Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hvad skal man mene om dagstemperaturer på + 6°C på Mars, selvom det stadig er vinter der, hvor disse temperaturer nu er blevet målt af NASA's nye Mars-rover Curiosity? Hvor varmt kan der så ikke blive om sommeren på denne del af Mars (der ligger lige syd for planetens Ækvator)? Måske omkring + 20°, tror forskerne nu! Selvom det skal tilføjes, at det er nødvendigt med længere perioder med temperaturmålinger for at afgøre, hvor "normale" disse nu målte dagstemperaturer er i det pågældende område – og at kontrasterne mellem dags- og nattemperaturer i området er dramatiske.¹

Og nu har planet- eller klodeforskerne også opdaget overraskende paralleller eller ligheder mellem to andre verdener i vort solsystem, som man tidligere – ikke mindst temperaturmæssigt – har opfattet som store kontraster eller modpoler, nemlig den "varme" Venus og den "kolde" Titan. Disse nye opdagelser ser ud til at vise, at der findes "Venus-varme" energier i aktivitet på og under Titans overflade², ligesom der også findes "Titan-kolde" energier i aktivitet i Venus øvre atmosfærelag, hvor det har vist sig, at der findes et lag med "Titantemperatur" på minus 175°C – hvor der måske også kan dannes sne og is! Det er faktisk meget koldere end i noget atmosfærisk lag her på jorden – og som sagt i klasse med de temperaturer, som forskningssonder tidligere har målt i Titans atmosfære – selvom Venus ligger betydeligt nærmere solen end jorden og har en klodeoverflade, der er varmere end en bageovn. Det er nye forskningsresultater fra Den Europæiske Rumorganisation ESA's sonde Venus Express, der viser, at der findes et sådant sensationelt koldt atmosfærisk lag højt oppe i Venus' atmosfære.³

Og også i Titans atmosfære, hvor minus 175°C altså betragtes som en "normaltemperatur" – når man tager den store afstand til solen i betragtning (afstanden er mere end 9 gange så stor, som jordens) – viser det sig, at der sker store forandringer i temperaturer og andet på overraskende kort tid, ifølge nye data formidlet gennem NASA's forskningssonde Cassini.⁴

Tre med andre ord temmeligt sensationelle nye meteorologiske rapporter fra tre andre verdner i vort solsystem, der netop nu er genstand for jordmenneskelig udforskning. Man kan unægtelig spørge sig, om disse for forskerne så overraskende opdagelser måske har noget at gøre med, at det i virkeligheden er levende væsners organismer, man her studerer? Levende organismer med deres egne individuelle og unikke balancering mellem – i Martinus' terminologi – tyngde- og følelsesenergi, dvs. varme og kulde?

Til trods for de store forskelle i afstand til solen findes der altså interessante paralleller eller ligheder i processerne på klodeoverfladerne på hhv. Venus og Titan, som forskellige forskningssonders radarbilleder har kunnet registrere. (En anden lighed mellem Venus og Titan er, at de begge har en meget tæt sky- og smogfyldt atmosfære, der gør, at det kun er ved hjælp af forskningssondernes radarbilleder, man kan "se" deres respektive klodeoverflader). Det, der har overrasket forskerne mest, er, at det ikke bare er klodeoverfladen på Venus, der ser ud til at vise, at der foregår processer, som ligner dem i en "bageovn". Den samme "bageovnseffekt" er nu også opdaget på nye radarbilleder af landskabsformationer på Titans nordlige halvklode. Citat: "Ved bagning forårsager varmen fra dampen ofte, at toppen af brødet løftes sig og revner. Forskerne tror, at en lignende proces med varme kan være i gang på Titan". (www.jpl.nasa.gov/news/news.php?release=2012-326)

På radarbilleder af landskabsformationer på Venus ses altså dette fænomen, og der er det jo ikke lige så overraskende, som det er at opdage, at noget lignende også er i gang på et så "koldt" himmellegeme, som man har formodet Titan at være. Hvis sådanne varmekræfter er aktive på og under klodeoverfladen på Titan, så bliver det særligt interessant, da den også har en atmosfære, der indtil 1,6 % består af den uhørt potentielle drivhusgas metan (til sammenligning kan nævnes, at i jordens atmosfære udgør metan kun 0,0002 % af den totale atmosfære). Som drivhusgas er metan ifølge de seneste forskningsresultater 30-35 gange mere potent end kuldioxid, så når den forekommer i så rigelige mængder, som den gør i Titans atmosfære, så kan den have en meget stor indvirkning på klimaet og temperaturen – under forudsætning af, at der findes varmeproducerende kræfter under og ved klodeoverfladen, hvilket man nu altså ser ud til at have fået billedmæssigt bevis for.

