Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I den vidunderlige artikel Menneskehedens kærlighedshunger (Kosmos nr. 2, 2007) belyser Martinus, hvorledes mangel på næstekærlighed er årsagen til alle vore lidelser i verden – sygdomme, konflikter, krig, fattigdom og uretfærdighed – samtidig med at selve lidelsesoplevelsen har skabt en større og større længsel efter sin modsætning, dvs. en hunger og længsel efter netop kærlighed, medfølelse, fred, lykke og sundhed. For mange mennesker begynder kærligheden i hverdagen og en mere varig lykke altså at blive mere og mere eftertragtet. Det er her, mener Martinus, at den åndelige videnskab eller "kærlighedsvidenskaben" bliver nødvendig, idet den kan vise, hvilke tanker, følelser og handlinger, der skaber det fuldkomment lykkelige liv. Desuden kan den vise, hvorledes det kosmiske spiralkredsløb er opbygget med dets evige love og principper, f.eks. hvorfor sult og mættelse eller kontrastprincippet er så vigtige for den evige livsoplevelse. Med facit i hånden er alt egentlig "såre godt", selv om vi ikke kan se det lige nu.

Bag ved vore mange gange mørke og besværlige tilværelser findes der altså en lys og kærlig hensigt. Jo mere vi længes, søger og "åbner os" for dette lys, jo mere vil det afsløres, siger Martinus (Kosmos nr. 2. 2007): "Se lyset er i verden, du behøver kun at studere, forske og åbne dig for dette lys. Du vil se, at alt uden omkring menneskets sfære er kosmisk kærlighed. Du vil opleve, at kærligheden er universets grundtone." (noget som allerede kan bekræftes af mennesker, som har haft et "kosmisk glimt" eller f.eks. en nærdødsoplevelse.

I bl.a. artiklen Menneskehedens kærlighedshunger nævner Martinus, hvordan vor tids autoritet, videnskaben (den materialistiske naturvidenskab) ikke har berøring med "kærlighed" i sin forskning. Heldigvis kan vi konstatere, at det ikke forhindrer enkelte forskere, f.eks. inden for biologi, medicin, psykologi m.m., i at fortsætte med at søge efter dybere sandheder. På sin vis bliver disse mere åbne forskernaturer vigtige til at bidrage med fakta og detaljer for den åndelige videnskabs udvikling. Et godt eksempel herpå er den amerikanske medicinprofessor – Dean Ornish – som har gjort et stort pionerarbejde ved at indsamle mængder af videnskabelige fakta om netop kærlighedsfulde og nære relationers betydning for sundheden. Ornish' konklusion er, at "alt, der fremmer nærhed, fører til større glæde og virker helende og alt, der bidrager til isolation og ensomhed, fører til mere lidelse og sygdom. ("Kærlighedens helbredende kraft"). Ornish, som tidligere har skrevet en række bøger om livsstilens betydning for sundheden, mener, at et "åbent hjerte", at kunne huse varme følelser og være sig selv og andre nær, kan være mere helsebringende end sund kost, motion, yoga, meditation (eller andre stressreducerende aktiviteter).

Hvad kan dette skyldes? I bogen "Kærlighedens helbredende kraft" interviewer Ornish flere forskerkolleger. Det er meget interessante diskussioner, som kan sammenfattes til, at kærligheden virker, som om den er en sammenbindende universel kraft, og ikke blot, som man siger, en biokemisk sag, som kan reduceres til et molekyle eller en plads i hjernen.

Gary Schwarz, som er professor i psykologi, neurologi og psykiatri, udtrykker det således:

"Kærligheden er den fundamentale proces, gennem hvilken vi drages mod hinanden"…."den eksisterer i alle systemer på alle niveauer fra mikro- til makroformat". Da Ornish spørger ham, om han dermed vil sige, at kærligheden er den overordnede feltteori, svarer han "Ja!" En anden forsker Joan Borvsenko, dr. fil. i anatomi og cellebiologi, tager det østerlandske krop/sjæl system som eksempel, hvor hjertecentrum (hjertechakraet) er det centrale for kærlighed og universel livskraft. Hun mener, at når "hjertet lukkes" af f.eks. frygt for at blive forladt, at der ikke vil være nogen, der elsker os, formindskes denne konstante strøm af levende energi eller livskraft. "Den trænger bare ind i celler og væv på samme måde, og vi sulter bogstaveligt talt, fordi vi har brudt forbindelsen til den omfattende livskraft"…. "Hvis vi åbner vort hjerte, strømmer energien helt enkelt ind, og vi næres af den. Og ikke bare det, den strømmer også ud." Her henviser hun til et studie i terapeutisk berøring (healing), hvor forskeren målte immunsystemets eller den selvhelbredende effekt på den, som fik berøring af en terapeut, som skulle være en kanal for livskraften. Forskeren kunne konstatere, at den selvhelbredende effekt forstærkedes hos den, der fik berøring. Og ikke bare det; selv den, der gav behandlingen, fik samme forøgede effekt. Hun forklarer: "Når hjertet er åbent, standser den levende energi ikke hos os. Et varmhjertet menneske giver altid noget til andre, og at give er samtidig at modtage."

Et andet interessant eksempel på, hvorledes kærlige følelser og varme forstærker selvhelbredelsessystemet, som Ornish henviser til, er et studie på et antal studerende. En gruppe fik en film om Moder Teresa at se, da hun arbejdede blandt syge og fattige, og en anden gruppe så en mere neutral dokumentarfilm. I gruppen, der så Moder Teresa vise medfølelse og varme, blev der i gennemsnit en markant forøgelse af antallet af beskyttende antistoffer hos de studerende, medens der ikke blev nogen ændring hos den anden gruppe. Med andre ord synes blot inspirationen eller at blive berørt af kærlighedsfulde handlinger at være nok til at styrke helbredet. Af egen erfaring, som massør og kiropraktor, ved jeg også, hvordan en kærlig behandling, ja bare en beroligende telefonsamtale, kan forandre en smertefuld tilstand. Bare det at vide, at man kan få hjælp i morgen eller en dag længere fremme, kan gøre, at stress og spændingerne i nervesystem og muskler afslappes, så en række frigørende og lægende mekanismer spontant kommer i gang. Det er det fænomen, lægevidenskaben kalder "placebo", dvs. selve den positive forventning har igangsat en række hensigtsmæssige reaktioner i kroppen. Hvad der sker fysiologisk er, at hjernens lystcenter synes at stimuleres og på sin side frigør en række beroligende, smertelindrende, reparerende hormoner og signalsubstanser. Dette sker samtidigt med, at kroppens stresshormoner mindskes og gør os mere afslappede og mindre forsvarsberedte. Når hjertet bliver mere åbent for "tro", "håb" og "kærlighed", synes vi altså at komme på bølgelængde med universets egen grundtone af kærlighed og livskraft.

Den positive kraft af gode relationer, varme, nærhed og kærlighed er ikke blot et spørgsmål om menneskelige kontakter. Her viser forskningen også, at samme lægende effekt sker i vort kærlige samvær med vore husdyr, katte, hunde m.m. Ja, endda at passe eller at have omsorg for en potteplante eller planterne i haven viser sig at have samme lægende kraft. Man kan sige, at alt, der bidrager til mere kærlige og harmoniske følelser over for vore omgivelser og os selv, bidrager til et både lykkeligere og sundere liv. Når stress og følelsen af isolation og ubehag – som let kan få vore instinktive dyriske kræfter i gang – aftager i vort liv, støtter det også udviklingen af vor menneskelige natur.

