Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I Livets Bog, bind II, omtaler Martinus, at sult- og mættelsesprincippet er fundamentet for al skæbnedannelse. Det er dette, der betinger, at fiskene må leve i vandet, fuglene flyve i luften o.s.v., ligesom det er det samme princip, der ligger til grund for et væsens placering i fattigdom eller rigdom, som åndssvag eller geni.

Det er det sidste, jeg ikke kan forstå. For jeg synes ikke, man kan tænke sig et væsen, der ønsker sig placeret i fattigdom eller i åndssvaghedens mørke, så lidt som man kan tænke sig, at det kan være mæt af modsætningen til disse to ting.

På næste side begrunder Martinus forskellige væseners placering i spiralen, hvilket er let forståeligt, men placeringen i fattigdom eller sindssyge mangler der begrundelse for.

Jeg har fået den opfattelse, at en ulykkelig skæbne (fattigdom, sygdom) skyldes "fejltrin", og en lykkelig skæbne skyldes et liv i overensstemmelse med livslovene.

– – – – – – –

Deres undren deler De sikkert med mange andre, der studerer Martinus værker. Ikke desto mindre må det bekræftes, at det ér sult- og mættelsesprincippet, der betinger et væsens placering i sult, fattigdom og sindssyge, såvel som det betinger en hvilken som helst anden position i spiralen, altså f.eks. sundhed, rigdom, genialitet m.m. Som i så mange andre tilfælde skal dette udsagn fra Martinus side imidlertid ses i sammenhæng med andre udsagn. Dette at skildre livets "mekanisme" er en så omfattende opgave, at det uundgåeligt tvinger til en fremstilling af én ting ad gangen. Det vil sige, at nævnte mekanisme gennem denne fremgangsmåde beskrives fra mange forskellige synsvinkler, der imidlertid alle har relation til hinanden. Hæfter man sig derfor blot ved en af synsvinklerne, kan det, man bliver vidne til, let komme til at forekomme uvirkeligt og meningsløst, hvorimod det bliver forståeligt set i sammenhæng med alle de andre aspekter, der er blevet belyst. Således også i nærværende tilfælde, hvilket de følgende linjer skal søge at gøre rede for.

For det første er det ikke kun sult- og mættelsesprincippet, der ligger til grund for de forskellige levende væseners positioner i de spiralafsnit, hvor de hører hjemme. Mange andre faktorer gør sig magtfuldt gældende, f.eks. polprincippet og kontrastprincippet. Men sammenholdt med hinanden spiller sult- og mættelsesprincippet i denne forbindelse en særlig betydningsfuld rolle, blandt andet fordi individet umiddelbart er i stand til at registrere dets virksomhed i bevidstheden, nemlig som sult- og mættelsestilstande, der i stadig afløsning af hinanden opstår og forgår. – Det kan i forbifarten nævnes, at sult- og mættelsesprincippet i lighed med f.eks. polprincippet og kontrastprincippet – ja, i det hele taget de kosmiske skabeprincipper – er specifikke ytringsformer af en særlig kosmisk grundenergi, Martinus har givet navnet moderenergien. I modsætning til de seks øvrige grundenergier, der i overensstemmelse med deres respektive betegnelser ytrer sig som henholdsvis instinktfunktioner, tyngdefunktioner, følelsesfunktioner o.s.v., ytrer moderenergien sig so en række kosmiske skabeprincipper, der på overordnet vis virker ind på de af de øvrige grundenergier betingede funktioner, således at disse kommer til at antage et ganske bestemt præg. I sin egenskab af f.eks. et kredsløbsprincip tvinger moderenergien de øvrige grundenergifunktioner til at følge en kredsløbslov; og i sin egenskab af f.eks. et sult- og mættelsesprincip tvinger den de underordnede grundenergifunktioner til at foregå i overensstemmelse med en sult- og mættelseslov, d.v.s. på en sådan måde, at sult- og mættelsestilstande i stadig afløsning af hinanden netop opstår og forgår.

Set i lyset af denne kendsgerning kan det næppe være vanskeligt at få øje på sult- og mættelsesprincippets tilknytning til det levende væsens skæbnedannelse. Thi nævnte princip optræder ganske åbenlyst som en faktor, der på indflydelsesrig måde virker ind på det enkelte individs viljeføring, hvorved forstås dets bevidste føring af sin samlede energiomsætning; denne ytrer sig igen som bl. a. handlingslivet og det bagved liggende tanke- og følelsesliv og dermed som de aktiviteter, der er bestemmende for den enkeltes skæbnedannelse

Sult- og mættelsesprincippet afslører sig altså som en viljeførende faktor af skæbnebestemmende natur. I praksis viser dette sig på den måde, at der på foranledning af sult- og mættelsesprincippet hos de enkelte individer opstår sult- og mættelsestilstande, som de reagerer på, nemlig på den måde, at de gennem handlingslivet søger at bringe sig i besiddelse af de ting, der føles sult imod, ligesom de på samme vis søger at undgå berøring med de ting, mod hvilke der føles mættelse. Og netop dette er jo livets grundmønster: tiltrækning og frastødning virkeliggjort gennem tanke-, følelses- og handlingsliv. Men del er jo netop også gennem virkeliggørelsen af dette grundmønster, at den enkeltes skæbnedannelse udformes, nemlig jfr. loven "som man sår skal man også høste". Naturligvis er det rigtigt, at det må betragtes som usandsynligt, at nogen skulle ønske sig placeret f.eks. i fattigdom eller åndssvaghed, så lidt som man kan tænke sig, at der kan forekomme mæthed over for modsætningen til disse tilstande (det er dog ikke ukendt, at mennesker bevidst ønsker at leve i fattigdom). Og det usandsynlige ligger naturligvis i, at sådanne og lignende tilstande opfattes som uforenelige med livsglæde og dermed som negative. Ikke desto mindre optræder der som bekendt i livet utallige sådanne negative tilstande, og set i det perspektiv, som reinkarnationen i forbindelse med skæbneloven giver, viser disse tilstande sig trods alt at være betinget af sult- og mættelsesprincippet – ikke sådan at forstå, at det enkelte væsen ligefrem bevidst har ønsket sig ind i dem, men sådan, at de er udtryk for konsekvensen af andre ting, som det har følt tiltrækning eller sult imod, og som det på foranledning heraf har gennemført en berøring med. F.eks. føler mange mennesker sult imod forskellige former for stimulanser lige fra de mest uskyldige i form af te og kaffe, over mere alvorlige som tobak og spiritus til direkte livsfjendtlige i form af stærke narkotika, uden at betænke at den praktiske dyrkelse af disse stoffer til slut udmærket godt kan føre til en række liv i negative tilstande, f. eks. i åndssvaghedens mørke. På samme måde er alle andre negative skæbnetilstande rodfæstede i sult- og mættelsesprincippets virksomhed i bevidstheden, men det ses tydeligt, at de foruden at være betinget af sult- og mættelsesprincippet i lige så høj grad er betinget af uvidenhed, hvorved Martinus ord på ny bekræfter sig, der hvor han siger: "Hvor uvidenhed fjernes, der ophører det såkaldte onde med at eksistere."