En del forskere tror for øvrigt, at jorden på et tidligt udviklingstrin, da solens indstråling her var betydelig svagere end i dag, havde et lignende varmeindkapslende "skjold" af metan i sin atmosfære, som Titan har i dag, og at det var det, der skabte betingelserne eller forudsætninger for, at de første former af biologisk liv kunne slå rod.⁵

Set fra et "livsforskerperspektiv" kan et sådant atmosfærisk "metanskjold" sammenlignes med en beskyttende og varmende "livmoderhinde" for et spirende liv. I så fald er det altså også noget, der findes i den genetiske "tegning" for udviklingen af de levende organismer, vi kalder kloder og planeter.

Sukkerstoffet er fundet i gassen omkring en meget ung – kun omkring 10.000 år gammel – dobbeltstjerne i Mælkevejen, der kaldes IRAS 16293-2422. Den befinder sig ca. 400 lysår fra os, hvilket med astronomiske mål er relativt tæt ved jorden, og derfor er den et udmærket sted for astronomer at studere molekyler og deres kemi omkring unge stjerner. Ved at udnytte kraften i en ny generation af radioteleskoper som ALMA har astronomerne nu mulighed for i detaljer at studere de gas- og stofmolekyler, der danner planetsystemer.

Det er ikke første gang, astronomer har opdaget glykoaldehyd i rummet, men det er første gang, glykoaldehyd er blevet fundet så tæt ved en stjerne, der ligner solen – stjernen er næsten lige så tung som vor egne sol – i en afstand, der svarer til afstanden mellem planeten Uranus og solen i vort eget solsystem.

Glykoaldehyd kan danne sukkerstoffet ribos, der er en vigtig del af RNA-molekylet. Her på jorden er RNA-molekylet nødvendigt for overføring af levende organismers genetiske information, og forskerne antager derfor, at RNA-molekylet har spillet en nøglerolle i det biologiske livs oprindelse.

Forskerne mener, at både dette og tidligere studier tyder på, at dannelsen af det, man kalder "livets byggesten", kan være en universel mekanisme. Det ser altså ud som om, de store gasskyer i rummet, der er fødesteder for nye stjerner og deres planetsystemer, hele tiden beriges med molekyler, der udgør "livets byggesten".

"Anders Johansen, astronom ved Lunds universitet i Sverige, forsker i, hvordan planeter dannes, og han siger, at opdagelsen viser, at livets byggesten findes overalt i universet.

Man har set mange forskellige kulhydrater i stjernedannelsesområderne, men det er første gang, man ser et så enkelt molekyle som sukker. Det har man ikke set tidligere, og det er det, der er det interessante ved den nye opdagelse.

Hvor stor er opdagelsen?

Jeg synes, den er meget stor. Et af de største spørgsmål er, hvor almindeligt liv er i universet, og jeg tror, at den her opdagelse kan svare på en del af dette spørgsmål, i det mindste på, om livets byggesten findes overalt."⁷

Hvad siger så Martinus om disse "livets byggesten"? I Livets Bog, bind 2, stk. 419, kan man læse:

"Det første, der bliver til ved en organismes skabelse, er således en opsummering af mentale kræfter, der kan forplante sig videre igennem fysiske kræfter. Og det er jo lige akkurat det samme, der sker ude i verdensrummet, når et nyt himmellegeme skal skabes. [...] Det første for jordmennesker rent materielt synlige af denne proces, denne "makrokosmiske seksuelle akt", udgøres af alt, hvad der eksisterer som "stjernetåger". Disse udgør således i virkeligheden udløst "makrokosmisk sæd". I denne "sæd" bliver der flere og flere koncentrerede punkter synlige, der efterhånden glider ud og fra deres nebuloseagtige tilstand fortætter sig til selvstændigt lysende systemer. Det er disse systemer, vi kender som "solsystemer".⁸

Hvis disse "stjerneskyer" altså er "udløst makrokosmisk sæd", som Martinus her påstår, er det måske ikke så mærkeligt, at de indeholder stoffer, der opbygger molekyler af afgørende betydning for overførsel af "genetisk information"?