Når vi sørger for, at vi selv har det godt, fylder os med fred, harmoni osv., vokser som regel også behovet for at ville være til glæde og lys for andre. For et stykke tid siden fik jeg mulighed for i et par uger at være alene og drage omsorg for mig selv. I begyndelsen var det svært, ikke fordi jeg ikke er vant til at være i kontakt med mit indre, men fordi jeg i mit nystartede firma var uden arbejde og var utryg og stresset mht. økonomien. Intet blev, som jeg havde tænkt mig. Mine bønner hjalp ikke, jeg blev mere og mere utålmodig og ked af det. Selv "Gud" som eksistens var på vej ud af min tanke- og forestillingsverden. Hvad skulle jeg med "Gud", hvis han ikke engang fandtes! Til sidst havde jeg ikke anden udvej end at forsøge at give mig selv trøst og kærlighed til mit eget urolige hjerte. I en bøn og meditation, hvor jeg fokuserede på hjertet, siger jeg spontant og højt til mig selv: "Jeg vil i hvert fald aldrig forlade dig, Per-Anders". Pludselig kommer der en dyb følelse af varme, glæde og fred i mit hjerte og breder sig i hele mit indre, næsten som om vi endelig fik kontakt med hinanden! På en eller anden måde, gennem min kærlighed og omsorg til mig selv, (måske var der en usynlig engel, der også hjalp til), kom jeg i kontakt med tilværelsens kærlighedsfulde kraft. Jeg følte en inderlig taknemlighed, som videre resulterede i, at jeg kom på bedre tanker – "nu må jeg tage fat på hverdagslivet og ikke sidde her og være ked af det." Hver dag afsattes tid for bøn, hvor jeg omgav mig selv med lys og varme koncentreret til hjerteregionen. Jeg forsøgte at spise mere sundt og regelmæssigt end sædvanligt, sikkert til mere glæde for mikrokosmos i min krop. Da jeg ingen konsultationer havde og ingen løn i min alternativmedicinske virksomhed, brugte jeg min arbejdskraft til at forsøge at hjælpe og gøre det lettere for andre i mine omgivelser, blandt andet min fuldtidsarbejdende kone. Efter nogle dage siger hun: "Er der sket noget Per-Anders, du er så hjælpsom og rar?" Jeg forklarede, hvordan det så ud, hvor glad jeg var over at være kommet ud af min utryghed og isolation… Paradoksalt nok tror jeg aldrig, jeg har været så lykkelig og tryg som i denne livsperiode. Den lykkefølelse, som varede en tid, havde jeg nok aldrig opnået, hvis jeg var sprunget over kærligheden til mig selv. I samme grad, som jeg fyldte mig selv med kærlige følelser og omsorg, opstod et endnu stærkere behov for at få lov til at give det videre til andre. Det var en vidunderlig erfaring.

Til sidst vil jeg nævne noget om netop fremkaldelsen af lykkefølelser, om hvad videnskaben kan lære os på dette område – i hvert fald om den legemlige eller fysiske del. Præcis som vi har forskellige organsystemer i kroppen, der samvirker (fordøjelsessystemet, nervesystemet, immunsystemet osv.), har vi også et "lykkesystem", der har sit centrum i hjernen. Selv om der findes en del at læse, er der meget, som er uudforsket og endnu ikke kan forklares. Det, man har vidst længe, er, at vi har et såkaldt "belønningssystem" eller "lystcentrum" i hjernens midte (Det limbiske system). Når det stimuleres, får vi altså en "lykkefølelse" i krop og sjæl via en række biokemiske substanser. Det stimuleres f.eks. af : mad, seksualitet eller anden nærhed, berøring og intimitet. Fysisk aktivitet, motion, arbejde og humor er andre eksempler. Endog selve tanken eller forventningen om noget rart kan sætte stimulansen i gang! (placebo-fænomenet)

Desværre aktiveres lystcentret også af sukker, alkohol og stoffer. Det skaber let en skadelig afhængighed, som indebærer, at dosen bestandigt må øges for at få samme lykkeeffekt. Det bliver i stedet en meget "ulystig" vej at vandre på. Martinus beskriver f.eks., hvordan alle unaturlige emner ikke kan give os den naturlige mættelse. I stedet fremkalder disse let vaner eller talentkerner, som bliver svære og besværlige at komme af med. Måske drejer det sig om flere liv, hvis man ikke får effektiv hjælp.

Et betydeligt rarere scenario får vi lov at opleve, hvis vi benytter os af alle naturlige emner og aktiviteter. Ser vi på hele hjernens "lykkesystem", som er begyndt at blive kortlagt i dag, er der mange aktiviteter og oplevelser, der stimulerer systemet. Videnskabsjournalisten Stefan Klein tager dette op i sin bog "Lykkeformelen". Blandt andet nævner han følelsen af mål og mening med livet som en vigtig faktor. Andre betydningsfulde faktorer er: vågenhed og koncentration, meditation, ægte bøn (en dybere, større kontakt med altet), følelsen af kontrol, musik, som man synes om, naturoplevelser (eller alt, der kan nydes af sanserne) og ikke mindst kærlighed og venskab.