Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Der er et problem, som jeg længe har spekuleret over og gerne vil have klarlagt. Det drejer sig om, på hvilket tidspunkten sjæl, et jeg, et ego tiltrækkes af en moderorganisme for på ny at reinkarnere på jorden. Jeg kan ikke logisk fatte, at det skulle være i selve undfangelsesøjeblikket, idet det jo egentligt er sjældent, at mand og kvinde oplever følelsesklimaks samtidigt. Af alle de spørgsmål, som spørgende kvinder tilstiller dametidsskrifternes spørgerubrikker, og som man nu og da også hører i radioen, forstår man, at kvinder ofte overhovedet ikke oplever noget følelsesklimaks; og endda kan der blive tale om et barn som følge af samleje. Også voldtægt på kvinder kan resultere i undfangelse. I modsætning hertil kan undfangelse undgås gennem udnyttelse af preventiv teknik trods det, at denne samtidig indebærer, at begge parter kan nyde samværet. Jeg kan vanskeligt forestille mig, at en sjæl i den åndelige verden er på vagt over for det øjeblik, hvor "ilden" brænder – for det meste kun hos manden.

I stedet tænker jeg på, om det ikke er sådan, at fosteret i moders liv, når det har gennemgået mineral-, vækst- og dyrestadiet og i tredie måned indtræder i det jordiske menneskerige, at det da udvælges af en sjæl på det åndelige plan, som føler sig på bølgelængde med vibrationerne i den vordende menneskeorganisme (fosteret). Allerede for århundreder tilbage har lægerne jo indtaget det standpunkt, at man efter tredie måneds indtræden absolut ikke kunne foretage abort, idet det da gjaldt et menneske.

– – – – – – –

Gennem Deres interessante spørgsmål udfordrer De til en redegørelse for den i virkeligheden meget indviklede mekanisme, der styrer selve inkarnationsprocessen. En udførlig redegørelse kræver meget omfattende plads, hvorfor vi her kun kan tegne de allergroveste linjer. Til gengæld kan henvises til vort Korrespondancekursus i Martinus Kosmologi, lektion 40, 41, der i forbindelse med omtalen af det levende væsen og døden udførligt gør rede for emnet.

Indledningsvis skal omtales begrebet "undfangelse". – I forbindelse med Martinus kosmiske verdensbillede optræder der to former for undfangelse, en sjælelig og en fysisk, hvor den førstnævnte dog ikke behøver at lede til den sidstnævnte. Med hensyn til den fysiske svarer den i enhver henseende til netop den undfangelse, mennesket kender til, og som omtales i forbindelse med Deres spørgsmål. Hvad angår den sjælelige undfangelse, har denne relation til det følelsesklimaks, der kendes som den seksuelle ekstase: orgasmen.

Af Deres spørgsmål fremgår det, at De forestiller Dem en omfattende forbindelse mellem nævnte klimaks og den fysiske undfangelse. En sådan forbindelse eksisterer imidlertid ikke, hvilket netop er grunden til, at Martinus opererer med to former for undfangelse. Den eksisterer rettere sagt ikke på den måde, at seksuelt klimaks og fysisk undfangelse er en samtidig proces, hvor den sidste er betinget af førstnævnte faktors optræden hos begge parter. Dette fremgår foruden af de kendsgerninger, De selv nævner, af det simple faktum, at fysisk undfangelse på grund af den vej, sædcellerne ved egen kraft møjsommeligt skal tilbagelægge i det vordende modervæsens kønsveje, først finder sted adskillige timer – undertiden døgn – efter, at samleje er bragt til klimaks. Ja, hos visse dyr kan der endog være uger og måneder mellem disse to begivenheder. Det gælder f.eks. rådyret og honningbien.

Seksuelt klimaks og fysisk undfangelse er altså to helt forskellige begivenheder, der endvidere kun har det med hinanden at gøre, at det er gennem fuldbyrdelsen af førstnævnte hos hankønsvæsenet (men ikke nødvendigvis hos hunkønsvæsenet), at de rent biologiske betingelser for fuldbyrdelsen af sidstnævnte etableres. Anderledes derimod for den sjælelige undfangelses vedkommende. Denne er på det nøjeste knyttet til det seksuelle klimaks' optræden hos de fysisk placerede væsener, og den finder sted på følgende måde. Når et sådant klimaks optræder hos et fysisk væsen, frigøres der fra dets sjælelige struktur et energifelt, der på grund af sin svingningstilstand samt særlige kombination af de kosmiske grundenergier gør krav på at blive karakteriseret som et felt af salighedsenergi. Af samme grund er det "på bølgelængde" med det tilværelsesplan, Martinus har givet navnet "salighedsriget", og som er karakteriseret ved, at det er herfra, alle fysiske inkarnationer og dermed undfangelser finder sted. Nævnte plan er med andre ord beboet af åndelige væsener, der i højere eller mindre grad er modne for fysisk inkarnation. På grund af særlige omstændigheder med relation til erindringslivet er disse salighedsvæsener selv med hyppige mellemrum genstand for ekstaseoplevelser, der på det nøjeste ligner de, fysiske væsener oplever som seksuelt klimaks. Men i modsætning til de fysiske væsener opnår salighedsvæsenerne deres ekstaseoplevelser gennem forløbet af specielle og meget koncentrerede erindringsprocesser. Trods denne lille forskel optræder der dog det i og for sig ejendommelige fænomen, at salighedsvæsenerne styret af deres skæbneelementer kan forbinde sig med de førnævnte fra det fysiske plan frigjorte felter af salighedsenergi, dog under forudsætning af, at visse resonansbetingelser opfyldes. Disse felter af salighedsenergi er i princippet ligefrem en slags åndelige organismer, der kortvarigt frembyder særlige inkarnationsmuligheder, og der er endvidere det ved dem, at de forstærker salighedsvæsenernes egne salighedsoplevelser, hvis de gennem opfyldelse af resonansbetingelserne opnår at forbinde sig med dem. Og sker dette, da foreligger der et tilfælde af sjælelig undfangelse. Da er nemlig det heldige salighedsvæsen på sjæleligt grundlag blevet undfanget af dét fysiske væsen – det være sig han eller hun! – der gennem personlig oplevelse af fysisk klimaks har udløst det pågældende felt af salighedsenergi. Hvad den sjælelige undfangelse angår kan denne altså komme i betragtning for både han- og hunkønsvæseners vedkommende. Det afhænger helt af, hvorvidt de opnår at etablere det seksuelle følelsesklimaks på det fysiske plan.

Til slut skal det bestrides, at det åndelige væsen først tager fosteret i besiddelse i tredie måned af fosterperioden. Dette sker nøjagtigt samtidigt med den fysiske undfangelse – styret af væsenernes skæbneelementer i forbindelse med kønscellernes gen- og kromosom komplekser, af hvilken grund det absolut heller ikke kan anses for moralsk forsvarligt at foretage aborter hos mennesker forinden tredie måneds indtræden.