Kosmos 2005/6 side 183
REFLEKSIONER
Verdenssituationen i kosmologisk belysning
af Gunnar Carlsson
Kosmologisk belysning. Kosmologi er ifølge Martinus læren om det ordnede univers, hvor alt er meningsfuldt ("Der falder ikke en spurv til jorden …osv.") – i skarp kontrast til materialistisk videnskab, hvor kosmologi omfatter studiet af universet, hvor alt er betinget af tilfældighed og nødvendighed. Materialismen bygger hovedsageligt på fem postulater: objektivitetspostulatet, den kausale determinisme, lokalitetsbegrebet, den fysiske monisme og bifænomenalisme samt fire "lærer": kvantemekanikken, relativitetsteorien, termodynamikken og udviklingslæren. En solid grund kan det synes, som fysisk set dog er "tomrum".
Verdenssituationen
"For den absolut rene er alting rent" lyder en tibetansk talemåde, hvilket egentlig indebærer det samme som Bibelens "alt er såre godt", eftersom vi alle skal blive "rene" ifølge Martinus. Desværre har man svært ved at indse dette idag. De fleste mennesker synes, at verden er kaotisk, usikker og at fremtiden er i et mørkt slør, men måske først og fremmest uretfærdig. "Gode" mennesker rammes af sult, fattigdom, sygdomme, og hele livet er en lang række lidelser, medens umoralske og selviske typer får lov at ødelægge og lave ballade, og sunde og berømte ofte gjort til idoler. Det er ikke let at se nogen Gud, som prioriterer høj moral i den nuværende situation. Man kan jo spørge sig selv, hvad "moral" egentlig betyder? "Moral er åndelig videnskab", siger Martinus. I så fald har vi lang vej at gå, for hvor megen åndelig videnskab har vi egentlig? Al vor videnskab er jo materialistisk – selv om den naturligvis i egentlig betydning er åndelig, den er jo udsprunget af idéer og beregninger i tankematerie, som absolut ikke er fysisk. Vor kultur skulle kunne rubriceres som en "krigs- og alkoholkultur" gennemsyret af moralen, at "enhver er sig selv nærmest".
Hvordan er det blevet sådan? Jo, sammen med urbegæret og dets konsekvensers reaktioner med de kosmiske skabelsesprincipper peger Martinus på nogle faktorer, som har medvirket til vor situation. I artiklen Jordmenneskets skæbneårsag peger han på forestillingen om den stedfortrædende lidelses rolle (Jesu offerdød); artiklen Unaturlig træthed betoner martyriets rolle og i I overtroens skygge påvises følgerne af bl.a. et materialistisk livssyn.
Ganske enkelt udtrykt: vi savner tilstrækkelig kundskab. "Hvor uvidenheden fjernes, ophører det såkaldte onde med at eksistere". Hvad er det for en kundskab, vi behøver? Kundskab om åndelige realiteter, vor kosmiske struktur, at alt er liv i liv og Gud. Næstekærlighed! Kundskab, som Martinus analyserer og giver os i Det Tredje Testamente. Men hvad er der egentlig på færde?
Positive fænomener: menneskets udvikling mod større næstekærlighed, større kundskab først og fremmest om materien, sygdomsbekæmpelsen, indsigten i miljøet, individualitetsudviklingen, flokmentalitetens degeneration, en øget tolerance, først og fremmest på det seksuelle område, de maskuline og feminine polers balance, en begyndende kundskab om føden og sammen med dette bl.a. øget vegetarisme og medfølelse med dyrene. Der sættes spørgsmålstegn ved den blinde trosreligiøsitet, som erstattes med kundskab, man begynder at granske i døden, og længslen efter åndelighed i en eller anden form øges, længslen efter fred vokser, der er en begyndende "verdensregering", samt sidst men ikke mindst: vi har fået en verdensgenløser, Martinus.
Negative fænomener: krigen og krigsførelsens destruktive kapacitet (resignationen "krig har altid været og vil altid være..."), konkurrencens "helliggørelse", fanatismen, alkohol- og stofnydelsens "enhver er sig selv nærmest – mentalitet", polarisering på alle områder, både inden for menneskeheden og globalt i form af naturkatastrofer (meteorologiske fænomener), øget frekvens af vulkanudbrud og jordrystelser, drivhuseffekten, befolkningseksplosionen, spændinger i forbindelse med at et paradigmeskifte er i gang inden for videnskaben, mentale prøvelser, når religionerne mister deres evne til at "holde masserne i skak" og dermed forbundne psykiske kollapser, energimangel, trusler fra terrorister og verdensrummet, materialismens "jerngreb" og "hjernegreb" om videnskaben.
Hvis vi forsøger at "veje" de positive og negative faktorer, ville de fleste nok mene, at udviklingen går mod et helvede på jorden i stedet for det "himmerigets rige", som Kristus bebudede. Men helvede har vi allerede på jorden, og det begyndte, da mennesket blev bevidst om sit eget jeg, dvs. begyndte at få så megen intelligens, at der blev strid mentalt set mellem intelligens og instinkt. Dyriske principper plus intelligens bliver til helvede! Men lidelsen har sin mening, for den udvikler følelsen, og et individ, som liv efter liv gennemgår lidelse, får en hurtig udvikling af sin medfølelse og evne til næstekærlighed. Samtidig udvikles intelligensen på grund af "trial and error"erfaringer.
Det, vi er vidne til nu, er de dyriske princippers dødskamp eller et ragnarok, som naturligvis ikke indebærer en total udslettelse. Tværtimod. Det indebærer, at der fødes en helt ny kultur, et nyt "menneskerige", hvor ret er magt, og kærligheden den bærende grundvold i alle handlinger. En retfærdig fordeling af ressourcerne. Etableringen af en verdensregering, som garanterer individets ret. Den indsigt, at min næste ikke blot er mennesker, men også dyr, planter og mineraler. Kundskab om verdensaltets natur på grund af tilgang til intuitionsenergien, hvilket fordrer balance mellem individets følelses- og intelligensenergi. Vi forstår nu, hvor absolut nødvendig lidelsen er, for uden lidelse i "vort eget kød" ingen følelsesudvikling!
Hvad kan jeg som enkeltperson så gøre? "Himmeriget er inden i jer," sagde Kristus – og helvedet også for den sags skyld. Den fysiske verden, som vi oplever rundt omkring os, er en "illusion", og tolkningen af vore sanseindtryk er helt og holdent et "indre" anliggende. Når man synes, at alt er for djævelsk og kulminerer i lidelseserfaringer, kan man forsøge at få mental styrke og fysisk balance i den indsigt, at alt, hvad der sker, egentlig er Guddommens måde at skabe bevidsthed på. I øvrigt må det være rigtigt at skaffe kundskab, at elske hverandre, at træne ydmyghed og at bede, hvad enten man tror eller ej.
"Elsk jeres fjender og velsign dem, som forbander jer, gør godt mod dem, der hader jer, bed for dem, som spotter og forfølger jer og vær som jeres Faders børn, han som lader sin sol stå op over både gode og onde og lader det regne over retfærdige og uretfærdige".
Stor hjælp på vejen har man af Martinus' syv anvisninger på områder, hvor man bevidst kan træne sine humane evner!
Oversættelse: EG
Tilbage til artikelregister
Forrige