredsløb fra fødsel til død! Kort sagt, så vil dette verdensbillede, som Martinus skriver, "udelukkende være baseret på at føre individet eller mennesket frem til naturens egen tale".

Kære læser, nu holder bladet en lille pause til august. På forsiden kan du se et smukt billede med hav, sand og marehalm. Hermed ønsker redaktionen dig en rigtig god sommer!